Østersøen er på overarbejde. Vandet er varmt, iltsvind breder sig, og de fisk, der engang var rigdommen for hele regionen, er nu reduceret til skrøbelige bestande. Bestanden af torsk og sild, som i generationer har givet liv og arbejde langs kysterne, er i dag i så dårlig stand, at forskere taler om risiko for kollaps.
Derfor har EU-Kommissionen fremlagt et forslag om kraftige reduktioner i fiskekvoterne for 2026. Målet er at give fiskebestandene en chance for at komme sig. For fiskerisamfundene langs kysterne betyder forslaget dog potentielt flere hårde år med tomme net og truede leveveje.
Et hav i krise
Den videnskabelige rådgivning fra ICES – det internationale forskningsråd – har i flere år advaret om, at torskebestanden i den østlige Østersø er så svækket, at der bør være nulfangst. For sild i den Botniske Bugt, mellem Sverige og Finland, og andre områder gælder det samme: bestande er tæt på kollaps.
Alligevel har EU’s fiskeriministre ofte valgt at hæve fangstmængderne over det niveau, forskerne anbefaler. Det er en praksis, der nu møder hård kritik fra miljøorganisationer. WWF og FishSec advarer om, at Østersøen ikke kan tåle endnu et år, hvor politikken vejer tungere end biologien.
Mere end mad – Fundament for biodiversitet
Fisk spiller en central rolle i havets økosystem. Overfiskning tvinger ændringer igennem hele fødekæden og kan accelerere tab af biodiversitet, især når rovfisk forsvinder. Ifølge FAO var 37,7 % af verdens marine fiskebestande i 2021 overfiskede – og andelen ser ikke umiddelbart ud til at falde.
EU’s forslag til fiskekvoter i Østersøen 2026
| Art og område | Bestandstilstand (ICES-rådgivning) | EU’s forslag til kvote 2026 |
|---|---|---|
| Østlig torsk | Kritisk lav bestand – anbefaling om nulfangst | Meget lav bifangst tilladt (- 63 %) |
| Vestlig torsk | Meget svækket bestand – ingen genopretning | Bifangst kraftigt reduceret (- 84 %) |
| Vestlig sild | Bestand under kritisk niveau – ICES anbefaler nulfangst | Kvoter reduceret ca. – 50 % |
| Herring (Botniske Bugt/Riga) | Bestande under pres | Reduktioner på op til – 62 % |
| Laks (Finskebugten) | Stabil, men under pres | Lille stigning (+1 %) |
| Sprat og central sild | Relativt stabile bestande | Kvoter fastholdt eller let reduceret |
Kilder: EU, ICES, The Fishing Daily, Courthouse News, FishSec
Menneskerne på kysten
For fiskerisamfundene er virkeligheden allerede mærkbar. På Bornholm ligger flere både stille i havnen, mens familier overvejer at forlade fiskeriet helt. I Polen er situationen endnu mere dramatisk. En fisker fortalte for nylig til Le Monde: »Fiskeriet i Østersøen er dødt i Polen«.
Sådanne udtalelser vidner om en dyb krise, der ikke blot handler om økonomi, men også om identitet og kultur. Fiskeriet har i århundreder været en del af livet langs Østersøens kyster. Nu risikerer det at forsvinde.
Et større billede
Krisen i Østersøen handler dog ikke kun om fiskeriet. Havområdet er blandt verdens mest sårbare: lavvandet, langsomt vandskifte og stor påvirkning fra landbrug, industri og klimaforandringer. Når næringsstoffer fører til iltsvind, og havet varmes op, bliver fiskene endnu mere udsatte (European Parliament Think Tank).
Derfor er kvoterne kun ét værktøj blandt mange. Hvis Østersøen skal have en fremtid som rigt havområde, kræver det også handling på land – reduktion af udledninger, genopretning af natur og en langsigtet indsats mod klimaforandringer.
Fisken på vores tallerken
Når kvoterne strammes, kan opdræt nemt blive løsningen for at dække efterspørgslen. FAO’s seneste rapport viser, at opdræt nu udgør mere end halvdelen (51 %) af verdens produktion af fisk og skaldyr – en udvikling, der vidner om presset på de vilde bestande.
Men opdræt kommer med udfordringer. Et eksempel fra Norge viser, at fisk i åbne netbure lever under trange forhold, hvor sygdomme og parasitter som lakselus trives, og miljøet omkring opdrætsanlæggene lider under overskydende næringsstoffer.
Hvad betyder det i Danmark
Forbrugere i Danmark og resten af EU mærker måske ikke krisen direkte i supermarkedet, hvor der stadig ligger fisk på køl. Men meget af det er importeret langvejs fra, og udvalget af lokale arter bliver mindre. Hos fiskehandlerne kan det mærkes tydeligere: De klassiske Østersø-arter som torsk, sild og røgvarer bliver sværere at få fat i, og priserne kan stige, når fangsterne falder.
Hvis Østersøens bestande fortsætter med at gå tilbage, risikerer vi at miste en vigtig kilde til lokalt fanget fisk. Samtidig står EU’s fiskeriministre med et afgørende ansvar, når de mødes i oktober. Følger de forskernes råd og sætter kvoterne lavt, kan det give arterne en chance for at komme sig – men det vil koste på kort sigt for fiskerne. Går de den anden vej, kan prisen blive endnu højere: Et hav uden fisk.
