Kampen mod vandet i Vejle: Skal lodsejere tvinges til at lade jorden oversvømme?

Op til kommunalvalget er klimadebatten blevet meget konkret i Vejle. Byen har haft store problemer med oversvømmelser i de seneste år, og nu vil Socialdemokratiet ekspropriere private grunde og bruge dem som "vandparkeringsområder". Venstre er skeptisk, men afviser ikke ideen fuldkomment.
AI-genereret billede
AI-genereret billede

Vejle er kendt som en af Danmarks smukkest beliggende byer – klemt inde mellem grønne skråninger, hvor to åer slynger sig gennem landskabet og mødes i Vejle Fjord. Men bag de idylliske billeder gemmer der sig et voksende problem, som de seneste år har truet både byliv og ejendomme: Oversvømmelser.

Når regnen falder tungt over oplandet, strømmer vandet ned gennem ådalene og samler sig i Vejle midtby. Flere gange har det resulteret i alvorlige oversvømmelser. I 2024 blev byens centrum to gange ramt, og butikker samt boliger fik store skader. I begyndelsen af 2025 undgik man kun med nød og næppe en ny katastrofe.

Den stigende mængde ekstremregn har fået politikerne i Vejle Kommune til at sætte kampen mod vandet øverst på dagsordenen. Kommunen har allerede etableret flere såkaldte vandparkeringsanlæg – dæmninger og bassiner, hvor vand kan tilbageholdes midlertidigt, indtil det igen kan ledes sikkert væk. Men ifølge Socialdemokratiet går arbejdet for langsomt, og nu vil partiet tage mere drastiske midler i brug.

Socialdemokratiet: Brug tvang for fællesskabets skyld

Socialdemokratiets frontfigur i sagen, Søren Peschardt, formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget, mener, at kommunen må ”skrue bissen på” over for de lodsejere, som ikke frivilligt vil lade kommunen oversvømme deres marker. Han peger på, at Vejle har et værktøj i form af ekspropriation – altså muligheden for at overtage jord mod erstatning, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til samfundet.

Kommunen har udpeget 12 områder i oplandet, hvor man ønsker at etablere bassiner til at tilbageholde vand. En række lodsejere har sagt ja til frivillige aftaler, men på to centrale områder er der endnu ikke opnået enighed. Uden disse to projekter kan kommunen ikke nå sit mål om at kunne holde 170.000 kubikmeter vand tilbage – svarende til 68 olympiske svømmebassiner.

”Jeg vil hellere være uvenner med en enkelt lodsejer i Fløjstrupområdet end med 10.000 borgere i Vejle, der får oversvømmet deres kældre,” siger Peschardt i et interview med DR.

Ifølge Socialdemokratiet er situationen akut. Hver gang regnen vælter ned, risikerer midtbyen at stå under vand. Derfor mener partiet, at fællesskabets interesser må gå forud for de private lodsejeres.

Venstre: Ekspropriation er sidste udvej

Det er dog ikke alle, der er enige i den vurdering. Kommunens største parti, Venstre, med Lars Schmidt som næstformand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget, afviser at give Socialdemokratiet ”carte blanche” til at ekspropriere jord.

Jeg synes, det er en for hård position, fordi det her en fælles opgave, vi har påtaget os i forhold til at løse de problemer, der er i Vejle by”, siger Schmidt.

Venstre ser oversvømmelserne som et fælles problem, som skal løses politisk. Derfor bør kommunen ifølge partiet først gøre alt, hvad den kan inden for bygrænsen, før man vender sig mod oplandet og kræver ofre fra lodsejerne.

Det er ikke lodsejeren, der påfører byen noget. Det er byen, der står med en udfordring. Derfor skal vi løse mest muligt hernede i byen først. Så kan vi bagefter bede lodsejerne om at hjælpe med resten”, udtaler Schmidt i den sammenhæng.

Han udelukker dog ikke, at ekspropriation kan komme på tale i fremtiden – men kun, hvis det viser sig at være ”vitalt nødvendigt”.

Et vanskeligt samspil mellem natur og ejendom

Flere lodsejere har allerede sagt ja til at lade kommunen ekspropriere deres grund. Der er dog stadig to lodsejere, der afviser kommunens forslag. Derudover er der den udfordring, at et af de planlagte vandparkeringsområder ligger i et EU-beskyttet naturområde, hvor reglerne for indgreb er stramme. Det har allerede forsinket projektet på ubestemt tid.

Samtidig er det svært at finde alternative lokaliteter, fortæller Christian Bruun Bundesen, biolog og projektleder i kommunen.

Det er nogle meget snævre ådale, så det er vanskeligt at finde nye områder” udtaler han til DR.

Dermed står kommunen i et klassisk klima- og naturdilemma: behovet for at beskytte byen og dens borgere mod fremtidige oversvømmelser på den ene side – og hensynet til natur, lodsejere og ejendomsret på den anden.

Et lokalt problem med nationale perspektiver

Konflikten i Vejle er ikke enestående. Over hele Danmark kæmper kommuner med stigende regnmængder og mere ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringer. Mange byer ligger lavt og tæt ved vandløb, og spørgsmålet om, hvor meget man kan kræve af private jordejere for at beskytte byerne, bliver stadig mere presserende.

Vejles situation kan derfor ses som et mikrokosmos for den større nationale debat: Hvem skal betale prisen for at tilpasse sig klimaets forandringer? Er det rimeligt, at landmænd og lodsejere skal afgive jord for at beskytte byboere? Eller bør det offentlige finde løsninger, der ikke griber så voldsomt ind i privat ejendomsret?

Fællesskabets grænser

For Socialdemokratiet handler sagen primært om fællesskabets interesse. Man ser et modsætningsforhold mellem alle de borgere, der risikerer at blive ramt af oversvømmelser på den en side, og på den anden side står så de genstridige lodsejere, som ikke vil indordne sig.

For Venstre, der er et mere liberalt orienteret parti, handler det derimod om retfærdighed og proportionalitet: Man bør ikke bruge magt, før alle frivillige muligheder er udtømte.

Konflikten viser tydeligt, hvor vanskeligt det er at balancere mellem fællesskab og individ i klimapolitikken. Samtidig er Vejle ved at forberede sig til kommunalvalget, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er en noget symbolsk ved hhv. Socialdemokratiets og Venstres udmeldinger. Socialdemokratiet sender et signal om, at de er villige til at presse enkelte borgere til at ofre sig for almenvellet, hvorimod Venstre meget tydeligt kommunikerer ud, at respekten for individet og den private ejendomsret vejer tungere. Spørgsmålet er bare, hvor forskel der reelt er. Venstres Lars Schmidt siger som sagt, at han ikke vil udelukke eksproprieringer.

Derudover skal man huske, at der ikke er tale om den slags eksproprieringer, som staten foretager, når der fx skal udvides en motorvej. I de tilfælde ved man ret præcis, hvad resultatet bliver og hvor megen plads, man skal bruge. Når det drejer sig om klimatilpasningstiltag er sagen straks mere kompleks, fordi det i høj grad afhænger af vejret og mængden af regn.

Udfaldet

Indtil videre har Vejle tre vandparkeringsområder klar til brug, og flere er under forberedelse. Men uden de sidste afgørende aftaler når kommunen ikke sit mål om 170.000 kubikmeter tilbageholdt vand.

De to lodsejere, som endnu ikke har skrevet under, ønsker ikke at udtale sig til pressen. Uanset deres grunde står de i centrum for en konflikt, der handler om langt mere end et par hektar jord.

Kampen om Vejles ådale er i virkeligheden kampen om, hvordan Danmark som samfund håndterer klimaforandringerne – og hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte byerne mod vandet, der kommer.