Nye oplysninger fra frigivne dokumenter afslører, at radioaktivt vand fra Storbritanniens atomvåbenbase i Skotland i flere omgange er sivet ud i havet. Lækagerne, der stammer fra basen ved Coulport, blev i årevis holdt skjult med henvisning til national sikkerhed.
Årelangt forfald i infrastrukturen
Dokumenterne viser, at næsten halvdelen af basens 1.500 rør var forældede og i dårlig stand. Dårlig vedligeholdelse førte til gentagne brud og oversvømmelser. Ved en særlig alvorlig hændelse i august 2019 sivede tritium-forurenet vand ud via et åbent dræn og endte i Loch Long – en havarm, der forbinder til Atlanterhavet.
Den skotske miljømyndighed, SEPA, vurderer, at strålingsniveauet var meget lavt og ikke udgjorde en sundhedsrisiko. Alligevel peger de på, at lækagerne afslører dybe problemer med vedligehold og styring af nukleare anlæg.
Hvad er tritium?
- Tritium er en radioaktiv form af brint (også kaldet brint-3), der udsender svag betastråling.
- Det dannes naturligt i atmosfæren, men produceres også kunstigt i atomreaktorer.
- Tritium bruges bl.a. i atomvåben til at øge sprængkraften og i visse typer forsknings- og medicinsk udstyr.
- I lave koncentrationer udgør tritium en begrænset sundhedsrisiko, fordi betastrålingen ikke kan trænge gennem huden. Faren opstår primært, hvis det indtages via vand eller fødevarer.
- Tritium har en halveringstid på ca. 12 år, hvilket betyder, at det langsomt mister sin radioaktivitet over tid – men kan nå at spredes i miljøet, hvis det slipper ud.
Seks års kamp for aktindsigt
Forsvarsministeriet forsøgte først at holde dokumenterne hemmelige, men efter seks års juridisk kamp blev de frigivet i august 2025. Skotlands informationskommissær, David Hamilton, fastslog, at offentlighedens interesse i sagen oversteg hensynet til basens omdømme.
Ifølge britiske miljøjournalister og NGO’er viser forløbet et mønster af systemsvigt og manglende gennemsigtighed.
Lave målinger – store spørgsmål
Metaller og radioaktive stoffer som tritium kan i høje koncentrationer skade både mennesker og miljø. Selvom målingerne i Loch Long lå langt under grænseværdierne, rejser hændelserne spørgsmål om, hvor robust sikkerheden er – især når det handler om anlæg med så høje risici.
SEPA understreger, at der siden 2019 er gennemført store forbedringer i vedligeholdelse og overvågning af basens infrastruktur. Kritikere mener dog, at sagen illustrerer, hvordan potentielt alvorlige miljøhændelser kan forblive skjult i årevis, hvis der ikke er tilstrækkeligt pres fra offentligheden.
Kan vi forvente gennemsigtighed i fremtiden?
Sagen fra Coulport er et eksempel på, at gennemsigtighed ikke kommer af sig selv – selv i lande med stærke informationslove.
Når militære hensyn, miljøhensyn og politisk prestige støder sammen, bliver offentlighedens adgang til viden ofte et spørgsmål om vedholdende pres fra journalister, NGO’er og borgere. Om vi kan forvente større åbenhed fremover, afhænger derfor ikke kun af lovgivningen, men også af, hvor villige myndighederne er til at lade miljøhensyn veje tungere end hensynet til hemmeligholdelse.
