Vi skal have flere elbiler. Flere varmepumper. Industrien skal skifte olie og gas ud med elektricitet, og samtidig skal strømmen fra stadig flere vindmøller og solceller kunne finde vej gennem landet.
Der er bare et problem: Det danske elnet har svært ved at følge med.
Faktisk er situationen nu så presset, at regeringen vil gøre op med princippet om, at store projekter i høj grad bliver behandlet efter først-til-mølle-princippet.
Fremover skal det være muligt at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede plads i nettet.
I dag har regeringen derfor fremsat et lovforslag om en akutplan for elnettet.
Den skal blandt andet sikre, at almindelig elektrificering og samfundskritiske funktioner ikke bliver skubbet bagud af meget store strømforbrugende projekter.
For selv om Danmark gerne vil opsætte strøm til hele samfundet, er strøm ikke kun et spørgsmål om, hvor mange vindmøller vi kan stille op.
Den skal også kunne komme frem.
Der er strøm nok – men ikke nødvendigvis plads nok
Det kan umiddelbart lyde, som om Danmark er ved at løbe tør for elektricitet. Det er ikke det, der er problemet.
Udfordringen ligger i selve infrastrukturen.
Elnettet består blandt andet af kabler, luftledninger, transformerstationer og andre anlæg, der sørger for at transportere elektriciteten fra de steder, hvor den produceres, til de steder, hvor den skal bruges.
Og her er pladsen blevet trang.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er kapaciteten flere steder tæt på at være brugt op, samtidig med at efterspørgslen efter nye nettilslutninger vokser hurtigere end den planlagte udbygning kan følge med.
Energinet satte allerede 2. marts en midlertidig pause for nye aftaler om større tilslutninger til transmissionsnettet.
I maj meldte selskabet ud, at der først ville blive indgået nye aftaler igen til efteråret.
Baggrunden er en efterspørgsel, der er vokset langt hurtigere end forventet.
Det gælder især meget store projekter som datacentre, batterianlæg og Power-to-X-anlæg.
Energinet har samtidig tredoblet antallet af elanlægsprojekter rundt om i Danmark, som nu har en samlet værdi på næsten 100 milliarder kroner.
Alligevel vurderer selskabet, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset både nu og i de kommende år.
For nogle meget store nye tilslutninger kan det ifølge Energinet betyde, at der skal bygges nye forbindelser, stationer og andre anlæg, før de kan få fuld adgang til nettet.
Her kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem til ti år.
Ikke alle skal længere stå i den samme kø
Det er den situation, som regeringens akutplan forsøger at håndtere.
I stedet for at behandle store projekter efter den rækkefølge, de kommer ind i, skal Energinet og netselskaberne have mulighed for at prioritere den begrænsede kapacitet.
I akutplanen er projekterne delt op i fire kategorier.
Øverst står beskyttede behov og samfundskritiske funktioner.
Derefter kommer blandt andet direkte elektrificering, vedvarende energi, CO2-fangst og -lagring, brint og Power-to-X.
Tredje kategori omfatter energilagring og projekter, der understøtter elsystemet, mens visse store energiforbrugere placeres i den fjerde og lavest prioriterede kategori.
Samtidig skal projekter i de nederste tre kategorier vurderes på deres “netvenlighed”.
Et projekt, der eksempelvis kan placeres eller drives på en måde, som belaster elnettet mindre, kan dermed komme foran andre projekter i samme kategori.
Det er med andre ord ikke længere kun et spørgsmål om at stille sig i kø.
Det får også betydning, hvad man vil bruge kapaciteten til, og hvordan projektet påvirker nettet.
Datacentre er blevet en del af slagsmålet om strømmen
Særligt én type strømforbruger har fyldt i den politiske debat: datacentre.
Store datacentre kræver meget elektricitet, og flere af partierne bag aftalen har direkte peget på, at de ikke bør kunne blokere for eksempelvis elektrificering af fjernvarme, transport eller industri.
Det er dog værd at holde fast i, at datacentre ikke er alene om at skabe presset.
Energinet fremhæver også batterianlæg og Power-to-X blandt de meget store projekter, der har fået efterspørgslen til at vokse væsentligt ud over det, elnettet hidtil er planlagt efter.
Og her opstår et af den grønne omstillings mere paradoksale problemer.
For flere af de projekter, der konkurrerer om pladsen, er netop en del af omstillingen væk fra fossile brændsler.
Power-to-X skal bruge store mængder strøm til blandt andet at producere brint. Batterier kan hjælpe med at balancere et elsystem med store mængder vind og sol. Industrivirksomheder vil erstatte fossile brændsler med elektricitet.
Den grønne omstilling kræver altså ikke bare mere grøn strøm. Den kræver også et elnet, der er stort og fleksibelt nok til at håndtere den.
Din elbil bliver ikke sendt bagerst i køen
For den almindelige dansker er situationen dog mindre dramatisk end ord som “akutplan” og “presset elnet” måske får den til at lyde.
Energinet understreger, at den almindelige udvikling i elforbruget allerede er regnet ind i kapacitetsgrundlaget.
Mange steder kan mindre og mellemstore kunder derfor fortsat blive tilsluttet som hidtil.
Akutplanen handler først og fremmest om kampen om kapacitet blandt de store projekter.
Men på længere sigt er problemet relevant for os alle.
For når boliger, biler, fjernvarme, transport og virksomheder i stigende grad skal drives af elektricitet, bliver elnettet en lige så afgørende del af den grønne omstilling som vindmøllerne og solcellerne, der producerer strømmen.
En akutplan skaber ikke flere kabler
Der er samtidig en vigtig begrænsning ved regeringens plan: Den skaber ikke i sig selv mere plads.
Akutplanen handler først og fremmest om at bruge den kapacitet, der allerede findes, anderledes.
Det erkender regeringen også selv.
“Akutplanen hjælper her og nu, men jeg må også være ærlig om, at den ikke løser alle problemerne,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i ministeriets pressemeddelelse.
Der skal også bygges mere elnet og findes måder at udnytte det eksisterende net bedre på.
Regeringen arbejder derfor videre med en mere langsigtet plan, og allerede den 25. august mødes repræsentanter fra branchen, myndigheder, organisationer og kommuner i et nyt dialogforum om elnettet.
Lovforslaget, der er fremsat i dag, kommer efter en høring med 77 eksterne høringssvar og skal nu behandles i Folketinget.
Planen er, at Energinet og netvirksomhederne kan begynde at administrere efter de nye regler, når de næste gang behandler større anmodninger om nettilslutning til efteråret.
