En dansk mark plejer typisk at byde på korn, kartofler eller majs. I disse år spirer en ny slags afgrøde frem dog: Blanke, stående solpaneler, der strækker sig mod himlen side om side med de traditionelle afgrøder. De sorte plader møder for tiden meget kritik, især for at tage pladsen fra naturen. Men hvad hvis natur og solpaneler kunne sameksistere, og ikke var et spørgsmål om det ene eller andet?
Det testes nu på en forsøgsmark i Foulum uden for Viborg af forskere fra Aarhus Universitet. Her afprøver man, om marker kan bruges dobbelt – både til mad og til strøm. De første resultater er tikket ind, og ser lovende ud.
Et kig ind i fremtidens landskab
Solpanelerne står på højkant, lidt som et hegn, og vender mod øst og vest. På den måde fanger de solens stråler hele dagen – fra de første stråler om morgenen til den lave aftensol. Imellem panelerne spirer kornet, næsten som det plejer. Det lyder måske overraskende, men forskernes foreløbige resultater viser, at afgrøderne klarer sig næsten lige så godt, som hvis marken stod uden paneler.
Det er en lille landbrugsrevolution i det stille. I mange år har vi diskuteret, om solcelleparker tager for meget landbrugsjord ud af produktion. Nu er der tegn på, at vi kan få det bedste af to verdener: grøn energi og fødevarer på samme stykke jord.
Når solen giver pauser
En af de mest interessante opdagelser er, at skyggen fra panelerne faktisk kan være en fordel. Når sommeren bliver lidt for varm, og solen brænder, fordamper vandet langsommere fra jorden under panelerne. Det betyder, at afgrøderne får mere gavn af det vand, de får. Lidt som en parasol, der giver tiltrængt skygge på en strandtur, kan panelerne beskytte planterne mod hedebølger, der ellers kan tære hårdt på høsten.
For et land som Danmark, hvor vi allerede mærker effekten af flere ekstreme vejrhændelser, kan det blive en vigtig brik i klimatilpasningen.
Det handler også om strøm til hverdagen
Når panelerne vender mod øst og vest, producerer de mest strøm om morgenen og sidst på eftermiddagen – altså på tidspunkter, hvor mange af os faktisk bruger mest strøm derhjemme. Det gør energien mere værdifuld, end hvis alt produktionen kom midt på dagen, hvor forbruget ofte er lavere.
Det betyder, at teknologien ikke bare er en fordel for landmanden, men også kan være med til at stabilisere elnettet og i sidste ende gavne vores strømpriser.
Landmændenes økonomi
For landmændene handler det i høj grad om balance. På den ene side kræver solpanelerne en investering og en tilvænning i hverdagen: Hvordan kommer man rundt med store maskiner, uden at støde ind i panelrækkerne? Hvordan organiserer man markarbejdet, når solen pludselig deler arealet op i sektioner?
På den anden side kan panelerne give en ny økonomisk sikkerhed. Hvor en høst kan slå fejl i et dårligt år, giver strømmen en stabil indtægt, uanset vejret. Det gør systemet interessant for mange, der ellers oplever store udsving i indtægterne fra landbruget.
Nogle landmænd peger også på, at der kan være fordele for jorden og afgrøderne: Skyggen mindsker fordampning, og panelerne kan skabe læ, der beskytter mod vind. Andre er mere skeptiske og frygter lavere udbytte, mere besværligt markarbejde og højere driftsomkostninger.
Æstetik betyder noget
For naboerne spiller æstetikken en stor rolle. Store solcelleparker, der lægger sig som mørke tæpper over markerne, har mødt stor modstand flere steder i landet.
De vertikale paneler er anderledes: De står som rækker i landskabet, mere som et ekstra lag i marken end en barriere. Forskerne bag forsøgene har derfor også undersøgt folks holdninger, og her er meldingen, at denne form for solceller opleves langt mindre dominerende. Man kan stadig se horisonten – og det gør en forskel for opbakningen i lokalsamfundet.
Hvad forskningen viser – og ikke viser
Selvom resultaterne er lovende, er vi stadig kun i begyndelsen. Forsøgene viser, at korn og græs-kløver klarer sig fint sammen med panelerne. Men hvordan vil det gå med grøntsager, rodfrugter eller andre afgrøder, der er mere afhængige af lys? Det kræver flere års forskning at få svar på.
Der er også praktiske spørgsmål, der endnu ikke er afklaret: Hvad koster det at holde marker med paneler ved lige? Hvordan påvirkes dyrelivet og biodiversiteten mellem rækkerne? Og hvordan vil teknologien se ud, når den skal udrulles i stor skala?
Ifølge internationale beregninger er potentialet i Europa enormt – solceller på marker kunne i teorien levere mange gange den strøm, vi forbruger i dag. I Danmark kan markerne derfor blive en vigtig del af fremtidens energisystem, uden at vi skal vælge mellem mad og strøm.
Et grønnere og mere robust Danmark
Hvis vi kan få mere strøm fra danske marker, bliver vi mindre afhængige af fossile brændsler og udenlandsk energi. Det kan give mere stabile elpriser, og samtidig gøre noget godt for klimaet.
Og så er der det helt jordnære: Marker, der kan stå imod hedebølger, betyder mere sikkerhed for, at der stadig er dansk korn, brød og grøntsager i fremtiden – også når vejret driller.
Fra pilotprojekt til virkelighed
Indtil videre er det kun på forsøgsniveau, vi ser solpaneler rejse sig midt i markerne. Men interessen er stigende, og flere energiselskaber og landmænd kigger med. De næste år vil vise, om teknologien kan blive udbredt i stor skala, og hvordan den passer ind i både landbrug, landskab og lokalområder.
Hvis det lykkes, kan fremtidens landskab se lidt anderledes ud, men måske også mere bæredygtigt: marker, der ikke kun giver os mad på bordet, men også strøm i stikkontakten.
