Flere steder i Danmark vokser køerne til madudleveringssteder, hvor frivillige deler overskudsmad ud til borgere i økonomisk nød. Stigende fødevarepriser presser især lavindkomstgrupper, der i ofte må vælge mellem mad på bordet og andre faste udgifter. Organisationer, som egentlig havde mere eller mindre entydigt fokus på at bekæmpe madspild, er på den måde blevet til en slags velgørenhedsprojekter for de af danskerne, der har svært ved at få privatøkonomien til at løbe rundt.
Køer så lange, man ikke kan se enden
En grå onsdag i Horsens bugter en menneskekø sig gennem regnen. De fremmødte står tålmodigt i timevis for at få adgang til den overskudsmad, som Stop Spild Lokalt uddeler. Det er ikke unormalt, at der dukker flere hundrede håbefulde horsensianere op, og der er ofte nogen, der må gå hjem med uforrettet sag.
”Nogle gange må folk gå forgæves, og så bliver de sure” fortæller administrator Kim Laursen. ”Vi ved aldrig, hvor meget mad vi får, men vi gør alt, hvad vi kan for, at ingen går sultne hjem.”
En landsdækkende tendens
Flere og flere steder i Danmark ser man lignende madsspilds-tiltag, og overalt melder frivillige organisationer om eksplosiv vækst i antallet af mennesker, der søger hjælp.
Ifølge Stop Spild Lokalt er antallet af borgere, der modtager mad via deres 34 udleveringssteder, steget fra 12.000 til 15.000 om måneden siden februar 2025. Organisationen tilbyder en kasse mad for 35 kroner – med frugt, grønt og andre varer tæt på sidste salgsdato.
For nogle handler det primært om at bekæmpe madspild. For langt de fleste handler det om ganske enkelt at få mad på bordet. “Og et eller andet sted er vi i samme båd, alle os, der står her. Dem, der spiller golf, kommer her jo ikke“, udtaler Sarah Sønderholm fra Hjørring til Politiken.
Fødevarepriser presser de mest sårbare
Siden 2021 er fødevarepriserne steget med hele 31 procent, og ifølge tænketanken Kraka rammer inflationen de laveste indkomstgrupper hårdest.
”Mange andre varer kan man udskyde at købe, hvis de er steget i pris. Det kan man ikke med basale fødevarer” forklarer Kristian Stamp Hedeager, ledende økonom i Kraka, i en artikel i Politiken.
Samtidig reguleres overførselsindkomster som kontanthjælp og pension kun hvert andet år. Først efter årsskiftet vil modtagerne opleve en stigning, som dog langt fra opvejer de seneste års prisstigninger.
Frugt og grønt bliver fravalgt
En ny undersøgelse fra Coop Analyse viser, at mange danskere skærer ned på frugt og grønt. Blandt personer med indkomster under 300.000 kroner om året har mere end hver tredje købt mindre frugt og grønt, mens det kun gælder 13 procent af dem, der tjener over 700.000 kroner.
”De, der har mindst, skærer ned på det hele, også ost, smør, sunde olier, frugt og grønt. De skærer ikke bare på det, der er nice to have, men også basisvarer og det, man ved er essentielt for sund og nærende kost”, udtaler chef for Coop Analyse Simon Nyborg til dagbladet Politiken.
Særligt enlige forsørgere må prioritere benhårdt. De vælger ofte hurtige og billige løsninger, som børnene spiser uden protester – som frysepizza og pommes frites – frem for frisk frugt og grønt, der risikerer at ende i skraldespanden. Det er et, forholdene taget i betragtning, fuldkommen rationelt valg, men det kan have helbredsmæssige konsekvenser for især de børn, der vokser op på en kost af usund og ofte ultraforarbejdet kost.
729 steder deler mad ud
Ifølge hjemmesiden gratismad.dk findes der i dag 729 steder i Danmark, hvor frivillige organisationer uddeler overskudsmad. Nogle steder kræves dokumentation for økonomisk behov, mens andre uddeler til alle, der møder op.
Visse steder oplever man, at presset stiger så voldsomt, at der opstår konflikter i køen.
”Folk opfører sig som regel ordentligt,” siger Benjamin Erichsen, styregruppeformand i organisationen. ”Men når det er sidst på måneden, og folk virkelig mangler mad, kan man mærke panikken”
Et symptom på voksende ulighed
Mens inflationen aftager på nationalt plan, vokser forskellene i, hvem der mærker krisen. For en hel del danskere er madudleveringsstederne blevet en fast del af hverdagen.
Og selvom de frivillige fortsat kæmper for at mindske madspild, står det klart, at madspildsbekæmpelse i stigende grad er en form for socialhjælp. Man i hvert fald skal være meget optimistisk indstillet for at se tendensen som et udtryk for ren og skær voksende klimabevidsthed.
“Dem, der siger, man ikke kan købe lykke for penge, har ikke prøvet at mangle noget“, udtrykker 25-årige Sanne Gytz fra Vejle, og forklarer: “Helt lavpraktisk, så er det ikke hver dag, jeg får aftensmad. Jeg prioriterer min søns aftensmad og hans madpakker. Så får jeg måske bare en skive rugbrød“.
