I denne uge er regnbueflagene alle steder i København.
Copenhagen Pride har indtaget byen, og lørdag kulminerer Pride-ugen med den store parade gennem hovedstaden.
Men de menneskelige relationer er langt fra det eneste sted, hvor de traditionelle forestillinger om køn, parforhold og seksualitet bliver udfordret.
Tager man et dybere kig i naturen, opdager man lige pludselig, hvor udbredt “queer-pride” er.
Her findes hunner, der danner par med hunner. Hanner, der har sex med hanner. Fisk, der skifter biologisk køn i løbet af livet. Og firbenearter, hvor hanner helt er forsvundet fra ligningen.
Faktisk er seksuel adfærd mellem individer af samme køn blevet observeret hos mere end 1.500 dyrearter. Og forskere mener, at vi sandsynligvis kun har set en del af det.
Så i anledning af Pride-ugen har vi fundet syv dyr, der viser, at naturens måde at indrette køn og seksualitet på er langt mere mangfoldig, end man måske skulle tro.
1. Klovnfisken: Når hannen bliver til en hun
Vi begynder under havoverfladen med en fisk, de fleste af os kender fra Find Nemo.
For den virkelige historie om Nemo er faktisk langt mere bemærkelsesværdig end den, Disney fortalte.
Klovnfisk lever i små sociale grupper med en dominerende hun, en reproducerende han og mindre, ikke-reproducerende fisk.
Hvis hunnen forsvinder, kan den reproducerende han skifte biologisk køn og overtage hendes plads.
Det er ikke bare adfærden, der ændrer sig.
Fiskens hormoner og reproduktive organer forandres, så den bliver en reproduktiv hun.
Forskere har blandt andet undersøgt de fysiologiske processer bag klovnfiskens kønsskifte.
Klovnfisken er dermed et glimrende eksempel på, hvor anderledes biologisk køn kan fungere hos andre arter end hos os mennesker.
Og den er langt fra den eneste fisk, der kan skifte køn.
2. Rhesusaben: Sex mellem hanner er helt almindeligt
Hos rhesusaber behøver sex ikke nødvendigvis at handle om at få unger.
I et stort studie offentliggjort i Nature Ecology & Evolution fulgte forskere 236 hanaber i en fritlevende koloni på Puerto Rico gennem tre år.
Her var seksuel adfærd mellem hanner ikke en sjælden kuriositet. Den var udbredt.
Forskerne fandt samtidig en sammenhæng mellem sex mellem hanner og sociale alliancer.
Hanner, der havde seksuelle interaktioner med hinanden, var også mere tilbøjelige til at støtte hinanden i konflikter.
Og måske endnu mere interessant: Forskerne fandt ikke tegn på, at den seksuelle adfærd mellem hanner betød, at aberne fik færre unger.
Det udfordrer den meget simple forestilling om, at sex i naturen kun eksisterer, fordi det skal føre til reproduktion.
3. Bonoboen: Hunner har sex med hunner
Hvis rhesusaberne allerede gør tingene komplicerede, bliver det ikke mindre interessant hos bonoboerne.
Bonoboer er sammen med chimpanser menneskets nærmeste nulevende slægtninge, og de er berømte blandt biologer for deres omfattende seksuelle adfærd.
Her bruges sex ikke kun til reproduktion. Seksuel kontakt indgår også i dyrenes sociale relationer.
Det gælder ikke mindst mellem hunner.
I et studie af en gruppe vilde bonoboer registrerede forskere 971 seksuelle interaktioner. 65 procent var genital kontakt mellem hunner.
Forskerne fandt desuden en forbindelse mellem disse interaktioner og blandt andet oxytocin, fysisk nærhed og samarbejde.
Hos bonoboen kan sex altså være mindst lige så socialt som reproduktivt.
4. Laysanalbatrossen: Mor og mor bygger rede sammen
På Hawaii findes en noget anden form for familie.
Da forskere undersøgte laysanalbatrosser på øen Oahu, opdagede de, at en overraskende stor del af de fuglepar, de havde betragtet som traditionelle han-hun-par, faktisk bestod af to hunner.
I den undersøgte koloni bestod 31 procent af parrene af to hunner.
De to fugle kunne bygge rede sammen, ruge og være fælles om arbejdet med ungen.
Nogle af hun-hun-parrene holdt sammen gennem flere år.
Æggene opstod naturligvis ikke ud af ingenting.
Hunnerne kunne parre sig med hanner, hvorefter to hunner dannede par omkring rede og unge.
Forskerne kædede blandt andet de mange hun-hun-par sammen med en skæv kønsfordeling i kolonien, hvor der var flere hunner end hanner.
Det er altså ikke nødvendigvis albatrossens svar på et lesbisk ægteskab. Men det er et fascinerende eksempel på, at et stabilt fuglepar og en familie ikke altid behøver bestå af én han og én hun.
5. Piskehalefirbenet: En hel art uden hanner
Her bliver det for alvor anderledes.
Hos flere arter af piskehalefirben består bestanden udelukkende af hunner.
Et af de bedst undersøgte eksempler er Aspidoscelis uniparens, der lever i dele af USA og Mexico.
Arten formerer sig ved partenogenese, hvor hunnernes æg kan udvikle sig uden at blive befrugtet af en han.
Hanner er ganske enkelt ikke nødvendige.
Man kunne derfor tro, at parringsadfærd også var forsvundet. Men sådan er det ikke.
Firbenene udviser stadig parringslignende adfærd over for hinanden.
Det enkelte dyr kan afhængigt af sin hormonelle cyklus udvise adfærd, som hos beslægtede arter typisk forbindes med henholdsvis hanner og hunner.
Fænomenet har været studeret gennem årtier, og en videnskabelig gennemgang beskriver blandt andet den hormonelle regulering af den han- og huntypiske seksuelle adfærd hos de partenogenetiske firben.
Det er svært at finde et bedre eksempel på, hvor langt naturen kan bevæge sig fra modellen “én han plus én hun”.
6. Læbefisken: Hunnen kan blive til en han
Ligesom klovnfisken kan begynde som han og ende som hun, kan det modsatte ske hos læbefisken.
Her kan et individ begynde sit voksne liv som reproduktiv hun og senere udvikle sig til en han.
Kønsskiftet hænger tæt sammen med fiskenes sociale system.
Et særligt godt undersøgt eksempel er den blåhovedede læbefisk, Thalassoma bifasciatum.
Hvis en dominerende han forsvinder fra en gruppe, kan en stor hun begynde et kønsskifte meget hurtigt.
Forskere har beskrevet, hvordan ændringer i adfærd kan begynde inden for minutter til timer, mens æggestokkene senere omdannes til funktionelle testikler.
Et studie offentliggjort i Science Advances har kortlagt nogle af de molekylære og hormonelle mekanismer bag denne bemærkelsesværdige transformation.
Det biologiske køn, som fisken begyndte livet med, behøver altså ikke være det, den ender med.
7. Japanske makakaber: Hunner vælger andre hunner igen og igen
Det sidste eksempel er interessant, fordi det bringer os tættere på noget, der kan ligne præference.
Seksuel adfærd mellem dyr af samme køn bliver nogle gange forklaret som en tilfældighed, mangel på partnere eller en social handling, der ikke har meget med sex at gøre.
Men hos japanske makakaber har forskere observeret noget andet.
Hunner kan indgå i midlertidige seksuelle relationer med andre hunner, hvor de blandt andet opholder sig tæt sammen, opsøger hinanden og har seksuel kontakt.
I et studie af fritlevende japanske makakaber ved Arashiyama i Japan undersøgte forskere både hun-hun- og han-hun-relationer.
Her fandt de blandt andet, at hunner i nogle tilfælde foretrak en hunlig seksualpartner, selv når en seksuelt motiveret han var tilgængelig.
Observationerne peger altså på, at seksuel adfærd mellem hunner hos de japanske makakaber ikke alene kan forklares med mangel på hanner.
For nogle af aberne ser valget af en anden hun ud til at være netop det: et valg.
Er dyrene så egentlig queer?
At kalde de beskrevede dyr for “queer” er måske lige at strække den for langt.
For nej, en klovnfisk er ikke transkønnet i den menneskelige betydning af ordet. Og vi kan ikke spørge en albatros, om den identificerer sig som lesbisk.
“Queer” er derfor vores menneskelige ramme for seksualitet og identitet, ikke en biologisk betegnelse for dyrene.
Forskere bruger primært begrebet same-sex sexual behaviour, om seksuel adfærd mellem individer af samme køn.
Det kan omfatte kurtisering, genital kontakt, parring og pardannelse, men siger ikke nødvendigvis noget om en identitet eller seksuel orientering, som vi forstår begreberne hos mennesker.
Det er en vigtig nuance. For dyrenes adfærd skal heller ikke bruges som et biologisk facit på menneskers seksualitet.
Men forskningen kan udfordre en anden forestilling: at naturen kun opererer efter én simpel model, hvor hanner parrer sig med hunner, sex handler om reproduktion, og biologisk køn nødvendigvis er uforanderligt gennem hele livet.
Så selvom vi mennesker ikke helt har forstået det endnu, er der absolut intet unaturligt ved homoseksualitet eller kønsskifte.
Glædelig Pride.
