TV2 står i øjeblikket i centrum for en presseetisk debat efter klage fra Landbrug & Fødevarer over brugen af skjult videomateriale i dokumentaren Hvem passer på grisene? fra november 2025.
Landbrug & Fødevarer mener, at TV2 har overtrådt de danske presseetiske regler ved at anvende optagelser, som er optaget uden landmandens vidende og af aktivister, hvis optagelsers ægthed efter deres opfattelse ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Dette har ført til en klage til Pressenævnet, og kritikken rammer på samme tid ind i en allerede eksisterende debat om skjulte optagelser i medier og grænsen mellem journalistik, underholdning og aktivisme.
Hovedpunkterne i den aktuelle klage
Landbrug & Fødevarer hævder, at TV2 – via produktionsselskabet Kompagniet – anvendte skjult videomateriale fra en griseproducent uden at kontakte ham, inden dokumentaren blev sendt – og dermed uden at give ham mulighed for at forholde sig til materialet.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er dette et klart brud på de presseetiske regler, der kræver særlig grundighed ved brug af materiale, der kan være skadeligt eller krænkende for enkeltpersoner.
Organisationen kritiserer endvidere, at TV2 har bragt materiale optaget af aktivister, som TV2 ifølge kritikerne ikke selv kan dokumentere oprindelsen eller rigtigheden af.
Det vækker bekymring hos Landbrug & Fødevarer, fordi TV2 ikke selv har haft journalister til stede ved optagelserne og derfor ifølge kritikken ikke har kunnet verificere, om billederne eksempelvis skulle være manipulerede.
TV2 fjernede efterfølgende det omstridte klip, efter der blev nedlagt forbud mod at vise det, men sagen fortsætter nu som en formel klage til Pressenævnet.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at TV2 pålægges at beklage bruddet på de presseetiske regler på TV2 Nyhederne, tv2.dk og andre platforme, hvor dokumentaren er blevet promoveret.
Et tilbageblik: Minkoptagelser i 2009
Den aktuelle debat minder om tidligere lignende kontroverser, som TV2 har været involveret i.
I 2009 opstod der eksempelvis stor debat, efter TV2 havde vist optagelser af minkfarme i dokumentarudsendelsen “Pels på vrangen“.
I den sag bragte TV2 skjulte optagelser af forhold i mink-produktion, hvilket skabte stor polemik om, hvorvidt offentligheden egentlig havde ret til at se materialet – trods dets fordækte karakter, og om det presseetiske regelsæt blev overholdt tilstrækkeligt.
TV2 forsøgte at retfærdiggøre brugen med, at der var en væsentlig offentlig interesse i at vise forholdene, som dokumentaren afslørede – et argument, der minder om TV2’s forklaring i den nye sag om griseproduktion.
Det blev fremhævet, at optagelserne viste underernærede og syge dyr som en del af den kritiske dokumentation, og at det var i offentlighedens interesse at se disse optagelser, som det ville have været svært, om ikke umuligt, at foretage, hvis man var gået ad de officielle veje.
Dengang vurderede pressenævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at TV2 kunne siges at have tilsidesat god presseetik.
Pressenævnet, skjult kamera og dyrehandel i 2006
Et andet relevant tidligere eksempel er en vurdering fra Pressenævnet i 2006, hvor TV2 var involveret i en sag om anvendelsen af skjult kamera i forbindelse med en afdækning af ulovlig handel med dyr.
I denne sag blev TV2 ikke kritiseret af Pressenævnet for anvendelsen af det skjulte kamera, fordi nævnet vurderede, at sagen var så almenrelevant, at det kunne godtgøres at anvende skjulte optagelser.
Sager som denne illustrerer, at vurderingen af skjulte optagelser er kompleks og afhænger af flere faktorer: offentlig interesse, hvordan optagelserne er fremkommet, og i hvilken grad de involverede parter er blevet hørt.
I 2006-sagen blev TV2 således frikendt, mens der i den nye klage fra Landbrug & Fødevarer peges på en række omstændigheder, der efter deres opfattelse bør have konsekvenser for TV2.
Presseetik og aktivistisk materiale
Der er ikke noget nyt ved den presseetiske problematik med skjulte optagelser, som er svære at verificere.
Som de tidligere eksempler viser, afhænger det af en kontekstafhængig stillingtagen, om man kan forsvare brugen eller ej.
I mellemtiden har teknologien udviklet sig hastigt, og det er blevet nemmere at manipulere både billeder og filmoptagelser.
Hvis man åbner sin facebook-feed og scroller, så er der en rimelig stor sandsynlighed for, at man bliver præsenteret for et kunstigt videoklip med søde dyr eller lignende.
Det betyder også, at instanser som TV2 potentielt står med at større ansvar for at vitterlig sikre sig, at de optagelser, som de har brugt, ikke er manipuleret.
Tidligere var det ganske enkelt mindre sandsynligt, at man stødte på iscenesatte, falske optagelser, end det er nu.
Pressenævnet derfor står nu med en klage, som adskiller sig væsentlig fra de tidligere sager.
Afgørelsen kan få betydning for, hvordan danske nyhedsmedier fremover bruger skjulte optagelser, særligt i kritisk journalistik om dyrevelfærd og produktionserhverv, og dermed for de journalistiske grænser i en tid, hvor det bliver stadig sværere at vide, om man kan stole på sine egne øjne.
