Danmark er et af de heldige lande i verden, hvor vi kan dreje på hanen og drikke vandet direkte fra undergrunden uden avanceret rensning.
Men netop fordi vi næsten udelukkende bruger grundvand, er vi også sårbare over for det, der siver ned gennem jorden.
Ét stof går igen i debatten år efter år: nitrat.
Grænseværdien og den oprindelige bekymring
Nitrat er en kvælstofforbindelse, som findes naturligt i jord og vand.
I Danmark stammer det især fra udvaskning af kvælstof fra landbrugets gødning og husdyrproduktion.
Når markerne tilføres mere kvælstof, end planterne kan optage, kan overskuddet sive ned i grundvandet.
Den gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand i Danmark er 50 milligram pr. liter.
Det fremgår af den danske Drikkevandsbekendtgørelse, som bygger på EU’s drikkevandsdirektiv.
Vandværker må ikke levere vand, der overskrider denne værdi.
Grænsen blev oprindeligt fastsat for at beskytte spædbørn mod methemoglobinæmi, også kaldet blue baby syndrome.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan nitrat i høje koncentrationer omdannes til nitrit i kroppen, hvilket kan hæmme blodets evne til at transportere ilt hos spædbørn.
Derfor frarådes det at bruge vand med for højt nitratindhold til modermælkserstatning.
Ny forskning og debat om kræftrisiko
I de senere år har diskussionen om nitrat ændret karakter.
Det handler ikke længere kun om spædbørn, men også om mulige langsigtede sundhedseffekter for voksne.
Et dansk registerbaseret studie offentliggjort i 2018 i International Journal of Cancer fandt en statistisk sammenhæng mellem langvarig eksponering for nitrat i drikkevand og en øget risiko for kolorektal kræft.
Studiet koblede landsdækkende sundhedsregistre med detaljerede data om drikkevandskvalitet og omfattede op mod 2,7 millioner voksne danskere.
Forskerne fandt statistisk signifikant øget risiko ved nitratniveauer over 3,87 milligram pr. liter – altså langt under den gældende grænseværdi på 50 milligram pr. liter.
De understreger dog, at der er tale om en statistisk sammenhæng og ikke dokumentation for en direkte årsag.
Samtidig fik Miljøministeriet leveret en ny evaluering i november 2025, hvor en international ekspertgruppe foreslår en ny parameterværdi på 6 milligram nitrat pr. liter drikkevand – markant lavere end den nuværende grænse på 50 milligram pr. liter.
Anbefalingen har bidraget til debat i flere medlemslande, herunder Danmark. Hvis grænseværdien ændres til 6 milligram, vil meget af det danske drikkevand blive ulovligt.
Nitrat findes også naturligt i grøntsager som spinat og rødbeder.
Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, er nitrat fra grøntsager ikke forbundet med samme sundhedsrisiko som nitrat i drikkevand, blandt andet fordi antioxidanter som C-vitamin hæmmer dannelsen af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser.
Læs også: Dit “rene” drikkevand kan give dig tarmkræft
Hvordan ser situationen ud i Danmark?
Selv om grænseværdien overholdes i det vand, der sendes ud til forbrugerne, er nitrat fortsat et pres på grundvandsressourcen.
Ifølge GEUS blev der i 2022 målt nitrat over grænseværdien på 50 milligram pr. liter i 14,9 procent af de iltholdige grundvandsindtag.
Det betyder ikke, at drikkevandet i hanen overskrider grænsen, da vandværker kan blande vand eller lukke for forurenede boringer, men det viser, at dele af ressourcen er påvirket.
Men det viser, at en betydelig del af det danske grundvand fortsat er påvirket af nitrat, selv om vandet, der sendes ud til forbrugerne, som udgangspunkt overholder kravene.
Danmark har siden 1980’erne haft en række vandmiljøplaner for at reducere kvælstoftabet fra landbruget.
Det har også hjulpet på vandmiljøet. Ifølge Miljøministeriet er tilførslen af kvælstof til havområderne reduceret markant siden 1990.
Alligevel kan der gå årtier, før ændringer i landbrugspraksis slår igennem i grundvandet, fordi vandet bevæger sig langsomt gennem jordlagene.
Der er også geografiske forskelle.
I sandede områder, særligt i Vestjylland, er risikoen for nitratudvaskning større end i mere lerede egne.
Det har historisk betydet flere lukkede boringer i disse områder.
Læs også: Hvad kan du finde i drikkevandet, som ikke har noget med vand at gøre?
Et langsigtet spørgsmål om forvaltning
Nitrat i drikkevand er sjældent et akut problem i den enkelte husholdning.
Vandværker tester løbende for nitrat og andre stoffer, og resultaterne registreres blandt andet i den nationale Jupiter-database, som administreres af GEUS.
Du kan også selv følge med i målinger fra vandboringer via Jupiter-databasen her.
Men spørgsmålet rækker videre end den enkelte vandhane.
Det handler om, hvordan vi balancerer hensynet til landbrugsproduktion, natur og folkesundhed. Om hvorvidt den nuværende grænseværdi er tilstrækkelig, eller om den bør justeres i lyset af ny forskning.
Og om hvor meget risiko vi som samfund er villige til at acceptere, når det gælder vores mest grundlæggende fødevare: vandet.
Danmark har i årtier været stolt af sit rene drikkevand.
Nitratdebatten minder os om, at det ikke er en selvfølge, men et resultat af politiske prioriteringer, regulering og løbende overvågning.
