Donald Trump har igen bragt toldsatser i spil som et centralt politisk redskab.
Med varsler om nye afgifter på europæiske varer blusser frygten for en egentlig handelskrig mellem USA og EU op.
I første omgang handler det om eksport, konkurrenceevne og nationaløkonomi.
Men under overfladen ligger en række konsekvenser, der rækker ind i klimaindsatsen, den grønne omstilling og helt almindelige forbrugeres hverdag, både i Europa og globalt.
Handelskonflikter er sjældent isolerede begivenheder.
De forplanter sig gennem økonomier, markeder og politiske relationer.
Det betyder at det kan påvirke stort set alle politiske områder – ikke kun det økonomiske.
I Faktor dykker vi ned i, hvordan en potentiel handelskrig kan påvirker klima, miljø og bæredygtigt forbrug.
Told som politisk våben
Trumps tilgang til handel er velkendt fra hans første præsidentperiode.
Told er ikke blot et økonomisk redskab, men et signal om, at internationale aftaler og multilaterale løsninger har lav prioritet.
Når USA lægger told på europæiske varer, kan det presse EU til at svare igen, både af hensyn til egne virksomheder og for at undgå at fremstå svage i forhandlingerne.
Ifølge Verdenshandelsorganisationen risikerer gengældelsestold hurtigt at udløse en spiral, hvor begge parter taber.
Ikke kun økonomisk, men også i form af mindre samarbejde og øget usikkerhed.
Det er netop den type konflikt, der historisk har gjort globale forsyningskæder mere skrøbelige.
Eksporten rammes først og økonomien følger med
Hvis de nye toldsatser implementeres i USA, kan europæerne forvente et hårdt slag på eksporten.
Told på europæiske varer gør dem dyrere på det amerikanske marked, hvilket kan betyde faldende efterspørgsel og pres på virksomheder, der er afhængige af eksport dertil.
For EU-lande med stærke industrisektorer kan det få betydning for vækst, beskæftigelse og offentlige finanser. Fx kan det ramme den danske medicinindustri hårdt.
Den økonomiske usikkerhed kan hurtigt brede sig.
Når virksomheder holder igen med investeringer, og markeder reagerer nervøst, kan det dæmpe den samlede økonomi.
Det er ofte her, forbrugerne mærker konsekvenserne tydeligst.
Ikke nødvendigvis gennem tomme hylder, men gennem ændrede priser, færre jobmuligheder og en mere forsigtig privatøkonomi.
På den anden side kan en svækket eksport også føre til billigere varer på hjemmemarkedet, hvis producenter søger nye aftagere.
Forbrugere kan dermed både opleve negative og positive effekter, afhængigt af sektor og timing.
Grøn omstilling under økonomisk pres
Når økonomien kommer under pres, risikerer klimaindsatsen at blive en sekundær prioritet.
Den grønne omstilling kræver store investeringer i ny teknologi, infrastruktur og forskning.
Hvis handelskonflikter svækker økonomien, kan både virksomheder og regeringer blive mere tilbageholdende med langsigtede, grønne investeringer.
Vi ser allerede nu et forsvindende fokus på klimapolitik, fordi national sikkerhed har stjålet scenen.
Samtidig er mange grønne teknologier afhængige af internationale forsyningskæder.
Hvis vi svarer igen med højere toldsatser til USA, vil også deres varer blive dyrere i Europa – og det kan have store konsekvenser for adgangen til vigtige teknologier.
Elbiler, batterier, solceller og vindmøller består af komponenter, der produceres globalt. Told kan gøre disse løsninger dyrere og dermed sværere at udbrede hurtigt.
Her opstår et centralt spørgsmål: Vil en handelskrig reelt bremse den grønne omstilling, eller vil markedet finde andre veje?
Kina som alternativ og modvægt
Kina spiller en afgørende rolle, hvis Europa kommer i toldkrig med USA.
Kina er i dag verdens største producent af en lang række klimateknologier, fra solcellepaneler til batterier og elbilkomponenter.
Hvis amerikanske produkter bliver dyrere eller mindre tilgængelige på grund af told, er det sandsynligt, at europæiske lande og virksomheder i højere grad vil vende sig mod kinesiske leverandører.
Set med grønne briller kan det på kort sigt være en fordel.
Kinesisk produceret teknologi er ofte billigere og tilgængelig i store mængder, hvilket kan sikre, at udbygningen af vedvarende energi og elektrificering fortsætter, selv i en handelskonflikt.
Den grønne omstilling risikerer dermed ikke nødvendigvis at gå i stå.
Men afhængigheden rejser også nye spørgsmål.
Øget afhængighed af Kina kan gøre Europa mere sårbar over for geopolitiske spændinger og udfordre ambitionen om at opbygge egne, mere robuste og bæredygtige produktionskæder.
Samtidig fylder debatten om miljøstandarder, arbejdsforhold og politisk indflydelse i stigende grad i EU.
Forbrugerne mellem billigere valg og større afhængighed
For forbrugerne kan en handelskonflikt få mere komplekse konsekvenser end blot højere eller lavere priser.
Når eksporten rammes og økonomien køler af, vil mange husholdninger få færre penge mellem hænderne.
Historisk betyder økonomisk usikkerhed, at forbruget falder.
Man køber mindre, udskyder større investeringer og orienterer sig i højere grad mod lokale eller billigere alternativer.
Set med grønne briller kan det paradoksalt nok have positive effekter.
Lavere forbrug betyder ofte lavere ressourceforbrug og færre udledninger.
Samtidig kan et skift mod lokale produkter reducere transport og styrke lokale kredsløb, både i fødevareforbruget og i visse dele af detailhandlen.
En presset økonomi kan dermed dæmpe noget af det overforbrug, som klimaindsatsen i forvejen kæmper imod.
Men billedet er ikke entydigt grønt.
Når økonomien strammer, er det også ofte bæredygtige og sunde valg, der fravælges først.
Økologiske varer, energieffektive løsninger og klimavenlige produkter kan blive nedprioriteret, hvis de opleves som dyrere her og nu.
I den situation kan billigere importerede alternativer, ofte fra Kina, fremstå som den mest realistiske løsning for mange forbrugere.
Dermed opstår et spændingsfelt mellem lavere samlet forbrug, som kan gavne klimaet, og en øget afhængighed af billige globale forsyningskæder, hvor klimaaftryk og produktionsforhold kan være sværere at gennemskue.
En handelskrig kan altså både dæmpe forbruget og flytte det, uden nødvendigvis at gøre det mere bæredygtigt.
Globalt samarbejde i modvind
Ifølge Verdenshandelsorganisationen viser erfaringerne, at gengældelsestold ofte fører til øget usikkerhed og svækket internationalt samarbejde.
Det rammer ikke kun økonomien, men også de fælles rammer, som den grønne omstilling er afhængig af.
FN’s Verdensmål understreger netop, at internationalt samarbejde er en forudsætning for at løse klimakrisen.
Klimaforandringer stopper ikke ved toldmure, og teknologisk udvikling accelererer hurtigst, når markeder og viden er åbne.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Trumps toldsatser kan udløse en handelskrig, men hvilken retning den globale grønne omstilling tager i en mere fragmenteret verden.
Måske vil Kina udfylde de huller, som en konflikt mellem USA og Europa efterlader. Måske vil kortsigtede økonomiske hensyn sikre, at omstillingen fortsætter, blot ad andre veje.
Men i længden peger meget på, at klimaet er bedst tjent med samarbejde frem for konfrontation.
Vi kan i mellemtiden håbe at vi ikke når dertil, men at Trump i stedet vælger at trække stikket på sine nye toldplaner, inden de kommer for godt i gang.
