Danskerne er blandt verdens mest kaffedrikkende folk – faktisk drikker danskerne i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen. Hvis du selv er erfaren kaffedrikker, har du måske oplevet at kaffen ikke smager helt som den gjorde før i tiden?
Ifølge forskere er det ikke indbildning. Klimaet, sygdomme i kaffebuske og pressede landmænd ændrer forudsætningerne for den drik, som mange danskere er afhængige af.
Kaffens stille forandring
Den kaffe, der fylder de danske køkkener, stammer næsten altid fra bønnetypen Arabica. Arabica er elsket for sin bløde og aromatiske smag, men også berygtet for at være sart. Den trives kun under forhold med moderate temperaturer, jævn nedbør og en vis kølighed, som typisk findes i højderne på de tropiske breddegrader.
Netop de forhold ændrer sig nu. Forskning dokumenterer, at klimaændringer vil reducere de egnede dyrkningsområder for Arabica markant i de kommende årtier. Ifølge en analyse publiceret i Frontiers in Plant Science viser modellerne, at centrale kaffeområder i blandt andet Brasilien, Etiopien og Vietnam bliver mindre stabile og i flere tilfælde direkte uegnede i takt med stigende temperaturer og mere uforudsigeligt nedbør.
Samtidig breder svampesygdommen coffee leaf rust sig med fornyet styrke. Det sker i takt med klimaforandringerne, der skaber forhold, hvor svampen lettere kan sprede sig. Den angriber kaffebuskenes blade, reducerer høstudbyttet og svækker planternes evne til at producere bønner af høj kvalitet. Organisationen World Coffee Research beskriver, hvordan sygdommen i løbet af få år har flyttet sig ind i nye regioner, som historisk set har været for kølige til, at svampen kunne sprede sig effektivt.
Forskere fra flere lande arbejder parallelt på at kortlægge konsekvenserne, men konklusionen er den samme: kaffen er i modvind.
Når klimaet ændrer smagen
Det er let at tro, at klimaudfordringer primært handler om mængden af kaffe. Men smagen er måske det mest mærkbare for os i Norden, hvor kaffe er både rutine og ritual. Når temperaturer og vandmængder ændrer sig, påvirker det de kemiske processer i kaffebønnerne. Det gælder både sukkerstofferne, de aromatiske forbindelser og syrerne, der tilsammen udgør det, vi oplever som en rund, ren og fyldig kop kaffe.
Ifølge forskere, der undersøger voksestedets betydning for smagsprofilen, kan stressede planter producere færre aromastoffer og modne hurtigere, hvilket giver en mere flad eller mere bitter smag. Nogle steder rapporteres der allerede om, at kvalitetskaffe er sværere at opretholde i samme niveau fra høst til høst, netop fordi klimaet får bønnerne til at reagere anderledes end før.
Der er samtidig en anden udvikling i gang, som mange forbrugere måske ikke er opmærksomme på: vi får mere robusta i vores blandinger. Robusta er en hårdfør bønnetype, som bedre kan tåle varme og sygdomme. Men den har også en skarpere, mere jordet og rå smagsprofil, som mange danskere traditionelt har foretrukket at få balanceret med Arabica. Hvis andelen øges, vil smagen følge med.
Det betyder ikke nødvendigvis, at kvaliteten forsvinder. Men den vil ændre sig. Lidt som vinens kvalitet, der påvirkes af årets høst, vil kaffe i stigende grad blive præget af klimaets luner.
Når bønnen bliver dyrere
Kaffens rejse begynder i nogle af de mest sårbare regioner i verden. Derfor er det ofte kaffebønderne, der mærker konsekvenserne først. Mindre stabile vejrforhold betyder større økonomisk usikkerhed, dårligere høstudbytter og højere omkostninger til bekæmpelse af svampesygdomme. De kompenserer ved at sætte priserne op, ikke kun for at tjene mere, men for at dække de voksende omkostninger.
Fødevareanalytikere peger på, at kaffen er blandt de råvarer, der forventes at blive hårdt ramt af prisstigninger i de kommende år. Det skyldes både ekstreme vejrforhold, skadedyrspres og stigende produktionsomkostninger, som allerede i flere regioner har ført til markante udsving i prisen på råkaffe.
Det sætter mange småbønder i en vanskelig position. Nogle overvejer at skifte afgrøde, andre forsøger at tilpasse dyrkningsmetoderne. Men uden langsigtet støtte risikerer verdens kafferegioner at miste et vigtigt levebrød, der i dag beskæftiger omkring 125 millioner mennesker globalt, ifølge International Coffee Organization.
Kan morgenkaffen reddes?
Der forskes intenst i at finde løsninger, der holder den globale kaffeproduktion på benene. Et centralt spor er udviklingen af mere modstandsdygtige plantesorter. Organisationer som World Coffee Research arbejder med genetik og forædling for at skabe bønner, der kan tåle højere temperaturer og er mindre sårbare over for svampesygdomme.
Et andet spor handler om dyrkningsmetoder. Flere kaffeområder eksperimenterer med agroforestry, altså skovlandbrug, hvor kaffeplanter vokser under træernes skygge. Skyggedyrkning beskytter planterne mod varme og udtørring, forbedrer jordens kvalitet og fremmer biodiversiteten. Andre steder arbejdes der med mere præcis vandstyring og med sorter, der kan klare tørkeperioder bedre.
På forbrugersiden spiller vores valg også en rolle. Fairtrade og Rainforest Alliance arbejder for både bedre klimaresiliens og mere stabile indtægter for bønderne, og forbrugere i Europa og USA er begyndt at efterspørge mere sporbar og bæredygtig kaffe. Jo mere råvarepriserne stiger, jo mere presser det industrien til at udvikle løsninger, der både beskytter smagen og de mennesker, der dyrker bønnerne.
Læs også: Den store guide til at vælge kaffe med god samvittighed
En smag, der udvikler sig
Når vi i Danmark tænker på kaffe, forbinder vi den ofte med noget konstant. Noget, der fungerer, uanset om dagen starter sent eller tidligt. Men kaffen er ikke statisk. Den følger klimaet, menneskene, jorden og sygdommene, der rammer den. Og derfor vil smagen også forandre sig.
Det er en påmindelse om, at en hverdagsdrik ikke nødvendigvis er så selvfølgelig, som den virker. I de kommende år vil flere nok opleve, at kaffen ændrer karakter, smager anderledes end før og at prisen bevæger sig opad.
