Iltsvind er et tilbagevendende og miljømæssigt vigtigt fænomen i danske kyst- og havområder.
Begrebet beskriver en tilstand, hvor iltkoncentrationen i vandet bliver så lav, at det skaber ugunstige betingelser for en række af marine organismer såsom fisk, bunddyr og planter, der lever i sammenhængende og skrøbelige økosystemer.
I Danmark overvåges iltsvind løbende af bl.a. forskere fra universiteterne og Miljøstyrelsen, og data viser, at både udbredelsen og intensiteten af iltsvind har været betydelig i de senere år.
Hvad er iltsvind?
Iltsvind opstår, når den mængde ilt, der forbruges i bundvandet, overstiger den mængde ilt, der tilføres fra overfladen eller gennem opblanding af vandmasser.
Normalt indeholder havvand omkring Danmark 8-10 mg opløst ilt pr. liter.
Når iltkoncentrationen falder til under ca. 4 mg/l, betegnes det som iltsvind; under 2 mg/l kaldes det kraftigt iltsvind.
Flere faktorer bidrager til iltsvind.
En hovedårsag er eutrofiering – det vil sige tilførsel af store mængder næringsstoffer (især kvælstof og fosfor) til havet fra landbruget, byspildevand og andre kilder.
Disse næringsstoffer fremmer bl.a. en kraftig vækst af alger, der, når de dør og synker til bunds, nedbrydes af mikroorganismer, som forbruger ilt i processen.
Iltsvind kan også forstærkes af en klimaforandringer, der øger vandtemperaturen og dermed både mindsker iltens opløselighed og øger omsætningen af organisk materiale under varme, stille forhold.
Desuden kan forandringer i biodiversiteten, fx fra visse invasive arter, også føre til øget iltsvind.
Sæson og variation
Iltsvind forekommer i Danmark primært i sensommeren og tidligt efterår – typisk fra juli til november – men tidspunktet og omfanget varierer fra år til år, afhængig af temperatur, vindforhold og tilførsel af næringsstoffer.
Rolige, varme perioder med svag vind fremmer lagdeling af vandsøjlen, hvilket begrænser opblanding af ilt fra overfladen ned til bundvandet og øger risikoen for iltsvind.
Der er observeret iltsvind i mange danske farvande, inklusive fjorde, bælter og bugter.
I nogle år breder iltsvindet sig over meget store arealer; en rapport fra 2023 beskrev eksempelvis, at iltsvindets udbredelse i midten af september dækkede næsten 7.500 km² – hvilket gjorde det til det værste iltsvind i 20 år.
Økologiske konsekvenser
Lavt iltindhold i vandet påvirker havets organismer på mange niveauer.
Ved moderate iltnedskæringer kan fisk og bunddyr søge væk fra områderne.
Ved kraftigt iltsvind kan mange arter dø, især bunddyr og planter, der ikke kan flytte sig.
Dette påvirker hele fødekæden, fordi både føde og levesteder forsvinder, hvilket i sig selv kan føre til uhensigtsmæssige og uforudsigelige kædereaktioner.
Et kraftigt iltsvind kan føre til dannelse af såkaldte liglagen, hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden, som indikerer, at det meste ilt er opbrugt, og at giftig svovlbrinte kan frigives.
I ekstreme tilfælde kan iltsvind føre til bundvending, hvor bunden fysisk ændrer struktur og potentielt afgiver fx giftige svovlbrinte til vandet.
Gentagne iltsvind i samme område kan desuden ændre bundfaunaens sammensætning, så mere følsomme arter forsvinder, og miljøet bliver domineret af arter, der bedre trives med lavt iltindhold.
Overvågning og status
I Danmark udarbejdes årlige iltsvindsrapporter af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen og andre myndigheder.
Disse rapporter er baseret på målinger fra sensommer og efterår og giver både data om iltkoncentrationer og kortlægning af iltsvindets udbredelse.
Seneste års rapporter viser betydelig variation i iltsvindets omfang, men generelt har der været store områder med lavt iltindhold.
For eksempel målte visse rapporter et areal med iltsvind i 2025, og i perioden juli-august 2025 blev store dele af Aarhus Bugt, Bælthavet og Lillebælt ramt.
Hvad gør man for at modvirke iltsvind?
Myndighederne har gennem årtier arbejdet med at begrænse tilførslen af næringsstoffer til havet.
Siden 1990’erne er udledningen af kvælstof og fosfor mere end halveret gennem forbedringer af spildevandsrensning, vandmiljøplaner og vandområdeplaner, som implementerer EU’s vandrammedirektiv.
Vandområdeplanerne 2021-2027 er en del af indsatsen for yderligere at reducere næringsstofbelastningen.
Derudover arbejder Danmark igennem blandt andet Ministeriet for Grøn Trepart aktivt på at reducere kvælstofudvaskning gennem landbrugsændringer og naturprojekter.
Selvom disse indsatser har medført betydelige reduktioner i næringsstoffer, kan iltsvind stadig opstå i lavere omfang, især under år med gunstige vejrmæssige forhold for iltsvind.
Vedvarende klimaforandringer kan yderligere gøre det vanskeligere at undgå iltsvind i fremtiden.
Fremtidens farvande
Iltsvind i danske farvande er et komplekst fænomen, der både er drevet af menneskeskabte faktorer som næringsstofudledning og af naturlige forhold som temperatur og vind.
Det påvirker havets økosystemer negativt og kan føre til store dødeligheder blandt marine organismer, især under gentagne og kraftige iltsvindshændelser.
Overvågning og politiske tiltag forsøger at mindske problemet, men udfordringen forbliver betydelig – og udviklingen følges nøje af forskere og myndigheder.
