Indlandsisen smelter hurtigere, koralrevene dør og Amazonas mister sit livsgrundlag. En ny international klimarapport peger på, at verden nu står ved grænsen til sit første globale tipping point – et vendepunkt, hvor små temperaturstigninger kan udløse uoprettelige forandringer i Jordens klimasystem.
Rapporten, Global Tipping Points Report 2025, er udarbejdet af University of Exeter i samarbejde med WWF og 160 forskere fra 87 institutioner i 23 lande. Den konkluderer, at mindst ét stort økosystem – varmevands-koralrev – allerede er ved at overskride sin grænse som følge af global opvarmning på omkring 1,4 grader.
“Vi nærmer os hurtigt flere af Jordens klimasystemers tipping points, som kan ændre vores verden, og have ødelæggende konsekvenser for mennesker og natur. Det kræver øjeblikkelig og hidtil uset handling fra verdens ledere på COP30 og fra beslutningstagere verden over,” siger rapportens hovedforfatter professor Tim Lenton fra University of Exeter.
Koralrevene krydser grænsen
Ifølge forskerne ligger tærsklen for koralrevenes overlevelse omkring 1,2 grader – og den er allerede overskredet. Det betyder, at mange af verdens koralrev ikke længere kan komme sig, selv hvis udledningerne faldt markant.
“Resultaterne i denne rapport er dybt alarmerende. At varmevands-koralrev nu overskrider deres termiske tipping point er en tragedie for naturen og for de mennesker, der er afhængige af dem for mad og indkomst,” udtaler Dr Mike Barrett, forskningschef hos WWF-UK.
Tabet af koralrev påvirker millioner af mennesker, der lever af fiskeri og turisme i tropiske områder. Samtidig forsvinder en af verdens vigtigste naturlige barrierer mod storme og erosion.
Flere systemer i farezonen
Koralrevene er blot begyndelsen. Rapporten identificerer i alt 25 mulige tipping points, hvoraf ni er globale systemer som Grønlands og Antarktis’ iskapper, permafrosten, Amazonas-regnskoven og det atlantiske havstrømningssystem (AMOC).
Flere af dem vurderes at kunne rammes allerede ved under to graders opvarmning, herunder både Amazonas og AMOC. Hvis disse systemer tipper, kan det skabe selvforstærkende effekter, hvor naturen begynder at frigive mere drivhusgas, og klimaet ændrer sig hurtigere end menneskelig handling kan regulere det.
Rapporten advarer blandt andet om, at et sammenbrud i AMOC kan ændre nedbørsmønstre og temperaturer i store dele af Europa, mens et kollaps i Amazonas vil betyde, at verdens største regnskov gradvist forvandles til tør savanne.
Samtidig skriver forskerne, at smeltning af iskapperne i Grønland og Antarktis “kan føre til flere meters uoprettelig stigning i vandstand”, selv hvis den globale opvarmning senere bremses.
Det afgørende årti
Det fremgår af studiet, at verden nu så tæt på flere grænser, at de næste ti år bliver afgørende for, om udviklingen kan bremses.
Forskerne fremhæver, at de nuværende klimamål – de såkaldte nationale løfter, NDC’er – ikke er tilstrækkelige til at holde temperaturen under to grader. Hvis kursen fortsætter uændret, vil den globale opvarmning sandsynligvis overstige denne grænse inden år 2100.
Rapporten opfordrer derfor regeringer til at skabe såkaldte positive tipping points – hurtige, selvforstærkende forandringer i samfund og økonomi, der kan vende udviklingen. Det kan være politiske beslutninger, der accelererer udbygningen af vedvarende energi, udbredelsen af elbiler eller skaber massive investeringer i naturbeskyttelse.
Som Tim Lenton formulerer det: “Historien viser, at samfund kan ændre sig hurtigt, når teknologier og normer forandres. De positive tipping points er nøglen til, hvordan vi kan gennemføre overgangen til en bæredygtig fremtid.”
Danmark og den globale virkelighed
Selv om rapporten retter blikket mod globale systemer, peger konklusionerne også på et politisk ansvar i lande som Danmark. Langsom implementering af grønne tiltag kan gøre selv ambitiøse mål utilstrækkelige. Danmark ligger fortsat blandt de førende lande i omstillingen til vedvarende energi, men tempoet i den samlede globale indsats er for lavt.
Den danske WWF-afdeling skriver i en kommentar, at rapporten bør vække både bekymring og handlekraft:
“Når naturens systemer tipper, kan vi ikke bare vende udviklingen igen. Rapporten er et wake-up call – men også et håb, hvis vi formår at skabe de positive forandringer, der skal til,” lyder det fra organisationen.
Et kritisk vendepunkt – men stadig en vej frem
Forskerne bag rapporten understreger, at selvom flere systemer allerede viser tegn på ustabilitet, er det endnu ikke for sent at handle. Hver tiendedel grad tæller.
De såkaldte positive tipping points kan opstå, når teknologier, politik og adfærd skubber i samme retning. Udbygningen af sol- og vindenergi, væksten i elbilmarkedet og ændrede kostvaner er eksempler på områder, hvor udviklingen allerede bevæger sig hurtigere, end de fleste forudså for bare få år siden.
Som rapportens konklusion lyder:
“Det næste årti vil afgøre, om vi tipper ind i en krise – eller tipper mod en bæredygtig fremtid.”
