Extinction Rebellion er vant til at skabe overskrifter med blokader og farverig civil ulydighed.
Men i en nylig udmelding fra gruppen i USA er fokus et helt andet.
The Guardian har gengivet udmeldelsen, hvor gruppen oplyser, at en tidligere deltager i Extinction Rebellion NYC blev opsøgt af to FBI-agenter.
I artiklen citeres bevægelsens udmelding således:
“On the evening of 6 February, a former member of [Extinction Rebellion NYC] was visited by two special agents from the FBI’s Joint Terrorism Task Force at their residence, 200 miles outside of New York City.”
Ifølge artiklen fandt besøget sted i privat regi, og der blev stillet spørgsmål om personens tidligere engagement i bevægelsen.
Artiklen beskriver, at sagen indgår i en sammenhæng, hvor FBI’s Joint Terrorism Task Force har taget kontakt til personer med tilknytning til klimabevægelsen.
Der fremgår ikke af artiklen, at der er rejst sigtelser i den konkrete sag.
Rettighedsforkæmpere har gennem hele Trumps administrationsperiode rejst bekymring for ytringsfriheden i landet.
De henviser blandt andet til hans indgreb mod pro-palæstinensiske protester mod Israels angreb på Gaza samt hans trusler mod liberale nonprofitorganisationer og grupper, der er imod hans politiske dagsorden, herunder hans immigrations- og klimapolitik.
Denne handling kan derfor tolkes som endnu en måde, hvorpå Trump bruger sin politiske indflydelse på at kontrollere aktivistgrupper, der ikke indordner sig efter hans samfundsorden.
Hvem er Extinction Rebellion
Extinction Rebellion blev grundlagt i Storbritannien i 2018 og har siden etableret afdelinger i en række lande, herunder USA.
Der findes også en dansk Extinction Rebellion-gruppe.
Gruppen arbejder med ikke-voldelig civil ulydighed og har som erklæret mål at presse regeringer til at handle hurtigere på klimaforandringer.
På bevægelsens internationale hjemmeside fremgår det, at den forpligter sig til ikke-voldelige principper og civil ulydighed som metode.
I USA har Extinction Rebellion deltaget i protester og aktioner rettet mod blandt andet finansinstitutioner og fossile energiprojekter.
Sagen omtalt i The Guardian føjer sig til en bredere debat i USA om forholdet mellem aktivisme og sikkerhed.
Under luppen
FBI’s Joint Terrorism Task Force arbejder med at forebygge terror og efterforske trusler mod national sikkerhed.
Ifølge The Guardian ønsker FBI ikke at kommentere den konkrete sag, men henviser generelt til sit ansvar for at beskytte offentligheden.
Det er værd at dvæle ved, hvad det betyder.
Når en antiterrorenhed opsøger personer med tilknytning til en klimabevægelse, placeres aktivismen i et sikkerhedspolitisk rum.
Civil ulydighed og politisk uenighed behandles ikke som demokratisk deltagelse, men som noget, der hører hjemme i en terrorramme.
I demokratiske samfund er retten til protest en grundpille.
Når staten møder politisk opposition med antiterrorværktøjer, flyttes grænsen for, hvad der opfattes som legitim uenighed.
Det er en udvikling, der i historisk kontekst og andre dele af verden forbindes med diktatur – hvilket allerede er påpeget utallige gange under Trump-administrationen.
“Det ville aldrig ske i Danmark…”
Når man som dansker læser om udviklingen i USA, kan det være fristende at tænke, at vi står et helt andet sted.
Vi fortæller os selv, at vores demokrati er mere modent. Mere afslappet. Mere robust.
Det vil aldrig ske her.
Og det vil det nok heller ikke i samme skala.
Men det danske samfund er blevet mere lukket over for civil ulydighed og protester.
I 70’erne og 80’erne var det nærmest et overgangsritual for ungdommen. Nu bliver det fremhævet som dårlig opdragelse og selviscenesættelse.
Et eksempel er episoden ved Rådhuspladsen nytårsaften og dens efterfølger.
Kritikken samlede sig massivt om den unge klimaaktivist, mens en garder blev hyldet for at have kastet ham i jorden.
Selv efterfølgende, da det i et interview med Sara Bovin blev afsløret, at en tilskuer havde slået aktivisten, var der stadig mere opbakning til voldsudøveren end ofret.
Det viser, at vores samfund er klar til at straffe ytringsfrihed med vold, når det kommer på et ubelejligt tidspunkt for os.
Det er ikke et diktatur. Men det er et samfund, hvor tålmodigheden med ubelejlig uenighed ser ud til at være blevet kortere.
Hvor går grænsen?
Sagen med FBI og Extinction Rebellion rejser et principielt spørgsmål, som rækker ud over den konkrete hændelse: Hvornår kan politisk aktivisme blive et anliggende for antiterrorenheder?
Extinction Rebellion betegner sig selv som en ikke-voldelig bevægelse.
FBI’s opgave er at forebygge og efterforske trusler mod national sikkerhed.
The Guardian’s gennemgang viser, at mødet mellem de to verdener nu er blevet konkret for en tidligere aktivist i New York-området.
Hvordan balancen mellem sikkerhed og ytringsfrihed skal trækkes, er i sidste ende et politisk og juridisk spørgsmål.
Den konkrete sag illustrerer en diskussion og frygt, som lige nu er central i det amerikanske samfund – er deres land stadig frit?
Og måske kan det agere som advarselstegn for resten af den vestlige verden.
