Vandhanen i det danske køkken har længe været et symbol på tryghed.
Rent drikkevand direkte fra undergrunden, uden klor og uden lange transportveje.
Men i en tid med sabotage mod infrastruktur i Europa, flere ekstreme vejrhændelser og voksende bekymring for forurening har regeringen valgt at styrke beredskabet omkring noget af det mest grundlæggende i vores samfund: vandet.
Ifølge en ny pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet opretter regeringen et nationalt vandkatastrofeberedskab og afsætter 254 mio. kr. til formålet.
“Vi står i en helt anden alvorlig virkelighed end vi gjorde for bare få år siden, og derfor skal vi forberede os på angreb på kritisk infrastruktur, som vandsektoren er en afgørende del af,” siger miljøminister Magnus Heunicke og fremhæver dermed især sabotage som en trussel mod vandforsyningen.
Målet med beredskabet er at kunne reagere hurtigt og effektivt i kriser.
Ikke kun ved sabotage, men også ved større forureninger, forsyningssvigt eller andre hændelser, der kan true drikkevandsforsyningen.
Det nye beredskab skal blandt andet kunne understøtte kommuner og vandforsyninger i tilfælde af akutte hændelser og sikre adgang til udstyr og ekspertise, hvis en situation eskalerer.
Initiativet kommer som led i regeringens samlede styrkelse af samfundets robusthed over for kriser.
Et ændret trusselsbillede
At vandforsyningen betragtes som kritisk infrastruktur er ikke nyt.
Men trusselsbilledet har ændret sig.
Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed udfordres samfundets forsyninger i stigende grad af geopolitiske spændinger, cyberangreb og klimaforandringer, hvilket stiller større krav til robusthed i den kritiske infrastruktur.
Også vandsektoren er i stigende grad digitaliseret, hvilket øger sårbarheden over for cyberangreb.
Samtidig redegør DMI for at nedbørsmængderne i Danmark er steget markant over de seneste årtier.
Kraftigere regnskyl øger risikoen for overløb fra kloaksystemer og forurening af vandmiljøet, hvilket i yderste konsekvens kan påvirke drikkevandsressourcer.
Derudover har flere sager om forurening og nedlukning af boringer gjort sårbarheden konkret for mange lokalsamfund.
GEUS’ seneste overvågning af grundvandet viser, at der i 2023 blev fundet pesticider i omkring halvdelen af de undersøgte vandforsyningsindtag.
Tidsserierne i rapporten viser, at fund af pesticider i dag er markant mere udbredte end i 1990’erne.
Flere steder har vandværker måttet lukke boringer som følge af fund over grænseværdierne, hvilket øger presset på de resterende ressourcer.
Alt i alt tegner det et billede af en presset og sårbar vandsektor.
Brancheopbakning og strukturelle udfordringer
Netop den udvikling gør ifølge brancheorganisationen DANVA det nye beredskab nødvendigt.
I deres kommentar til aftalen kalder organisationen initiativet for en nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur.
DANVA peger på, at vandsektoren i dag står over for et mere komplekst risikobillede end tidligere, hvor både klimaforandringer, forurening, sabotage og digitale trusler spiller ind.
I DANVA’s pressemeddelelse fremhæver de, at et styrket totalberedskab kan være afgørende, hvis en større hændelse rammer.
Organisationen har tidligere advaret om, at mange danske vandforsyninger er små og lokalt forankrede, hvilket er en styrke i hverdagen, men kan være en udfordring i en national krisesituation.
Danmark er særligt afhængig af sit grundvand.
Næsten alt dansk drikkevand kommer fra grundvandet og kræver kun begrænset behandling, før det sendes ud til forbrugerne.
Det betyder, at beskyttelsen af grundvandet er afgørende, men også at en større forurening kan få vidtrækkende konsekvenser.
Et sikkerhedsnet i en usikker tid
I de senere år har også internationale begivenheder sat fokus på forsyningssikkerhed.
Sabotagen mod gasledninger i Østersøen i 2022 og angreb på energiinfrastruktur i Europa har skærpet opmærksomheden på, hvor sårbare moderne samfund kan være.
Den udvikling har ifølge regeringen været med til at understrege behovet for at tænke vandforsyning ind i det samlede nationale beredskab.
Det nye vandkatastrofeberedskab skal ikke erstatte de eksisterende lokale beredskaber, men fungere som et nationalt supplement.
Ifølge ministeriet skal midlerne blandt andet gå til specialudstyr, koordination og opbygning af kapacitet, så man kan håndtere større hændelser, end en enkelt kommune eller forsyning kan løfte alene.
Samtidig er der et mere langsigtet perspektiv.
Klimatilpasning, beskyttelse af indvindingsområder og reduktion af pesticidforurening er fortsat centrale indsatser, hvis risikoen skal mindskes.
Beredskabet er i den forstand et sikkerhedsnet, ikke en løsning på de underliggende udfordringer.
At investere 254 mio. kr. i et nationalt vandkatastrofeberedskab er derfor både et signal og en forsikring.
Et signal om, at vand ikke længere kan betragtes som en selvfølge, og en forsikring mod de scenarier, man håber aldrig indtræffer.
For de fleste danskere vil hverdagen fortsat ligne sig selv. Vandet løber, som det plejer.
Men bag kulissen er der sat en ny ramme op omkring noget af det mest fundamentale i vores samfund.
Og netop fordi vandet sjældent fylder i den offentlige debat, før noget går galt, kan beslutningen ses som et udtryk for, at robusthed i dag også handler om det, vi normalt tager for givet.
