Københavns Kommune vil anlægge en ny supercykelsti langs kystbanen. Den kommende supercykelsti bliver 7,7 km lang og skal forbinde Klampenborg Station og Svanemøllen Station.
Formålet er at binde kyststrækningen bedre sammen og gøre det mere bekvemt og sikkert at pendle på cykel mellem København og de nordlige forstæder. Allerede nu pendler ifølge Københavns Kommune ca. 7.500 cyklister dagligt på ruten.
Sikkerhed i fokus
Et af de vigtigste tiltag sker i krydset ved Strandvejen og Tuborgvej, hvor cyklister i dag ofte må flette med biler i højresvingsbanen. Det er en kendt kilde til utryghed, stress og potentielle ulykker.
Med den nye supercykelsti bliver krydset omlagt, så cyklisterne får tydeligere, sikrere forløb og slipper for at dele plads med bilernes højresving.
Samtidig etableres der fremskudte busperroner ved fire stoppesteder på Strandvejen. Hvor buspassagerer i dag træder direkte ud på cykelstien, vil de fremover lande på en perron, hvorfra de kan orientere sig, inden de krydser cykelstien. Det skal reducere risikoen for konflikter mellem buspassagerer og cyklister og skabe et roligere flow i trafikken.
Disse typer tiltag er klassiske greb i supercykelstikonceptet: Tydelig adskillelse af trafikarter, færre konfliktpunkter og forbedret fremkommelighed for cyklister – uden at resten af trafikken går i stå eller risikerer at støde ind i hurtige cyklister. Især i de mørke vintermorgener kan det være et problem.
Supercykelstier i Danmark
Supercykelstier defineres generelt ved fem hovedprincipper: Tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed for cyklisterne.
Det betyder i praksis blandt andet bredere stier, jævn belægning, så få stop som muligt og løsninger, der minimerer farlige kryds og uoverskuelige situationer.
Erfaringer fra andre ruter i hovedstadsområdet viser, at supercykelstier kan skabe incitament for pendlere til at skifte fra bil til cykel og dermed reducere både trængsel, støj, trafikale problemer og CO₂-udledning.
Bred politisk opbakning og delt finansiering
Projektet på Strandvejen er vedtaget med bred politisk opbakning.
I forbindelse med Budget 2024 afsatte Socialdemokratiet, Konservative, SF, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i alt 12,2 millioner kroner til etableringen af supercykelstien. Dertil kommer 4,5 millioner kroner i statslig støtte fra den nationale cykelpulje.
Når Borgerrepræsentationen formelt har godkendt projektet, kan anlægsarbejdet gå i gang. Supercykelstien – altså Kystbanerutens del på Strandvejen – forventes at stå klar i slutningen af 2026.
Cyklen som attraktivt alternativ
Danmarks første cykelsti blev anlagt helt tilbage i 1892 og siden da er vi kollektivt blevet meget klogere på mobilitet, trafik og logistik.
Fra politisk hold bliver der lagt vægt på, at nye supercykelstier er afgørende, hvis flere skal vælge cyklen på de længere ture.
Overborgmester Lars Weiss (S) peger på, at det ikke er nok blot at have cykelstier – de skal være så gode, direkte og trygge, at man reelt får lyst til at pendle fem, ti eller flere kilometer på cykel, også på en hverdag med modvind.
Tidligere Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) understreger, at cyklen for mange københavnere, herunder SOSU-assistenter, er decideret uundværlig.
Plads til både cyklister, busser og biler
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) samt beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) fremhæver, at projektet er udformet med blik for alle trafikanter. København skal fungere, uanset om man vælger cyklen, bussen eller bilen. Supercykelstien skal derfor både øge sikkerheden for cyklister og buspassagerer og bevare en rimelig fremkommelighed for bilisterne.
Det harmonerer med de overordnede anbefalinger fra Vejdirektoratet, hvor supercykelstier netop ses som en måde at skabe mere effektiv og balanceret pendlertrafik på – ikke kun som et projekt, der understøtter cykling specifikt, men som en samlet forbedring af hele transportsystemet.
Et skridt mod mere bæredygtige byer
Supercykelstierne bidrager desuden til flere af FN’s Verdensmål, blandt andet målene om bæredygtige byer, bedre sundhed og klimaindsats.
Når flere vælger cyklen, falder CO₂-udslip og luftforurening, samtidig med at fysisk aktivitet øges. En brugerundersøgelse har vist, at størstedelen af dem, der bruger supercykelstierne, allerede ejer bil, men altså vælger cyklen frem for bilen.
Med Kystbaneruten på Strandvejen tager København endnu et skridt i retning af at fastholde og udbygge sin status som cykelby i verdensklasse.
Når supercykelstien står klar i slutningen af 2026, vil tusindvis af daglige cyklister få en hurtigere, tryggere og mere komfortabel tur langs kysten – og byen kommer lidt tættere på visionen om en mere grøn og bæredygtig hverdag.
