Fem sårbare rev i Nordsøen har længe været udpeget som beskyttet natur.
Alligevel har fiskefartøjer kunnet trække bundslæbende redskaber hen over havbunden.
Efter flere års forhandlinger er Danmark og de øvrige berørte Nordsølande nu blevet enige om et forbud.
Men historien viser også, at “beskyttet natur” til havs ikke nødvendigvis betyder, hvad man skulle tro.
Et “beskyttet” levested
Nede på bunden af Nordsøen ligger stenrev, der fungerer som levested og spisekammer for en lang række arter.
Her findes blandt andet søanemoner og dødningehåndkoraller, mens fisk som torsk og sej lever omkring revene, og marsvin søger føde i områderne.
Fem af disse områder – Store Rev, Gule Rev, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev og Lønstrup Rødgrund – er udpeget som Natura 2000-områder.
Det lyder umiddelbart som steder, hvor naturen allerede er beskyttet.
Men på og omkring revstrukturerne har det fortsat været muligt at fiske med bundslæbende redskaber.
Danmark har derfor i flere år forsøgt at få gennemført et forbud.
Nu ser det endelig ud til at lykkes.
Den 24. september godkendte det regionale samarbejde mellem Nordsølandene det danske forslag om at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på og omkring revstrukturerne i de fem områder.
Forslaget er nu sendt videre til EU-Kommissionen til den sidste formelle behandling.
Tunge kæder hen over havbunden
Særligt én fiskemetode har været i centrum for diskussionen: bomtrawl.
Ved bomtrawlfiskeri holdes nettet åbent af en tværgående metalbom, og redskabet kan være udstyret med tunge kæder eller kædemåtter, der har kontakt med havbunden.
Det kan gå hårdt ud over den natur, der befinder sig dér.
I 2024 offentliggjorde DTU Aqua resultaterne fra det såkaldte JAMBAY-projekt, hvor forskere undersøgte bomtrawls påvirkning af havbunden i Jammerbugten.
Forsøgene viste blandt andet, at kraftige kæder og kædemåtter kan vælte sten og sprede stenrev.
Det går blandt andet ud over dødningehånd, et blødt koraldyr, der lever fastgjort til sten og andre hårde overflader.
Ifølge DTU Aqua kan kolonier på blot 10-20 centimeter være mere end ti år gamle, og det kan tage flere år for korallerne at genetablere sig.
De endelige resultater viste at tunge bomtrawl kan have en meget kraftig fysisk påvirkning af både større sten, småsten, grus, sand og finere sedimenter på havbunden.
Det er dog værd at skelne mellem bomtrawl og bundtrawl generelt.
Bomtrawl er en bestemt type bundslæbende redskab og skal ifølge DTU Aqua ikke forveksles med almindeligt bundtrawl.
Det forbud, som Nordsølandene nu er blevet enige om, er bredere og omfatter fiskeri med alle bundslæbende redskaber på og omkring de konkrete revstrukturer.
Men var revene ikke allerede beskyttede?
Jo. Og det er måske den mest opsigtsvækkende del af historien.
De fem områder er en del af Natura 2000, EU’s netværk af beskyttede naturområder.
Her er områderne netop udpeget for at beskytte revstrukturerne og de arter, der er knyttet til dem.
Men en Natura 2000-udpegning betyder ikke automatisk, at al fiskeriaktivitet, der kan påvirke havbunden, er forbudt.
Forklaringen skal findes i den måde, fiskeriet reguleres på i EU.
EU-landene forvalter størstedelen af fiskeriet i deres farvande gennem EU’s fælles fiskeripolitik.
Det betyder blandt andet, at Danmark ikke alene kan indføre regler, som begrænser andre EU-landes fiskefartøjer i de danske farvande.
Når Danmark vil indføre denne type fiskeriregulering i Natura 2000-områder, skal andre berørte medlemslande med fiskeriinteresser derfor inddrages, inden forslaget i sidste ende kan gennemføres af EU-Kommissionen.
Og netop dér er sagen gået i hårdknude.
Belgien har været den store forhindring
Ifølge Miljøministeriet har den største barriere været at få Belgien med på aftalen.
Belgiske fartøjer har fiskeriinteresser i områderne og særligt ved Gule Rev.
Her har belgisk bomtrawlfiskeri ifølge ministeriet stået for gennemsnitlige landinger til en værdi af omkring 5,8 millioner kroner om året.
Der er derfor en stor økonomisk interessekonflikt for Belgien.
I august mødtes miljøminister Maria Reumert Gjerding med den belgiske fiskeriminister. Siden er landene nået til enighed.
Dermed kunne forslaget den 24. september godkendes af alle de berørte medlemslande gennem Scheveningengruppen, der er det regionale fiskerisamarbejde mellem Nordsølandene.
“Havet er enormt presset af blandt andet forstyrrelser og ødelæggelse af havnaturen. Derfor er det uhyre vigtigt, at politiske beslutninger om beskyttelse bliver til reel beskyttelse i havet,” siger Maria Reumert Gjerding i ministeriets pressemeddelelse.
Netop forskellen mellem en politisk udpegning og den faktiske beskyttelse ude på havet er central i sagen.
Fiskeredskaberne forsvinder ikke i morgen
Selvom aftalen nu er landet mellem de berørte lande, er forbuddet endnu ikke trådt i kraft.
Forslaget ligger nu hos EU-Kommissionen, som skal gennemføre den endelige behandling.
Miljøministeriet forventer, at den proces tager omkring seks til ni måneder.
Først derefter vil fiskerireguleringen træde i kraft.
Det betyder, at historien om de fem rev endnu ikke er helt slut. Men den største politiske forhindring er ryddet af vejen.
Og sagen efterlader samtidig et større spørgsmål om beskyttelsen af den danske havnatur.
For når et område har status som beskyttet natur, er det ikke nødvendigvis det samme som at alle aktiviteter, der kan skade naturen, allerede er stoppet.
For de fem rev i Nordsøen har vejen fra beskyttelse på kortet til konkrete begrænsninger af fiskeriet i hvert fald været flere år lang.
