Fra 10. oktober 2025 lancerer Københavns Kommune et nyt forsøgsprojekt, hvor borgere i Indre By kan aflevere deres takeaway‐emballage i 32 returstandere og få pant for genbrugskopper til varme drikke. Forsøget løber mindst til udgangen af 2026.
Det betyder, at når du køber varme drikke to-go i udvalgte caféer, får du genbrugskopper, som du kan returnere senere for pant. I første fase gælder systemet kun kopper til kaffe og te, men der er planer om senere at inkludere mademballage.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod udtaler:
“Klimaet venter ikke på os. Derfor er det en rigtig god nyhed, at vi nu skaber mulighed for at københavnerne kan genbruge deres emballage i stedet for at smide det ud til forbrænding. … Det her forsøg er et eksempel på, at vi som kommune gerne afprøver alle muligheder af for at genbruge mere.”
Donér kop og støt naturen
Ved nogle standere vil brugere have mulighed for at donere deres drikkeemballage i stedet for at få panten tilbage. Donationerne går til Danmarks Naturfredningsforening.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, siger i pressemeddelelsen:
“Halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage til takeaway, så der er hårdt brug for at gøre noget ved problemet. … Vi håber, at et system som dette kan skaleres og udbredes til hele landet.”
Den specifikke påstand om “halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene” fremgår i pressemeddelelsen, men jeg har ikke fundet en uafhængig kilde, der bekræfter dette præcist tal.
Drift af systemet: New Loop og EU‐støtte
Systemet drives af virksomheden New Loop, der står for opsætning, rengøring og indsamlingslogistik.
Ifølge pressemeddelelsen er forsøget finansieret delvist gennem EU‐midler.
Københavns Kommune indgår i EU‐projektet Change(K)now!, som i perioden 2023 til 2026 understøtter kommuner i Østersøregionen i at omstille sig fra engangsemballage til genbrugssystemer. Projektets budget opgives til 4,61 millioner euro, hvoraf 3,69 millioner euro kommer fra ERDF (EU‐strukturmidler).
Hvornår er genbrug grønnere end engangs?
Genbrugskopper kan give en reel klimafordel, men kun hvis systemet fungerer effektivt. En analyse udarbejdet for Zero Waste Europe og Reloop af Eunomia konkluderer, at genbrug i takeaway markant kan reducere udledninger, når returgrad og vaskelogistik er på plads, og at kopper i flere scenarier giver de største reduktioner.
Der findes ikke ét universelt break-even-tal, fordi resultatet afhænger af design, transport og vaskeprocesser. UNEP’s gennemgang af livscyklusstudier når samme overordnede pointe: Flergangskopper slår engangskopper, hvis vasken er effektiv, især ved maskinopvask. For et konkret pejlemærke vurderer Zero Waste Scotland, at en genbrugelig plastkop typisk skal bruges 10 til 41 gange, før klimaaftrykket per brug bliver lavere end engangskoppernes, afhængigt af forudsætninger for energi og logistik.
Nationalt partnerskab og Aarhus‐forsøg
I finansloven for 2025 blev der fastlagt et nationalt partnerskab for genbrug af takeaway-emballage med en sekretariatsbevilling på 5 mio. kr. årligt i perioden 2025–2027.
Ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriet’s pressemeddelelse fra 7. juli 2025 vil partnerskabet arbejde med designstandarder, forbrugeradfærd og retursystemer for emballage.
I Aarhus har kommunen for eksempel etableret et frivilligt pantsystem for genbrugskopper som led i et treårigt forsøg, hvor caféer kan tilbyde genbrugskopper og borgere aflevere dem i automater.
Hvad viser erfaringerne fra Aarhus?
Aarhus kommune har løbende offentliggjort tal fra sit treårige forsøg. Efter godt fem måneder var der pantet knap 300.000 genbrugelige to-go-kopper, og efter et år var tallet 750.000. I juni 2025 rundede forsøget én million pantede kopper.
En faglig opsamling via DAKOFA refererer samtidig, at returraten i de første ni måneder af 2024 lå omkring 87 procent, og at varme drikkekopper allerede på det tidspunkt blev genbrugt op til 11 gange i praksis. Panten i Aarhus er 5 kroner, som tilbageføres automatisk ved aflevering i byens pantautomater. Tallene dokumenterer, at borgeradfærd og tilgængelige afleveringspunkter er afgørende for at høste miljøgevinsten i et bysystem.
Tidligere test – eventprojekter i København
København har allerede testet genbrugssystemer ved flere events: under Copenhagen Sprint blev der opsat 21 standere langs cykelruten, hvor borgere kunne aflevere genbrugskopper, bakker og tallerkener og få pant udbetalt direkte.
Dette pilotprojekt giver erfaringer med standerplacering, rengøring og brugeradfærd, som den nye bymidteordning bygger videre på.
Adfærd, incitamenter og nye EU-krav
For at genbrug virker i hverdagen skal løsningen være friktionsfri. Internationale erfaringer og LCA-gennemgange peger på, at høj returgrad, enkel digital udbetaling af pant og effektiv vask er de mest afgørende parametre for det samlede klimaaftryk.
I København kommunes pressemeddelelse er pantbeløbet ikke oplyst, men ordningen beskrives som et pantsystem med returstandere i Indre By.
Samtidig bevæger reguleringen sig i samme retning som resten af EU: EU’s nye forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) er vedtaget og trådte i kraft i 2025. Den kræver bl.a., at takeaway-steder giver kunder mulighed for at medbringe egne beholdere, og at detailleddet tilstræber at tilbyde 10 procent af produkter i genbrugelig emballage i 2030. For København betyder det, at forsøget ikke står alene, men ligger på linje med kommende standarder, som forventes at skubbe adfærden i retning af mere genbrug.
Udfordringer og perspektiver
Selv om forsøget har potentiale, er konkrete effektestimater (fx hvor lang tid skal man bruge en genbrugskop for den er tjent hjem) ikke offentligt dokumenterede i de tilgængelige kilder.
Det bliver centralt, at pantordningen er tilgængelig og brugervenlig – hvis borgerne oplever, at returstanderne er få eller utilgængelige, kan de undlade at aflevere. Erfaringer fra øvrige byer i Europa viser, at succes afhænger af tæt netværk af indsamlingssteder og lav friktion for brugerne.
