I ni uger boede omkring to dusin unge klimaaktivister i trætoppene i en Orekrog Skov i Vestsjælland.
De sov i hængekøjer og små træhytter, lavede mad på et feltkøkken flere meter over jorden og bevægede sig rundt mellem trækronerne via reb og liner, som Politiken har dokumenteret i en spædende billedserie.
Deres formål med aktionen var at forhindre – eller i det mindste forsinke – fældningen af skoven i forbindelse med etableringen af en ny motorvej mellem Holbæk og Kalundborg.
Aktionen udviklede sig til Danmarks største ulovlige skovbesættelse og blev først afsluttet, da politiet tidligt om morgenen den 10. oktober ryddede lejren ved hjælp af en stor kran og specialuddannede højdereddere. Det siger lidt om, hvor kompliceret situationen var.
En lejr bygget til modstand
Skovbesætterne havde forberedt sig i næsten et år. Inspireret af lignende aktioner i især Tyskland og Storbritannien byggede de en midlertidig “by” højt oppe i træerne, hvor enkelte hytter lå i op til 23 meters højde.
Træerne var sikret med ståltråd for at gøre fældning vanskelig, og hele lejren var indrettet, så man kunne opholde sig der i længere tid.
Forsyninger blev løbende bragt ind af støtter udefra, og antallet af beboere varierede afhængigt af deltagernes hverdag og arbejdsliv. Lejren var så velorganiseret, at det var muligt at holde besættelsen kørende over mange uger, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.
Motiverne bag besættelsen
Motivationen var at standse – eller i det mindste udsætte – et motorvejsprojekt til næsten 1,9 milliarder kroner, som aktivisterne ser som endnu et eksempel på, at naturen taber til fossil infrastruktur.
Ifølge aktivisterne er det erhvervslivet – ikke befolkningen – der har presset på for at få Folketinget til at vedtage etableringen af den kommende motorvej.
De ønsker således også at sætte fokus på spørgsmålet om, hvem politikerne egentlig tjener – vælgerne eller storkapitalen?
Klimaaktivisme uden at ramme hverdagen
Ifølge aktivisterne repræsenterer skovbesættelsen en anden form for klimaaktivisme end de mere konfrontatoriske protester, der har præget debatten de senere år.
En af de centrale skikkelser i lejren, aktivisten der går under navnet “Jinx”, forklarer rationalet bag aktionen:
“Det er meningsfuldt, fordi man gør noget, der har en direkte økonomisk effekt på samfundet. Og så ulejliger det ikke de lokale mennesker, som man jo ikke vil ramme – men til gengæld retter det sig direkte mod det, man er uenig med, altså vejbyggeri og skovfældning“.
Det står i modsætning til andre aktioner, for eksempel, hærværk mod berømte kunstværker, der risikerer at vække mere vrede end forståelse.
En vellykket, men krævende aktion
Undervejs modtog aktivisterne støtte fra både lokale beboere og erfarne klimaaktivister, der kom forbi med mad og moralsk opbakning.
Samtidig viser sagen, at skovbesættelser stiller høje krav til deltagerne. Det kræver tekniske færdigheder at bygge og opholde sig sikkert i trætoppene, erfaring med klatring og rebteknik samt evnen til at organisere en lejr over lang tid. Derudover kræver det vedholdenhed at blive i skoven i ugevis velvidende, at udfaldet sandsynligvis er givet på forhånd.
Det lader dog til, at det betalte sig at gennemføre den krævende protest.
Selv politiet har efterfølgende betegnet aktionen som vellykket, blandt andet fordi ingen kom til skade, og fordi operationen blev gennemført kontrolleret – om end den krævede en kran, afspærring af veje og omfattende planlægning.
Aktivismens paradoks
Der er en del debat i de aktivistiske miljøer om, hvorvidt en protest er mest succesfuld, hvis den er synlig, kontroversiel og frustrerende.
Når klimaaktivister fx blokerer trafikken i myldretiden får det hurtigt medieomtale og det kræver et minimum af organisering eller teknisk kunnen fra aktivisternes side. Til gengæld har det vist sig, at den type aktivisme kan have det modsatte af den ønskede effekt.
I nogle tilfælde ender det faktisk med, at den type aktivisme får den modsatte effekt – folk bliver mere positivt indstillet over for det, som aktivisterne protesterer imod!
Læs også: Forstyrrende aktivisme skaber opmærksomhed – men kan give bagslag
Modsat, varede skovbesættelsen i alt 9 uger, og der har ikke været skrevet meget om den i medierne.
Til gengæld bør man ikke underkende det faktum, at aktionen gik så godt, at den – på trods af at være ulovlig – blev betegnet som “vellykket” af politiet.
Politiet vurderer ofte, at aktionen er vellykket, fordi det lykkedes at få den afværget uden at nogen kom til skade, men samtidig kan det også ses som et tegn på at den opmærksomhed der har været, har været udelukkende positiv.
Om man er enig i aktivisternes udlægning af, at motorvejen er et udtryk for kapitalistisk undertrykkelse eller ej, så må man medgive, at aktionen havde et klart budskab, var velorganiseret og blev kompetent udført. Det i sig selv er imponerende.
