Et par nye sneakers, en hudcreme eller den trøje, som alle pludselig går med.
Det kræver kun få sekunders scrolling på TikTok eller Instagram, før et produkt, man aldrig havde overvejet at købe, pludselig føles som noget, man mangler.
Og det er langt fra et sjældent fænomen.
En ny undersøgelse fra Svanemærket viser, at 66 procent af de adspurgte unge mellem 15 og 19 år inden for det seneste år har købt noget, de slet ikke havde overvejet, før de så det på sociale medier.
Men shoppingglæden har også en bagside.
Mere end halvdelen har fortrudt et køb inden for de seneste tre måneder, og næsten lige så mange som dem, der får et kick af at shoppe, vil faktisk gerne blive bedre til at lade være.
Tallene tegner et billede af unge, der på den ene side bliver fristet til at købe mere og på den anden side ønsker at få bedre styr på deres forbrug.
Sociale medier får unge til at føle, at de mangler noget
Det er ikke længere nødvendigt at besøge en webshop eller gå ind i en fysisk butik for at blive præsenteret for nye varer.
På sociale medier dukker de op mellem videoer fra venner, underholdning og opslag fra influencere.
Og det kan være svært at gennemskue, hvornår man bliver inspireret og hvornår man bliver påvirket til at købe noget.
Ifølge undersøgelsen svarer 52 procent af de unge, at sociale medier kan få dem til at føle, at de mangler noget.
Samtidig fortæller hver fjerde, at de ofte køber noget, fordi deres venner har det.
Det handler altså ikke nødvendigvis om, at den gamle trøje er slidt op eller at man mangler en ny hudcreme.
Lysten til at købe kan også opstå, fordi andre har noget, man gerne selv vil have.
Den mekanisme genkender influencer Mathias Frostholm, der har deltaget i Svanemærkets kampagne for at få unge til at begrænse deres forbrug.
“Når vi scroller, bliver vi hele tiden eksponeret for nye ting, som vi gerne vil have, prøve, smage og gøre. For mig ender det ofte i en hel ønskeliste med ting, som jeg ikke anede, jeg havde brug for,” fortæller han i pressemeddelelse.
Shopping giver et kick, men glæden kan være kortvarig
Der er noget tilfredsstillende ved at købe noget nyt.
Forventningen, bestillingen og øjeblikket, hvor pakken lander ved døren.
For mange unge er den følelse en væsentlig del af shoppingoplevelsen.
Hele 53 procent svarer i undersøgelsen, at de får et kick, når de køber nye ting.
Næsten hver tredje fortæller samtidig, at de ofte køber noget, de egentlig ikke har brug for.
Men glæden ved et nyt køb er ikke altid langtidsholdbar.
55 procent af de adspurgte har købt noget inden for de seneste tre måneder, som de efterfølgende har fortrudt.
Undersøgelsen viser ikke, hvorfor de unge fortryder deres køb eller om fortrydelsen hænger direkte sammen med påvirkningen fra sociale medier.
Men ifølge seniorforsker Toke Haunstrup Bach Christensen fra Aalborg Universitet handler vores forbrug om langt mere end selve produkterne.
Det handler også om identitet, fællesskab og ønsket om at passe ind.
“Vi mennesker er grundlæggende sociale og spejler os hele tiden i andre. Særligt i ungdommen fylder det meget, hvad andre tænker om en, og forbruget hænger tæt sammen med usikkerhed og frygten for ikke at passe ind,” forklarer han.
Han peger samtidig på, at vi lever i en kultur, hvor succes ofte forbindes med at eje de rigtige og gerne dyre ting.
Dermed kan shopping blive en måde at vise, hvem man er, og hvor man hører til.
Problemet opstår, når følelsen af at have det rigtige hurtigt bliver afløst af en ny trend og et nyt ønske.
Næsten halvdelen vil gerne købe mindre
Midt i alle fristelserne gemmer undersøgelsen på et resultat, der måske er mindst lige så interessant som de unges shoppingvaner.
For selvom 53 procent får et kick af at købe nyt, svarer 46 procent, at de gerne vil være bedre til at modstå fristelsen.
Det er altså ikke nødvendigvis lysten til at begrænse forbruget, der mangler.
Hos Svanemærket ser man tallene som et tegn på, at mange unge gerne vil ændre deres vaner, men kan have brug for inspiration til, hvordan de gør det.
“Undersøgelsen viser, at de unge faktisk gerne vil begrænse deres forbrug, men måske også at de har brug for inspiration til, hvordan de kan få mere ud af mindre,” siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef for Svanemærket i Danmark.
Hun fremhæver blandt andet muligheden for at bytte ting med venner eller give noget, man allerede ejer, nyt liv i stedet for at købe nyt.
Når shopping også bliver et miljøproblem
Det er ikke kun privatøkonomien, der kan have gavn af færre impulskøb.
Det stigende forbrug af især tøj og sko er nemlig en udfordring, der rækker langt ud over de unges egne garderober.
EU-borgerne forbrugte i gennemsnit 19 kilo tøj, sko og boligtekstiler i 2022.
Det svarer omtrent til en stor kuffert fyldt med tekstiler om året.
I 2019 var tallet 17 kilo.
Produktionen kræver både råstoffer, vand og energi.
EU’s miljøagentur peger på, at sociale medier og digitale handelsplatforme har været med til at drive udviklingen inden for fast fashion, hvor nye kollektioner konstant afløser hinanden.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor meget vi køber, selv når produkterne bliver fremstillet mere miljøvenligt.
Men det rejser også et andet spørgsmål: Hvor meget ansvar kan man lægge på den enkelte unge, når en stor del af hverdagen foregår på platforme, hvor nye produkter og trends hele tiden dukker op?
Kan man lære at lade være med at købe nyt?
Svanemærket forsøger nu at vende udviklingen med en såkaldt No-Spend Challenge, hvor influencere opfordrer unge til at undlade unødvendige køb i en periode.
En af deltagerne er Mathias Frostholm, der under udfordringen faldt over en ny kollektion med træningsdragter, som han straks fik lyst til at købe.
Men da han gennemgik sin garderobe, gik det op for ham, at han allerede havde rigeligt.
Han lod derfor være.
Det er en lille beslutning, men den illustrerer tanken bag kampagnen: At man ikke nødvendigvis behøver at købe noget nyt, bare fordi man får lyst til det.
Samtidig er der en interessant modsætning i, at Svanemærket bruger influencere og sociale medier til at opfordre unge til at købe mindre. Netop de platforme, som undersøgelsen viser, er med til at skabe lysten til at købe mere.
Og måske er det også her, den egentlige udfordring ligger.
For når næsten halvdelen af de adspurgte unge allerede gerne vil blive bedre til at modstå fristelsen, handler det ikke kun om at overbevise dem om, at de skal købe mindre.
Det handler også om at gøre det lettere at lade være.
