Forestil dig en by, der har brug for millioner til at beskytte sig mod oversvømmelser, storme og andre klimaskader.
Byen hyrer derfor professionelle lobbyister til at skaffe politisk opbakning og penge til klimatilpasning.
Samtidig går nogle af de samme lobbyister på arbejde for olie- og gasindustrien.
Det er virkeligheden for hundredvis af amerikanske kommuner, viser en ny analyse fra organisationerne F Minus og Make Polluters Pay, som har gennemgået registreringer af lobbyarbejde i den amerikanske kongres.
Analysen peger på en bemærkelsesværdig dobbeltrolle: Lobbyfirmaer bliver på den ene side betalt af lokale myndigheder for blandt andet at arbejde for penge til klimatilpasning og genopretning efter klimaskader.
På den anden side repræsenterer de virksomheder og brancheorganisationer fra fossilindustrien, der bekæmper lovgivning, som skal gøre olie- og gasselskaber økonomisk ansvarlige for en del af klimaregningen.
Mere end 300 lokale myndigheder deler lobbyister med fossilindustrien
Forskerne bag analysen har gennemgået amerikanske lobbyregistreringer fra første kvartal af 2026.
Her fandt de, at lobbyister med kunder i fossilindustrien samtidig repræsenterede mere end 300 lokale myndigheder, der arbejdede for at skaffe føderale midler til at håndtere klimaskader.
Yderligere 568 lokale myndigheder havde hyret lobbyister med fossile kunder til andre områder, herunder emner som sundhed og boligforsikring, der i nogle tilfælde også kan være påvirket af klimaforandringerne.
Et konkret eksempel findes i Florida.
Miami-Dade County har hyret det store amerikanske advokat- og lobbyfirma Greenberg Traurig til blandt andet at arbejde for kystsikring og genopretning af naturområdet Everglades.
Men ifølge analysen har det samme firma lobbyet for blandt andre American Petroleum Institute, ConocoPhillips og Western States Petroleum Association.
Organisationerne har modarbejdet lovgivning, der skal lade fossilindustrien betale en del af udgifterne til klimaskader.
F Minus’ direktør, James Browning, kalder over for The Guardian situationen for en “glaring conflict” – en åbenlys interessekonflikt.
Miami-Dade Countys borgmester svarede ifølge avisen ikke på en henvendelse om den mulige interessekonflikt.
Kampen om, hvem der skal betale
Dobbeltrollen bliver særlig interessant på grund af en voksende politisk kamp i USA: Hvem skal betale, når klimaforandringer fører til udgifter til eksempelvis oversvømmelsessikring, ekstremvejr og klimatilpasning?
Delstaterne New York og Vermont vedtog i 2024 såkaldte climate superfund-love, og i 2026 har yderligere 13 delstater ifølge The Guardian overvejet lignende lovgivning.
Grundideen er forholdsvis enkel: I stedet for at hele regningen ender hos borgere og offentlige myndigheder, skal store producenter af fossile brændsler bidrage økonomisk på baggrund af deres historiske udledninger.
I Vermonts lovgivning er der eksempelvis etableret en klimafond, hvor betalinger fra ansvarlige selskaber skal bruges på klimatilpasning.
Det kan blandt andet være beskyttelse mod oversvømmelser, bedre kloak- og afvandingssystemer, klimatilpasning af veje og broer og beskyttelse mod hedebølger og naturbrande.
Det er samtidig netop den type lovgivning, som dele af fossilindustrien forsøger at stoppe.
De samme lobbyfirmaer kan ende på hver sin side
Det skaber nogle usædvanlige alliancer.
New York-kommunerne Westchester County og Rochester har eksempelvis også benyttet Greenberg Traurig.
Ifølge F Minus kan kommunerne potentielt miste penge til klimatilpasning, hvis firmaets fossile kunder får succes med at få New Yorks climate superfund-lov underkendt.
Greenberg Traurig svarede ifølge The Guardian ikke på spørgsmål om dobbeltrollen.
Firmaets øverste chef, Richard Rosenbaum, har tidligere sagt, at virksomheden har udvidet sine kompetencer, så den kan rådgive kunder, der er med til at skabe “a more sustainable world”.
Der er ikke i sig selv noget usædvanligt i, at et stort lobby- eller advokatfirma har kunder med forskellige politiske interesser.
Kritikken fra F Minus handler i stedet om, at kommunerne ikke nødvendigvis er klar over, hvilke interesser deres lobbyfirmaer samtidig repræsenterer.
Organisationen har tidligere kortlagt mere end 1.500 lobbyister på delstatsniveau, som på samme tid arbejder for fossilindustrien og for blandt andet lokalsamfund, organisationer, skoler og virksomheder, der er påvirket af klimakrisen.
Lobbykampen kan være svær at få øje på
Hvor stor betydning lobbyarbejdet faktisk har for den politiske udvikling, er vanskeligere at fastslå.
En analyse fra Brown University, har undersøgt debatten om climate superfund-lovgivningen.
Her fandt forskerne, at et flertal af de personer og organisationer, der offentligt afgav vidnesbyrd om lovforslagene, støttede dem.
Men billedet ændrede sig, når forskerne kiggede på lobbyisterne.
I New Jersey var der ved alle fire behandlinger af forslag om en climate superfund flere registrerede lobbyister imod end for.
Og i samtlige delstatsforsamlinger, hvor den type lovgivning blev fremsat, var fossile selskaber blandt modstanderne.
En del af påvirkningen er samtidig vanskelig at dokumentere, fordi lobbyarbejdet ikke kun foregår gennem offentlige høringer.
“En stor del af de magtfulde interesser siger ikke ret meget offentligt. De arbejder bag kulisserne,” siger Timmons Roberts, der leder Climate and Development Lab ved Brown University, til The Guardian.
En klimaregning, der kun bliver mere relevant
Historien udspiller sig i USA, men det grundlæggende spørgsmål rækker langt ud over amerikanske delstatsgrænser.
For i takt med at samfund bruger penge på at beskytte kyster, håndtere kraftigere regnskyl, sikre bygninger mod oversvømmelser og tilpasse infrastrukturen til et ændret klima, følger et stadig større økonomisk spørgsmål med:
Hvem skal betale?
I Vermont er svaret nu blandt andet fossilindustrien.
Ifølge loven skal de virksomheder, der bliver omfattet, betale en andel af statens beregnede klimarelaterede omkostninger på baggrund af deres andel af de omfattede historiske drivhusgasudledninger.
Men samtidig med at nogle amerikanske politikere forsøger at sende en større del af regningen videre til de fossile selskaber, arbejder industrien på at forhindre netop det.
Og nu viser den nye kortlægning altså, at nogle af de professionelle lobbyister, der befinder sig midt i den kamp, kan være hyret af begge sider på én gang.
