Stormfloder, stigende havniveau og flere ekstreme vejrhændelser har gjort det klart: Danmark er ikke længere sikret mod vandmasserne. Nu vil regeringen tage et markant skridt i klimatilpasningen og sender over en milliard kroner ud til kystsikring, stormflodsværn og støtte til oversvømmelsestruede kommuner.
Regeringen har præsenteret tre initiativer, der samlet skal ruste landet bedre mod fremtidens klimarisici – og samtidig give kommunerne en længe efterspurgt håndsrækning.
Tre nye tiltag: Her skal milliarderne gøre gavn
Støtte til kystsikring og mere struktureret indsats har været efterspurgt længe. I Rapporten Klimatilpasning for fremtiden (2021) fra Teknologirådet fremgår det at:
“Klimatilpasning er en kompleks opgave, der ikke kan løses af de enkelte kommuner hver for sig. Det er nødvendigt at arbejde ud fra strategiske mål og skabe løsninger på tværs af kommunernes grænser. Viden fra mange kilder, fagområder og forvaltninger skal inddrages og integreres.”
Rapporten understreger, at den nuværende klimatilpasning – herunder kystsikring – er delt mellem forskellige niveauer og aktører, og at en helhedsorienteret plan er nødvendig for at prioritere ressourcer effektivt og langsigtet. De nye tiltag kan hjælpe med at give en mere helhedsorienteret tilgang til kystsikring.
Accelerationspakke på 900 mio. kr. til kystsikring
I slutaugust præsenterede regeringen en samlet plan, der skal få fart på kystsikringsprojekter over hele landet. Pengene skal støtte både nye og eksisterende projekter – og hjælpe kommunerne med at få konkrete løsninger ført ud i livet. Ifølge Miljøministeriet er målet at fremskynde realiseringen af kystbeskyttelse til gavn for borgere, natur og erhverv.
Staten går med i hovedstadens stormflodsplaner
I september fulgte en ny melding: Staten er klar til at bidrage økonomisk til næste fase af stormflodssikringen i hovedstadsområdet, hvor man allerede har udpeget lavtliggende områder som særligt udsatte – bl.a. Amager, Sydhavnen og Nordhavn. Miljøminister Magnus Heunicke siger i en pressemeddelelse, at “Derfor vil staten nu bidrage til finansieringen af de første miljøkonsekvensvurderinger af den sydlige del af København. Det er det næste skridt i stormflodssikringen af hovedstadsområdet.”
Millionstøtte til oversvømmelsestruede områder
Derudover er en ny pulje på vej til kommuner, der allerede i dag kæmper med hyppige oversvømmelser. Midlerne kan bl.a. bruges til diger, sluser, forhøjede kajkanter og grønne løsninger som vådområder og regnvandsbassiner. Kommunerne kan søge støtte allerede fra efteråret 2025.
Klimaet ændrer sig – og vandet stiger
Siden stormen Bodil i 2013 har Danmark oplevet flere voldsomme stormfloder og regnhændelser. Ifølge DMI’s klimaatlasrapport fra 2020 er havniveauet steget med 5-10 cm de seneste 30 år – og der er risiko for at stigningen vil accelerere i dette århundrede. Med et muligt havspejlsløft på op til 1 meter i 2100 er store dele af Danmark i risikozonen – særligt lavtliggende kystområder, fjorde og ådale.
Danmark har over 7.300 km kystlinje. Det gør os sårbare – men også afhængige af, at klimatilpasningen tænkes nationalt, ikke bare lokalt.
Ros, men også bekymring
Regeringens udmelding om nye midler til kystsikring bliver mødt med en vis lettelse i kommunerne, hvor mange længe har efterlyst statslig opbakning. Det har nemlig været et tilbagevendende problem, at ansvaret for at beskytte mod havet er fordelt mellem stat, kommune og de enkelte lodsejere – og at kommunerne ofte står alene med både risikoen og regningen.
Gennem initiativer som Klimaalliancen har Kommunernes Landsforening arbejdet for at skabe bedre rammer for lokal klimatilpasning, men mange kommuner mangler stadig klare svar på, hvem der betaler, og hvordan. Usikkerheden har betydet, at nødvendige projekter flere steder er blevet udskudt eller nedskaleret.
Samtidig advarer eksperter om, at milliardstøtten langt fra løser opgaven. Ifølge beregninger foretaget for Københavns Kommune kan stormflodssikring af hovedstadsområdet alene koste over 2 milliarder kroner – og uden beskyttelse risikerer byen skader for op mod 35 milliarder ved en voldsom stormflod.
København er langt fra den eneste. De anslåede 25-30 milliarder kroner, som kystbeskyttelse i Danmark kan komme til at koste over de næste årtier, er højst sandsynligt ikke nok til at dække behovet i de mange mindre kystkommuner – og beløbet inkluderer ikke regningen for stormfloder andre steder i landet, som fx i Randers, Vejle eller Holstebro.
Hvad betyder det for dig?
De fleste danskere har i en eller anden grad oplevet konsekvenserne af oversvømmelser: Når du kører gennem en kystby efter kraftig regn, når vandet siver ind i kælderen, eller når lavtliggende veje i byen står under vand. Heldigvis varer det ofte kun kort – og i mange tilfælde kan skaderne begrænses. Men jo mere havet stiger, desto sværere bliver det at undgå de mere alvorlige konsekvenser.
I flere kystbyer oplever man i dag, at stormflod truer boliger og infrastruktur. Det påvirker både boligpriser, forsikringer og kommunale budgetter. Med de nye statslige midler vil flere projekter nu kunne sættes i gang – men borgerne må stadig være forberedt på, at der skal findes lokal medfinansiering.
Samtidig rejser klimatilpasning store spørgsmål:
- Hvor skal vi prioritere at beskytte?
- Hvem skal betale – staten, kommunerne, eller den enkelte lodsejer?
- Og hvordan sikrer vi, at naturen ikke betaler prisen, når der bygges diger og stormflodsværn?
Lang vej endnu
Regeringens milliardløfte er et vigtigt skridt – både politisk og praktisk. For første gang i mange år prioriteres klimatilpasning med en hvis tyngde. Men det er kun begyndelsen.
Danmark mangler stadig en samlet, national strategi for kystbeskyttelse – en strategi, hvor det står klart, hvem der har ansvar for hvad, og hvor langsigtede investeringer kan planlægges uden bureaukratisk tovtrækkeri.
Klimaforandringerne venter ikke. Det gør næste storm heller ikke.
