Debatten om Airbnb og korttidsudlejning er en konstant i København – men nye tal fra Skattestyrelsen har sat ild under kritikken.
Denne gang handler det ikke kun om støjende weekendturister og nøglebokse i opgangene, men også om millioner i manglende skat.
Tallene fra Skattestyrelsen viser nemlig, at der blev fundet fejl i hele 98 procent af de kontrollerede Airbnb-sager i 2025.
Det fremgår af en aktindsigt, som mediet Byrummonitor har fået fra Skattestyrelsen.
Her har myndighederne gennemgået 2.406 sager og opkrævet 32,8 millioner kroner fra værter, der ikke havde indberettet korrekt.
Sagen rammer ned i en debat, som allerede fylder mere og mere i flere europæiske storbyer: Hvornår stopper deleøkonomi med at være privat udlejning – og bliver til professionel turistforretning midt i almindelige boligområder?
Nøglebokse, weekendgæster og færre naboer
Kritikken af Airbnb handler ikke kun om antallet af ferieboliger.
For mange beboere i København handler det om følelsen af, at hele opgange langsomt bliver forvandlet til små hoteller.
Rullekufferter over brostenene tidligt om morgenen. Nye gæster hver weekend. Nøglebokse monteret ved hoveddørene. Og naboer, man aldrig lærer at kende.
Debattør og folketingsmedlem Signe Wenneberg er blandt dem, der nu bruger de nye skattetal som argument for, at der skal strammes langt mere op.
I et opslag på Facebook beskriver hun København som et “skygge-hotel”, hvor turister gradvist overtager lejligheder, der ellers kunne have været hjem for fastboende.
“En by er ikke bare en kulisse for weekendturisme. En by er mennesker, fællesskaber, børn, ældre, naboer, lokale butikker og liv året rundt,” skriver hun blandt andet.
Kritikken handler ikke om turister i sig selv, understreger hun, men om at stadig flere almindelige boliger bliver brugt som forretning frem for hjem.
København er langt fra alene
Debatten om Airbnb og korttidsudlejning er ikke kun et københavnsk fænomen.
Den findes også i andre danske byer, hvor korttidsudlejning kan presse boligmarkedet og gøre det sværere at skelne mellem privat udlejning og egentlig hoteldrift.
I januar indgik regeringen og en række partier en politisk aftale, der skal give kommuner bedre mulighed for at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning.
Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Kommune får både København og Aarhus nye muligheder for at sætte ind, og kommunerne kan føre tilsyn med, at helårsboliger ikke udlejes mere end maksimalt 70 dage om året.
Her siger by- og landdistriktsminister Morten Dahlin (V), at “boliger er til at bo i, ikke til at drive skyggehoteller”.
Internationalt kæmper flere storbyer med samme konflikt mellem turisme og boliger.
I Barcelona har bystyret meldt ud, at licenser til turistlejligheder ikke skal fornyes, når de udløber i 2028.
Det er for at beskytte boligudbuddet for fastboende efter år med kraftigt stigende huslejer og boligpriser.
I Amsterdam må man som udgangspunkt kun udleje sin bolig eller husbåd til turister i op til 30 nætter om året, og i dele af Centrum og De Pijp kan grænsen være 15 nætter.
I Portugal peger OECD i sin landerapport fra 2026 på, at turismen har øget presset på boligmarkedet, og at antallet af Airbnb-boliger i Lissabon steg fra 18.277 i september 2019 til 21.181 i december 2024.
OECD skriver også, at forskning har fundet en tæt sammenhæng mellem korttidsudlejning og boligpriser i Lissabon på lokalt niveau.
Fælles for eksemplerne er ikke, at alle byer har valgt samme løsning, men at de står med samme grundlæggende dilemma: Hvordan bevarer man boliger som hjem for fastboende, samtidig med at turismen fortsat er en del af byens økonomi?
Fra deleøkonomi til professionel forretning
Airbnb blev oprindeligt markedsført som en måde, hvor almindelige mennesker kunne dele deres hjem og tjene lidt ekstra.
Det er samtidig en måde at udnytte boligressourcer effektivt på.
Mange danskere bruger stadig platformen på netop den måde – for eksempel ved at udleje deres bolig i sommerferien eller et ekstra værelse i kortere perioder.
Men kritikerne mener, at markedet har ændret karakter.
De nye tal fra Skattestyrelsen bliver af flere set som et tegn på, at en stor del af udlejningen ikke længere handler om privat deleøkonomi, men om systematisk og professionel forretning.
Når der findes fejl i næsten samtlige kontrollerede sager, rejser det samtidig spørgsmål om, hvor effektiv kontrollen med området hidtil har været.
Samtidig peger flere forskere og boligorganisationer på, at korttidsudlejning kan presse huslejer op i attraktive områder, fordi boliger bliver mere rentable som turistudlejning end som almindelige lejeboliger.
Andre advarer dog mod at gøre Airbnb til hovedforklaringen på boligkrisen.
Turismen skaber arbejdspladser og omsætning i byerne, og flere økonomer peger på, at problemerne også hænger sammen med mange års boligmangel og stigende priser i de store byer generelt.
Spørgsmålet er, hvem byen skal være til
De nye skattetal kommer sandsynligvis ikke til at lukke debatten foreløbigt.
Tværtimod ser spørgsmålet om korttidsudlejning ud til at fylde mere i takt med, at turismen vokser, og presset på byernes boliger stiger.
Det er den debat, der nu igen er rykket helt ind i de københavnske opgange.
