I januar 2025 tog Donald Trump igen magten i Det Hvide Hus og blev hurtigt kendt for en række klimapolitiske beslutninger, der i høj grad har betydning for miljøets og klimaets fremtid.
Fra annulering af Paris‑aftalen og sløjfning af CO₂-regulering til blokering af grøn energi‑tiltag. Trump-administrationens politikker tegner et skræmmende billede af en systematisk tilbagerulning af amerikansk klimaindsats.
Breakdown af Trumps politikker og betydning
Hvor slemt står det egentlig til og hvad er de specifikke områder, der bliver ramt? Vi har taget et kig nærmere på politikkerne og hvor de rammer hårdest.
1. Udtræden af Paris‑aftalen
På sin første dag i embedet, den 20. januar 2025, underskrev Trump “Executive Order 14162”, som traf beslutning om en amerikansk udmeldelse af Paris‑aftalen. Alle klimaforpligtelser og finansiering, herunder bidrag til Green Climate Fund, blev straks stoppet.
Betydning: USA træder ud som global klima‑partner og klimalandskabet svækkes. Dette gør sig især gældende i forhold til støtte til udviklingslandene og international klimadiplomati.
2. Ophævelse af “endangerment finding”
Lee Zeldin, Administrator for EPA (Environmental Protection Agency), har foreslået at ophæve den 2009‑erklæring, der fastslår, at drivhusgasser udgør en fare for menneskers helbred. Denne erklæring er fundamentet for CO₂‑regulering under Clean Air Act.
“Endangerment finding” er EPA’s videnskabelige vurdering, som giver lovgivningsmæssig hjemmel til at regulere CO₂‑udledning fra for eksempel køretøjer og kraftværker. Uden den mister EPA sin juridiske mulighed for at regulere drivhusgasser.
Betydning: Ophævelsen vil slå eksisterende emissionsgrænser i stykker og forhindre nye, hvilket effektivt fjerner statslig regulering af industriernes klimaindflydelse.
3. Svækkelse af NEPA – miljøvurderingsloven
NEPA (National Environmental Policy Act, 1970) kræver miljøvurderinger og offentlig høring ved nye statslige projekter. Trump‑administrationen ophævede de gældende implementeringsregler, så offentlige høringer fjernes og klimahensyn ignoreres.
Betydning: Infrastrukturprojekter kan få grønt lys uden fuld vurdering, hvilket risikerer ødelæggelse af natur, biodiversitet og klima nævneværdigt.
4. Fremme af fossile brændstoffer og blokering af grøn energi
Med bl.a. “Executive Order 14154” og oprettelsen af National Energy Dominance Council har Trump åbnet op for massiv kul-, olie‑ og gasproduktion, ophævet elbilkrav og fjernet midlertidig standsning af LNG-byggeri.
Betydning: Styrkelse af fossil industri svækker investeringer i grøn energi og fastholder USA i et fossilt paradigme.
5. Nedskæringer i klimaforskning og datamåling
Trump-administrationens budgetforslag for finansåret for 2026 indeholder et dramatisk fald på omkring 25 – 27 % af NOAA’s (National Oceanic and Atmospheric Administration) samlede budget, inklusiv en foreslået afskaffelse af OAR (Office of Oceanic and Atmospheric Research), der understøtter centrale klimamålestationer.
Betydning: Med forslag om nul-finansiering til klimaforskning og omfattende afskedigelser (op mod 2.000 ansatte) er det tænkelige resultat ifølge analysen en kollaps i NOAA’s kapacitet .
Uden data fra NOAA og vigtige målestationer mistes vital overvågning af atmosfærens CO₂-niveau. Det underminerer forståelsen af klimatrends, præcis som man mister vigtige indikatorer for temperaturen og ekstremvejr. Hertil kan vi risikere, at rådgivning om beredskab kollapser.
6. Symbolsk “Make America Beautiful Again”
Den 3. juli 2025 underskrev Trump et dekret om at etablere en “Make America Beautiful Again Commission”, der skal fungere som en naturovervågnings- og bevaringskommission med fokus på offentlige arealer, drikkevand og vildtbeskyttelse, men uden omtale af klimaforurening eller CO₂‑reduktion.
Kritiske stemmer betegner initiativet som ren “greenwashing”, da det kan skabe illusion af handling uden reel indhold.
Betydning: Trods retorisk fokus på naturbevarelse adresseres klimakrisen endnu ikke konkret. Symbolpolitik kan dække over omfattende tilbagerulning af klimaforanstaltninger.
Overordnede konsekvenser
Budget-, data- og institutionsmæssige tilbagerulninger skaber et sammenhængende billede af en svækket klimaindsats i USA.
Uden NOAA’s klimatjenester risikerer både amerikansk og global monitorering af CO₂‑niveauer og langtidstrends at blive usikker. Det underminerer ikke blot internationale klimareaktioner og forskning men truer også offentlig sikkerhed ved ekstremt vejr, fx da forudsigelse af orkaner, flodbølger og voldsomme storme bliver mindre præcis.
Symbolpolitik som “Make America Beautiful Again” kan skabe et tilsyn af miljøbeskyttelse, men uden klimafokus og CO₂-indsats bliver tiltaget overfladisk. Det er et fokus på træerne, i stedet for skoven som helhed.
Med USA som en stormagt der ofte sætter kursen, kan det også betyde at andre lande begynder at svække på deres klimapolitik.
Dette kan vi forvente af Trump fremadrettet
Det er sandsynligt, at administrationen fortsætter sin linje med flere klimapolitiske tilbagerulninger, fx ophævelse af vådområdebeskyttelse, flere tilladelser til fossil energiproduktion og yderligere fjerning af støtte til grøn teknologi. Ligeledes kan ekstreme personalenedskæringer på vidensinstitutioner føres videre.
I kølvandet heraf vil store juridiske konflikter sandsynligvis opstå, især med forslaget om at ophæve “endangerment finding”. Eksperter advarer allerede, at Trump-administrationen kan tabe denne ved domstolene.
Delstater som Californien vil sandsynligvis lancere egne klimareguleringer og retssager mod føderale beslutninger og skabe en fragmenteret reguleringszone. I denne turbulente periode kan klimafokus flyttes fra CO₂-indsats til symbolsk naturretorik, der fremstår som miljøpolitik uden reel indhold.
En svækket global klimindsats
Trump‑administrationens 2025-politikker markerer et kraftigt brud med den tidligere amerikanske klimaindsats på flere niveauer: institutionelt (budget og data), juridisk (ophævelse af reguleringsgrundlag) og politisk (fremme af fossile brændstoffer og greenwashing).
Konsekvenserne kan være alvorlige for den grønne omstilling. Dårligere overvågning, øget klima- og sundhedsfare, stagnation inden for grøn innovation og fragmentering af regulering.
Hvis USA trækker sig endnu længere fra klimadagsordenen, vil EU stå alene tilbage på perronen. Det vil være et stort skridt tilbage for den grønne omstilling, både moralsk, teknologisk og erhvervsmæssigt.
