Venezuela har verdens største dokumenterede oliereserver, og landet var tidligere en af verdens største olieeksportører.
Ikke mindst USA aftog tidligere store mængder olie fra Venezuela – I 2006 næsten halvanden mio. tønder olie om dagen, estimereres det.
Efter det såkaldte olie-krak i 2014 var Venezuela imidlertid på kanten af politisk kollaps og landets olieeksporter faldt drastisk – både i værdi og i mængde – og nåede aldrig op på tidlige tiders høje niveau.
Det vil USAs Præsident Donald Trump nu lave om på.
Efter at have arresteret Venezuelas præsident Nicolas Maduro, har Trump ikke lagt skjul på sine planer om at puste liv i Venezuelas olieproduktion igen.
Faktisk hævder Trump, at han informerede den amerikanske olieindustri om sine planer for militærindgreb, før han iværksatte operationen (selv om flere af de største oliefirmaer afviser den påstand).
Ifølge den amerikanske præsident bakkede de amerikanske olieselskaber op om beslutningen.
“De er klar til at gå ind i landet og de kommer til at gøre et godt stykke arbejde for Venezuelas befolkning“, udtalte Trump således til MSN.
Handlede det ikke om narko-terrorisme?
Nicolas Madura og hans kone Cilia Flores er begge tiltalt for forskellige former for forbrydelser, der især relaterer sig til narkohandel og samarbejde med terrorgrupper- ikke mindst den omdiskuterede bande Tren de Aragua.
Pågribelsen af Maduro sker, efter Trump-regeringen i slutningen af 2025 bombede adskillige venezuelanske skibe, der – ifølge amerikanske efterretninger – transporterede narkotika for kriminelle karteller til USA.
Det er dog ikke meget, Præsident Trump har at sige om narkotika og smuglerbander nu, hvor Maduro rent faktisk er blevet pågrebet og skal stilles for en amerikansk domstol.
Da Trump blev spurgt om udsigterne for, at Venezuelas politiske opposition kan overtage magten i landet, svarede han:
“Det er vi ikke nået til endnu. Lige nu vil vi have styr på olien, styr på landet” og uddybede, “Vi er nødt til at have adgang til deres olie, og andre ting, så vi kan opbygge deres land“.
Ifølge Trump har Venezuela under Maduro været for inkompetent til at udvinde olie i et tilstrækkeligt ambitiøst omfang, og det vil han altså lave om på nu.
Trumpsk realpolitik
Som Trump ofte har vist, er han ikke bange for at være uortodoks.
Hvor tidligere amerikanske præsidenter ofte var flittige til at skabe konsensus og narrativer, der gav deres militære indgreb i bl.a. Mellemøsten en vis politisk legitimitet, virker Trump forholdsvis uinteresseret i at for alvor retfærdiggøre sine handlinger.
Han fører gammeldags realpolitik.
Hvor visse kritikere, herunder republikanere, har indvendt, at det strider imod Trumps “America First”-politik at intervenere i et fremmed lands politiske ledelse, vurderer Trump ganske simpelt, at Venezuela er en del af USAs indflydelsessfære.
Derfor har USA ret til at skride ind.
I øvrigt hævder Trump, at Venezuela har stjålet olieindustrien fra USA, hvilket i bedste fald er en kontroversiel påstand.
Klimaforandringer er et svindelnummer!
Sidste år gjorde Trump sig bemærket ved at påstå, at klimaforandringer er “fake news”.
Han kaldte det faktisk for “det største svindelnummer i historien”.
Senest har danske Ørsted mærket konsekvenserne af Trumps klimapolitiske holdninger, og firmaet er nu endt i en juridisk strid med den amerikanske præsident.
Konkret har Trump trukket USA ud af Paris-aftalen (Hele to gange, faktisk), ligesom han, bl.a. via dekreter, har afskaffet hundredevis af miljølove og -regler.
Læs også: Status på Trumps politikker: Sådan påvirker det miljø & klima
Er det Grønlands tur næste gang?
Ligesom Venezuela er en del af USAs indflydelsessfære ifølge Trump, er Grønland et forsvarspolitisk vigtigt område for USA.
Derfor vil han som bekendt gerne annektere Grønland.
Debatten derom har bølget frem og tilbage, og mange af os danskere har nok inderst inde svært ved at forestille en situation, hvor USA – som vi deler NATO-medlemskab med – simpelthen invaderer og overtager dansk territorium.
Ikke desto mindre er der flere og flere eksperter, der advarer om netop et sådant scenario.
Hvad skal Danmark så gøre? Vi kan ikke forsvare os militært imod USA.
Nogle mener, at vi skal forsøge at sælge eller lease Grønland.
Det er der dog foreløbig ikke de store tegn på, at den danske regering er indstillet på.
“Altså hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alt op. Inklusiv vores NATO“, udtalte statsminister Mette Frederiksen i et interview med TV2.
Trump har da tidligere også kaldt NATO “forældet“.
Læs også: Trump vil have Grønlands guld
En usikker fremtid
Præsident Trumps utraditionelle og kontante udenrigspolitik bliver jævnligt kritiseret.
Sådan har det været, siden han første gang blev præsident.
Hvad USAs præcise planer er for Maduro, Venezuela og Grønland er umulige at gennemskue.
Én ting, der dog er sikkert er, at det ikke nytter noget at appellere til konventioner og ordentlighed.
Det er ganske sigende, at den danske statsministers svar på Trumps adfærd er at resigneret indrømme, at NATO i princippet er ret værdiløs som organisation.
Det hele står og falder med USAs handlinger.
