Shein er blevet et symbol på ultrabillig mode, lynhurtige kollektioner og et tøjforbrug, der vokser i rekordfart.
Og især én kritik har fulgt virksomheden i årevis: mistanken om, at bomuld fra den kinesiske Xinjiang-region kan være produceret med tvangsarbejde.
Nu forsøger modegiganten endnu en gang at blive børsnoteret. Denne gang i Hongkong. Og noget springer i øjnene.
I det børsprospekt, som virksomheden har offentliggjort, nævnes Xinjiang ikke længere specifikt som en risiko.
Det sker, selv om netop spørgsmålet om tvangsarbejde tidligere var med til at spænde ben for Sheins forsøg på at blive børsnoteret i både USA og Storbritannien.
En af verdens mest omtalte menneskerettighedssager
Xinjiang i det nordvestlige Kina er hjemsted for den muslimske uighuriske minoritet og er de seneste år blevet centrum for en af verdens mest omtalte menneskerettighedskonflikter.
Ifølge FN, Amnesty International og Human Rights Watch har de kinesiske myndigheder siden 2017 tilbageholdt et meget stort antal uighurer og andre overvejende muslimske minoriteter i det, Kina kalder “erhvervsuddannelsescentre”.
Menneskerettighedsorganisationer og tidligere indsatte beskriver dem derimod som interneringslejre, hvor mennesker er blevet frihedsberøvet uden retssag.
I en vurdering fra 2022 konkluderede FN’s højkommissær for menneskerettigheder, at der foreligger troværdige oplysninger om alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang.
Ifølge rapporten kan den omfattende og diskriminerende frihedsberøvelse af uighurer og andre overvejende muslimske grupper udgøre forbrydelser mod menneskeheden.
Rapporten beskriver blandt andet tilfælde af tvangsarbejde, tortur, seksuelle overgreb og omfattende overvågning.
En del af kritikken handler om, at tidligere internerede efter løsladelsen er blevet sendt videre til fabrikker eller bomuldsproduktion som led i statslige arbejdsprogrammer.
Det er blandt andet denne kobling mellem internering og arbejdsprogrammer, der har ført til beskyldninger om tvangsarbejde i regionen.
Kina afviser alle anklager om menneskerettighedskrænkelser og tvangsarbejde.
De kinesiske myndigheder fastholder, at programmerne skal bekæmpe terrorisme og ekstremisme, reducere fattigdom og skabe beskæftigelse.
Bomuld blev et globalt stridspunkt
Xinjiang producerer en stor del af Kinas bomuld, som udgør en betydelig del af verdens samlede bomuldsproduktion.
Derfor har spørgsmålet om forsyningskæder fået stor betydning for den globale modeindustri.
I 2021 vedtog USA den såkaldte Uyghur Forced Labor Prevention Act, der som udgangspunkt forbyder import af varer fra Xinjiang, medmindre virksomheder kan dokumentere, at produkterne ikke er fremstillet ved tvangsarbejde.
Loven trådte i kraft i 2022 og har siden sat pres på internationale virksomheder for at dokumentere deres leverandørkæder.
Shein har gentagne gange afvist, at virksomheden anvender tvangsarbejde, og har tidligere oplyst, at selskabet har en nultolerancepolitik over for tvangsarbejde i leverandørkæden.
Reuters beskriver dog, hvordan spørgsmålet om Xinjiang fortsat er et centralt tema i virksomhedens børsplaner.
Derfor er Shein havnet i stormens øje
Shein er ikke blevet anklaget for selv at drive fabrikker i Xinjiang eller for bevidst at anvende tvangsarbejde.
Kritikken handler i stedet om virksomhedens enorme leverandørkæde og om hvor bomulden i tøjet stammer fra.
Virksomheden producerer millioner af beklædningsgenstande gennem tusindvis af leverandører, hvoraf langt størstedelen ligger i Kina.
Samtidig kommer omkring 90 procent af Kinas bomuld fra Xinjiang, som også står for omkring en femtedel af verdens samlede bomuldsproduktion.
Det betyder, at bomuld fra regionen kan bevæge sig gennem en lang række spinderier, væverier og tekstilproducenter, før den ender i færdigt tøj.
Det har gjort det vanskeligt for internationale modevirksomheder fuldstændigt at dokumentere, hvor bomulden i deres produkter stammer fra.
Netop derfor vedtog USA i 2021 Uyghur Forced Labor Prevention Act, som i praksis forbyder import af varer fra Xinjiang, medmindre virksomheder kan dokumentere, at de ikke er produceret ved hjælp af tvangsarbejde.
Shein har flere gange afvist at anvende bomuld fra Xinjiang og oplyser, at virksomheden har en nultolerancepolitik over for tvangsarbejde.
Selskabet har desuden oplyst, at det tester bomuldens oprindelse og stiller krav til sine leverandører om at overholde internationale standarder for menneskerettigheder.
Men de har ingen konkrete beviser for at deres bomuld ikke stammer derfra.
Alligevel er spørgsmålet blevet en af de største udfordringer for Shein.
Ifølge Reuters var netop formuleringerne om Xinjiang og risikoen for tvangsarbejde blandt de forhold, der skabte uenighed under virksomhedens forsøg på at blive børsnoteret i både New York og London.
I det nye børsprospekt til Hongkong er de konkrete henvisninger til Xinjiang imidlertid stort set forsvundet.
Her nævner børsprospektet fortsat generelle risici for virksomhedens omdømme og forsyningskæde, men uden specifikt at omtale Xinjiang eller beskyldningerne om tvangsarbejde.
Mere end en børsnotering
Sagen handler derfor om mere end en ny børsnotering.
Den illustrerer også, hvordan internationale virksomheder befinder sig midt i en geopolitisk konflikt, hvor kravene til gennemsigtighed varierer afhængigt af, om investorer og myndigheder befinder sig i Washington, London, Beijing eller Hongkong.
For menneskerettighedsorganisationer ændrer fraværet af omtale i et børsprospekt ikke på de bekymringer, de fortsat rejser om forholdene i Xinjiang.
Omvendt fastholder Kina, at beskyldningerne er politisk motiverede, mens Shein fortsat afviser, at virksomheden har tvangsarbejde i sin leverandørkæde.
Om børsnoteringen i Hongkong bliver en realitet, er endnu uvist.
Men spørgsmålet om Xinjiang og tvangsarbejde ser ud til fortsat at følge Shein tæt.
