Vejret i 2025 var bemærkelsesværdigt i Danmark – året blev faktisk et af de varmeste nogensinde målt, med middeltemperaturer blandt de højeste siden målingerne startede i 1874.
Udover de høje temperaturer, bød 2025 også på historisk regnvejr med kæmpemæssige skybrud.
Det gik blandt andet slemt til i Esbjerg, hvor Grøn Koncert-gæster måtte evakuere området på grund af heftig nedbør.
Forventninger til vejret i 2026
For 2026 har DMI foreløbig lavet prognoser for det forventede vejr i årets første to måneder.
De vigtigste punkter i DMIs vurderinger er følgende:
Januar 2026
Flere prognoser indikerer højere lufttryk end normalt omkring Danmark og Nordeuropa, hvilket oftest betyder mere tørt og roligt vejr end vi er vant til om vinteren.
Et stabilt højtryk kan dominere vejret med mindre lavtryksaktivitet fra Nordatlanten.
Når højtrykket ligger nordvest eller nord for Danmark, kan kold luft strømme ind over landet, hvilket øger risikoen for frost og snebyger.
Temperaturerne forventes at være omkring, eller lidt under normalen, og nedbørsmængder kan være under normale værdier for januar.
Februar 2026
Februar ser mere ustadig ud i prognoserne.
Et lavere tryk fra Nordatlanten kan give mere regn og blæst, afbrudt af perioder med mere roligt og tørt vejr under højtryksrygge.
Temperaturer forventes at ligge omkring eller over normalen for februar, med usikkerhed omkring nedbørsmængderne.
Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at vejrprognoser – især over måneder eller sæsoner – altid er behæftet med en vis usikkerhed.
Atmosfæren er et dynamisk system, hvor små ændringer kan give store udsving i vejret over tid.
Derfor har meteorologer typisk støttet sig til en række modeller og sandsynlighedsbetragtninger.
I stedet for at forsøge at forudse vejret præcis, laver man forskellige prognoser, hvor man ikke blot forholder sig til sandsynligheder – men også til de potentielle konsekvenser.
Nu ændrer DMI imidlertid praksis og fremover vil instituttet slet ikke længere foretage langtidsprognoser.
DMI: Prognoser og praksis
DMI har traditionelt stået for de officielle vejrudsigter for både kortere og længere perioder.
Men fra og med 1. januar 2026 skal DMI altså ikke længere udføre langtidsprognoser.
Beslutningen skyldes, at staten har gennemført besparelser på DMI’s budget som led i et statsligt arbejdsprogram.
Som konsekvens af disse besparelser skal DMI spare cirka 3,5 millioner kroner i år og op til omkring 18 millioner kroner i 2030.
“Vi kommer ikke uden om at skulle spare, og vi har valgt at stoppe med de såkaldte langtidsprognoser: Månedsprognosen og sæsonprognosen. Vi har vurderet, at det er disse produkter, som brugerne har mindst brug for, selvom vi godt ved, at mange er nysgerrige på at vide noget om vejret på længere sigt end vores syvdøgns udsigter giver dem“, hedder det således i en udtalelse fra DMI Kommunikation.
Hvad betyder det for os?
For almindelige borgere betyder det, at vi – selvfølgelig – fortsat kan få troværdige vejrudsigter for den kommende uge via DMI, men at vi fremover må søge prognoser med længere tidshorisont, hos andre meteorologiske kilder.
som DMI Kommunikation påpeger, så har man internt vurderet, at netop langtidsprognoserne er den type vejrudsigt, som færrest danskere har glæde af.
Ikke desto mindre er det unægtelig tale om, at det er en konkret service, som de danske borgere havde adgang til, som nu bliver afviklet.
DMI har ikke afsløret, om der bliver skåret i den interne administration eller på andre af de såkaldte “kolde hænder”.
Fremtidsudsigter
Klima spiller en stadig vigtigere rolle i både danskernes privatliv og i den politiske debat, og forskere har tidligere udtrykt bekymring over besparelser og nedskæringer ved DMI.
“Igennem mange år har vi i Europa og særligt i Danmark skåret ned på den offentlige sektor. Vi har ignoreret mange specialiserede områders behov – blandt andet DMI’s – men også andres. Vi har lukket øjnene for den skade, det har forvoldt i vores eget land“, udtalte klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen eksempelvis tilbage i 2017.
Langtidsprognoserne kan på den måde siges at være endnu et eksempel på offentlige nedskæringer, som rammer fagfolk og fører til et – ganske vist marginalt – ringere serviceudbud for de danske borgere.
