På klimatopmødet i 2009 kunne landene ikke blive enige om at lave 2030-planer, og Lars Løkke måtte opgive at få en aftale.
Min familie tog kampen op og lavede en 2030-plan for vores husstand. Derfor har vi mere end halveret vores CO2-udledning.
Efter den succes har jeg i 2025 testet om man kan leve et moderne liv uden at købe nye ting.
Allerede fredag den 20. marts rammer Danmark nemlig sin World Overshoot day. Det er den dag vi har brugt de materialer, som planeten kan frembringe på et helt år.
Jeg foreslår derfor en 2040-plan som sikrer, at dagen falder i december, hvor den rettelig hører til.
I tørre tal forbruger hver dansker nemlig 24,5 ton materiale om året. Det bæredygtige niveau er 8 ton.
Vejen til at nå derned kræver en del omlægninger af vores samfund.
Det handler for eksempel om at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt.
Til Fehmern-bælt-forbindelsen bruges beton svarende til, at man lagde et meterbredt fortov af fliser hele vejen rundt om ækvator!
Ifølge 2040-planen bliver den bro det sidste store infrastrukturprojekt i vores levetid.
Derudover skal Danmark have en helt ny sektor af reparatører, så alle brancher bliver som bil-, cykel- og boligbranchen, hvor det nogenlunde kan betale sig at få repareret sine ting.
Som medlem af Alternativets Erhvervsfagråd var jeg med til at lave reparationsudspillet, som finansieres med en milliard kroner fra afgifter på engangsprodukter.
Det nåede med på finansloven, men kun med sølle 10 millioner kroner om året, hvilket slet ikke er nok.
Østrig har vist vejen og øget antallet af reparationer med 500.000 på kort tid.
2040-planen nævner, at vi skal stoppe med at indvinde nyt land og i stedet bygge der, hvor vi allerede har fast grund under fødderne.
Helst også der hvor der allerede er bygninger og fundamenter. Fx i nedlagte landbrugsbygninger, hvilket også vil give mere liv i landdistrikterne.
Fossile brændsler udgør i øjeblikket cirka 17% af vores materialeforbrug. Det er noget af det, vi godt ved, hvad vi skal gøre ved.
Tallene kommer fra Circularity Gap-rapporten, som målte Danmarks cirkularitet til sølle 4 %. Det tal bør naturligvis også hæves.
Jeg markerer World Overshoot Day ved at muge ud hos hønsene, rense mørtel af en stak gamle mursten, reparere en lampe og smøre familiens cykler, så de kan holde mange år endnu.
Min valgkamp køres med andres genbrugte plakater, som har fået nyt tryk og er opsat med strips, der kan åbnes igen.
Læs også: Bæredygtig “symbol”-politik
Ved debatarrangementer får mit roll-up en del opmærksomhed, da jeg blot har sat Alternativets logo på et surfsejl, som jo bruges resten af året. Jeg har ingen flyer, men uddeler økologiske gulerødder overalt, hvor jeg kommer frem.
En overraskende fordel ved min kampagne er, at den er blevet meget billig. Så modsat alle andre kandidater behøver jeg ikke bede om penge til kampagnen.
Tænk hvis staten og hele den offentlige sektor kunne indarbejde dette mindset og både spare på pengene og planetens ressourcer.
Det lykkedes ikke helt at leve et år uden at købe nye ting. Tre gange måtte jeg købe nyt. Men hvis jeg øver mig i 14 år, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes.
