I går, den 24. juli 2025, var det Earth Overshoot Day. Det betyder, at menneskeheden nu har opbrugt de naturressourcer, som Jorden kan genskabe på et år.
Fra nu og resten af året lever vi på planetens kredit. Mens vi i Vesten stadig kan fylde indkøbskurven og tænde for airconditionen, mærker mennesker i det globale syd konsekvenserne først – og hårdest.
Vi har overtrukket naturens konto
Earth Overshoot Day markeres hvert år, når menneskehedens samlede forbrug af ressourcer overstiger det, som kloden kan nå at regenerere på ét kalenderår.
I år faldt dagen den 24. juli – det tidligste tidspunkt siden 2020, ifølge Global Footprint Network.
Det betyder, at vi bruger naturens ressourcer 1,8 gange hurtigere, end den kan nå at genskabe dem.
I 1970 lå datoen i december. Siden da er den rykket længere og længere frem. Globalt set overforbruger vi naturen i et tempo, som ikke alene er usundt – det er decideret fatalt for mange af verdens mest sårbare mennesker.
Højt forbrug i nord – konsekvenser i syd
De lande, der bærer størstedelen af ansvaret, er de rigeste i verden. Danmark ligger blandt de øverste 20 procent i både CO₂-udledning og ressourceforbrug per indbygger. USA overskred sin kvote allerede den 14. juli, Storbritannien den 30. april. Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville verden nå sin Overshoot Day allerede i marts.
Det er dog ikke i USA eller Danmark, at overforbruget har de største konsekvenser.
Det er i Bangladesh, hvor oversvømmelser skyller hele landsbyer væk. I Østafrika, hvor tørke forvandler landbrugsjord til støv, og i Filippinerne, hvor stigende vandstand og tropiske storme truer millioner af mennesker på livet.
Overforbruget i Vesten er koblet direkte til klimaforandringer, tab af biodiversitet, skovrydning og udtømning af vandressourcer. Selvom det er et fælles globalt problem, er der nogle, der betaler en højere pris, end andre.
Økologisk gæld og ulighed
Begrebet “økologisk gæld” dækker over den historiske og strukturelle ulighed, hvor rige lande har opnået velstand ved at udnytte ressourcer og arbejdskraft i det globale syd. Konsekvenserne af klimakrisen bliver samtidig ofte værre i områder, som har bidraget mindst til problemet.
En rapport fra Oxfam og Stockholm Environment Institute viser, at de rigeste 10 procent af verdens befolkning står for halvdelen af alle udledninger. Den fattigste halvdel, der tæller omkring 4 milliarder mennesker, står kun for 12 procent.
Det betyder ikke, at enkeltpersoner i Vesten nødvendigvis bærer skylden alene. Det betyder dog, at vores livsstil og forbrug er dybt forbundet med globale systemer, som skaber og forværrer ulighed.
Det handler ikke om skyld – men om ansvar
Earth Overshoot Day er ikke kun en symbolsk mærkedag. Den er en påmindelse om, at det globale ressourceforbrug ikke er bæredygtigt – og at det kræver forandring.
Ifølge Global Footprint Network kunne vi udskyde overshoot-datoen med 38 dage, hvis vi halverede verdens madspild. Hvis vi halverede vores CO₂-udledning, kunne vi skubbe dagen 93 dage frem. Hver enkelt løsning tæller.
I Danmark kan vi sætte ind på mange fronter:
- Mindske madspild og støtte økologisk og regenerativt landbrug
- Nedbringe vores kødforbrug og støtte plantebaserede alternativer
- Prioritere kollektiv trafik og grøn energi
- Arbejde politisk for en retfærdig global klimapolitik
Som individer har vi begrænset magt, men som samfund har vi enorme muligheder for at skifte kurs.
Fremtiden skal bygges på balance – ikke gæld
Earth Overshoot Day markerer den dag, vi går i minus på naturens konto. En konto, vi ikke kan optage lån på i al evighed.
Hvis vi i Danmark mener det alvorligt, når vi taler om ansvarlighed og bæredygtighed, kræver det, at vi ikke kun ser på, hvad vi kan gøre herhjemme, men også hvad vores livsstil betyder for mennesker andre steder på kloden.
For klimakrisen stopper ikke ved landegrænser. Og selvom det ikke er os, der først mærker konsekvenserne, er det os, der har muligheden og ansvaret for at ændre kurs.
