Sidste fredag løb årets største shoppingdag af stablen. Black Friday er over en del år blevet mere og mere populær i Danmark. Mange danskere bruger dagen til at købe de ting, de ellers har gået at ventet med og foretage mange af juleindkøbene. MEN de ting der indkøbes på Black Friday er ikke kun praktiske – der kommer også enorme mængder impulskøb med i kurven.
I år er ikke en undtagelse – faktisk er der igen sat rekorder.
Fra grønne intentioner til rekordshopping
I ugerne op til Black Friday i år, tegnede der sig et billede af et Danmark, der ville sætte farten ned. Flere analyser pegede på, at forbrugerne var blevet mere forsigtige, mere klimaorienterede og mindre tilbøjelige til at lade sig rive med af udsalgsfeberen.
Ifølge Boston Consulting Groups forbrugerundersøgelse forventede kun omkring seks ud af ti danskere at handle på Black Friday, og de planlagde at købe mere målrettet med blik for kvalitet og bæredygtighed.
Men da vi så nåede til Black Friday, blev virkeligheden en anden. Ifølge Dansk Erhvervs officielle opgørelse skød danskerne forbruget i vejret.
Allerede tidligere på ugen var der markant stigning i aktiviteten, og særligt mobilepay-betalingerne tegnede et tydeligt billede af, at der blev shoppet lystigt på tværs af landet. Dansk Erhverv beskriver, hvordan danskerne både swipede og shoppede sig gennem rekorder. På én enkelt time – mellem kl. 21 & 22 – nåede mobilePay-betalingerne helt op på 86 millioner kroner.
Det totale forbrug på årets Black Friday var 3,86 milliarder kroner mod 3,66 milliarder sidste år. Det svarer til at hver eneste dansker har købt for 640 – 650 kr.
En detailhandel i højeste gear
Der blev hurtigt tegnet et billede af at hele Black Week ville blive den største nogensinde. Ifølge Dansk Erhvervs status onsdagen inden Black Friday, var både trafik og omsætning tydeligt på vej mod ny rekord.
Samme tendens gik igen hos de store detailkæder, som kunne mærke forbrugsfesten i realtid. POWER meldte om en af de travleste salgsdage i kædens historie. Klokken 18 havde elektronik og hvidevarekæden en omsætningsvækst på over 30 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Også Dagrofa Foodservice oplevede en markant fremgang. Kæden meldte om ny omsætningsrekord, hvor både butikker og erhvervskunder handlede over niveauet fra tidligere år.
Hele vejen rundt står det klart, at Black Friday ikke forløb som den stille, eftertænksomme shoppingdag, flere havde håbet på. Der var både tryk på betalingsplatformene, og i mange butikker blev årets mest indtjenende dag.
Når forbruget rammer klimaet
Miljøperspektivet er svært at komme udenom. Ifølge en analyse fra PlanMiljø, omtalt via Ritzau, er især tøjkøb populært og har en betydelig miljøbelastning. Rapporten viser, at forbruget af tøj og sko er en af de største belastninger i modebranchen, og at påvirkningen både stammer fra produktion, transport og kort levetid. De tøjkøb, der sker på Black Friday, er samtidig også impulskøb – derfor er det noget af det der bidrager allermest til overforbrug.
Dokumentationen giver mulighed for at forstå størrelsesordenen. Hvis hver nyproduceret tøjgenstand i gennemsnit medfører flere kilo CO2 i produktionen, og hvis tøj traditionelt er blandt de mest solgte varer under Black Friday, kan man begynde at ane konsekvensen af en dag, hvor millioner af køb finder sted. Der findes ingen samlet beregning af den samlede CO2 belastning specifikt fra Black Friday, men ud fra dokumenterede tal kan man se, at forbruget af tøj, elektronik og småprodukter ligger i kategorier med høje klimaaftryk per enhed. Når salget når rekordniveauer, vokser belastningen tilsvarende.
Elektronik er endnu en varegruppe, der kræver store mængder energi og materialer i produktionen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at netop denne kategori trak salget så kraftigt.
Hensigt og handling i konflikt
Når man samler trådene, giver Black Friday 2025 et billede af en velkendt spænding i danskernes forhold til klima. De gode intentioner er til stede. Forbrugerne fortæller i undersøgelser, at de ønsker at købe mindre, købe bedre og købe mere klimabevidst. Men når kampagner, tidsbegrænsede tilbud og massive reklamebudgetter skruer op for støjniveauet, bliver det vanskeligt at holde fast i principperne.
Dansk Erhverv peger i deres egne analyser på, at inflationen og de ændrede forbrugsmønstre også spiller ind. Mange danskere føler et økonomisk incitament til at slå til på tilbud, selv om de egentlig ønsker at reducere deres overforbrug. Det dobbelte pres skaber en situation, hvor detailhandlen fortsætter i højt gear, mens den grønne omstilling i forbrugskulturen bevæger sig langsommere.
En sort dag, der er kommet for at blive
Mange der arbejder med klima, eller forsøger at skabe en bæredygtig hverdag sidder på Black Friday og ryster på hovedet, med et håb om at det blot er en forbipasserede trend.
Årets rekorddag viser dog at Black Friday er kommet for at blive – og for at vokse. Den passer som hånd i handske i Danmarks stadig meget stærke udsalgskultur.
Den viser også, at ønsket om grønne vaner ikke automatisk fører til grønnere handlinger. Det bliver derfor et åbent spørgsmål, hvordan detailbranchen og forbrugerne kan nærme sig en praksis, hvor både økonomi og klima kan tænkes ind samtidig. For hvis intentionerne om bevidste køb skal blive til reel forandring, kræver det bedre rammer, smartere løsninger og måske en ny opfattelse af, hvad Black Friday egentlig skal være for en dag.
