Efter mere end to århundreder som drænet landbrugsjord bliver Søborg Sø i Nordsjælland nu genskabt som lavvandet sø og engområde. Projektet, der er et af de største af sin slags i Danmark, ventes at få stor betydning for både klima, biodiversitet og lokalsamfundet (Naturstyrelsen via Ritzau).
Fra tørlagt jord til levende landskab
Søborg Sø, beliggende syd for Gilleleje, blev drænet i slutningen af 1700-tallet for at skaffe landbrugsjord. I århundreder har pumper og grøfter holdt området tørt. Nu er pumperne slukket, og vandet breder sig igen over de 600 hektar. Gravemaskiner har flyttet jord, etableret ind- og udløb og gjort det muligt at lade naturen tage over.
Inden for et år forventes en sø på omkring 338 hektar, omgivet af ferske enge, at stå klar. Området vil blive hjem for et rigt fugleliv – blandt andet er der gjort en særlig indsats for at tiltrække den sjældne engsnarre.
Klima og natur i samme bevægelse
Genopretningen handler ikke kun om at give naturen plads. Lavbundsjordene, der hidtil har været dyrket, har udledt store mængder CO₂ og kvælstof. Ifølge Naturstyrelsen vil projektet reducere udledningen med 8.500 ton CO₂-ækvivalenter og mindske kvælstofudvaskningen til Kattegat med 20 ton om året. Dermed er projektet også et bidrag til Danmarks klimamål.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, udtalte ved åbningen:
“Det her er et bevis på, at vi kan rette op på fortidens indgreb og skabe noget, der både gavner klimaet, naturen og os mennesker. Jorden i Søborg har i generationer ligget tørlagt, men nu vil vi snart se vandet spejle himlen, høre fuglene finde vej og mærke naturen folde sig ud.”
En del af en større tendens
Søborg Sø er ikke det eneste sted, hvor naturen får lov at vende tilbage. I Store Vildmose i Nordjylland har Naturstyrelsen i september 2025 købt 535 hektar som led i arbejdet under Grøn Trepart, der baner vej for et stort klima-lavbundsprojekt i området. Samtidig arbejder en ny naturalliance i Thy og Han Herred, med bl.a. Nationalpark Thy, Naturstyrelsen og flere naturfonde, på at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde. Fælles for projekterne er, at klimaindsats og naturforvaltning tænkes sammen i konkrete arealprojekter.
Flere forskere peger på, at lavbundsjorde generelt rummer et stort potentiale for at nedbringe udledninger, hvis de gøres våde igen. Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet vurderes det, at genopretning af danske lavbundsjorde kan spare millioner af ton CO₂ årligt.
Nye muligheder for lokalsamfund og friluftsliv
Projektet til 126 millioner kroner er ikke kun en gevinst for naturen. Nye stier på 13 kilometer gør området tilgængeligt for både cyklister, ryttere og vandrere. Med Søborg Slots ruiner som historisk kulisse forventes det, at søen bliver et attraktivt udflugtsmål for både lokale og turister.
Flere borgere i området har givet udtryk for, at de ser frem til at få vandet tilbage i landskabet. Genopretningen giver samtidig mulighed for naturturisme og nye oplevelser for skoler og foreninger.
En balance mellem fortid og fremtid
Søborg Sø illustrerer, hvordan naturgenopretning kan blive et konkret svar på nogle af tidens store udfordringer: at reducere udledninger, styrke biodiversitet og skabe nye rammer for mennesker. Hvor man tidligere så landvinding som fremskridt, bliver det i dag betragtet som fremskridt at give naturen plads igen.
Projektet viser også, hvor komplekst arbejdet er. Det har krævet tre års frivillige jordfordelinger og forhandlinger at samle området, så de mange lodsejere kunne blive enige. I sidste ende blev antallet af lodsejere reduceret fra 63 til 15.
