Mens vinden flår gennem det østlige Cuba i dag, forsøger redningsmandskab at komme frem til afskårne landsbyer i det sydlige Jamaica. Tusinder mangler stadig strøm og rent vand efter orkanen Melissa – den mest voldsomme i landets historie – tirsdag ramte øen.
Ifølge AP News gik Melissa i land med vindstød på næsten 300 kilometer i timen – en kategori 5-orkan, som efterlod store dele af Jamaica i mørke. Vandstanden i flere byer steg hurtigt, og myndighederne advarede om risiko for jordskred i de bjergrige egne.
På Jamaica er mindst en halv million mennesker stadig uden elektricitet, skriver The Guardian. Premierminister Andrew Holness har erklæret landet katastrofeområde og opfordret befolkningen til at blive indendørs. Redningshold kæmper for at få kontakt til isolerede områder i syd og vest, hvor veje og broer er skyllet væk.
Cuba i højeste alarmberedskab
Natten til onsdag bevægede Melissa sig videre mod Cuba, hvor myndighederne har evakueret omkring 735.000 mennesker fra udsatte provinser i øst. Ifølge Reuters ventes orkanen at ramme med vindstyrker over 190 kilometer i timen og store mængder regn.
Cubas statslige tv viser billeder af tomme gader, forstærkede vinduer og folk, der søger ly i skoler og sportshaller. Myndighederne advarer om stormflod på op til fire meter i lavtliggende områder, og meteorologer frygter, at kraftig regn kan udløse jordskred i bjergområderne omkring Guantánamo og Granma.
Et varmere hav som brændstof
Melissa et eksempel på det fænomen, som meteorologer kalder rapid intensification – når en tropisk storm på kort tid udvikler sig til en voldsom orkan.
Havvandet i det Caribiske Hav har i oktober ligget usædvanligt højt, flere steder omkring 30 grader, viser data fra det amerikanske National Hurricane Center. Ifølge AP News bidrager de varme vandmasser til, at orkaner som Melissa får ekstra energi og dermed kan vokse hurtigere, end myndighederne kan nå at reagere.
Forskere understreger, at det ikke er klimaændringer alene, der skaber en orkan, men at varmere have gør de kraftigste storme mere sandsynlige – og mere ødelæggende.
Mennesker i frontlinjen
Selv i regioner med stærke beredskaber er konsekvenserne voldsomme. På Jamaica er hospitaler og nødhavne ramt, og mange små landbrug står under vand. For familier uden forsikring kan tabene være livsforandrende.
Ifølge FN’s kontor for katastrofeberedskab (OCHA) rammer orkaner uforholdsmæssigt hårdt blandt lavindkomstgrupper, ældre og kvinder – især i landdistrikter, hvor husene ofte er bygget uden solide fundamenter.
Cuba har i årtier haft et af verdens mest effektive evakueringssystemer, men selv dér frygter myndighederne, at Melissa kan blive landets værste orkan siden Ike i 2008.
Hjælp på vej, men udfordringerne er enorme
OCHA forbereder et nødhjælpshold til Jamaica, mens EU og Canada har tilbudt økonomisk støtte. Flere lande i regionen sender medicin, vandrensningsudstyr og generatorer. Mange havne er dog stadig lukkede, og veje ikke til at komme frem ad.
Ifølge eksperter vil genopbygningen tage måneder – og i nogle områder år. Det er ikke kun tage og veje, der skal repareres, men også et livsgrundlag: afgrøder, fiskeri og turisme.
Et globalt ansvar
Selv om orkaner som Melissa rammer langt fra Danmark, rejser de spørgsmål om ansvar og solidaritet på spidsen. For mange caribiske lande er klimaforandringer ikke en fjern trussel, men en tilbagevendende virkelighed. Skal vi i EU og Danmark tage højere ansvar, når katastrofen rammer i fx Cuba?
Samtidig minder orkanen os om behovet for global klimatilpasning: bedre varsling, mere robuste bygninger og investeringer i lokalt beredskab – især i lande, der ofte står alene, når katastroferne rammer.
En langvarig orkan
Mens Cuba kæmper sig gennem orkanens øje, fortsætter Melissa sin bane nordpå – mod Bahamas og senere ud over det åbne Atlanterhav.
Ifølge National Hurricane Center ventes den at bevare orkanstyrke i flere dage endnu, før den gradvist svækkes over køligere vand. Prognoserne viser, at kernen af Melissa kan passere tæt forbi Bahamas inden weekendens begyndelse, før den drejer mod nordøst og bevæger sig væk fra det amerikanske fastland. (weather.com)
Det betyder, at regionen stadig står midt i krisen. Jordskred, oversvømmelser og strømudfald vil fortsætte længe efter, at vinden har lagt sig. På Jamaica er redningsarbejdet i gang, mens Cuba stadig venter på at se omfanget af skaderne. Og selv når solen bryder frem, vil oprydningen tage måneder – måske år.
Orkanen Melissa bliver for mange i Caribien et vendepunkt: endnu et bevis på, hvordan varmere have og et forandret klima gør de tropiske storme stærkere og mere uforudsigelige. Den viser også, hvor meget beredskab, solidaritet og internationalt samarbejde betyder, når naturen går til angreb.
For verden udenfor Caribien er Melissa ikke kun en fjern katastrofe, men en advarsel om, at grænsen mellem ekstremt og normalt vejr rykker sig, år for år.
