På Lolland og Sydsjælland står vindmøller og solceller skulder ved skulder og producerer grøn energi til resten af Danmark. Meget af den strøm, der suser ud over markerne, kan dog ikke udnyttes fuldt ud. Elnettet i området er for svagt til at håndtere de store mængder, og derfor må Energinet nu i gang med en af de mest omfattende udbygninger i nyere tid.
Projektet, der strækker sig fra Ringsbjerg syd for Køge til Eskilstrup på Falster og Nørre Radsted på Lolland, skal sikre, at den grønne strøm ikke længere møder en flaskehals midt på Sjælland. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver det en vigtig investering i fremtidens elnet, som både skal styrke forsyningssikkerheden og bane vej for den grønne omstilling.
Et net, der ikke kunne følge med udviklingen
De seneste år har Lolland og Falster oplevet et sandt boom i grøn produktion. Store solcelleparker er dukket op på åbne marker, og kystvindmøllerne leverer ofte mere energi, end regionen selv kan forbruge.
Infrastrukturen, der skal føre strømmen videre til resten af landet, har imidlertid ikke kunnet følge med. Det betyder, at flere projekter er blevet forsinkede eller sat på pause, fordi elnettet ganske enkelt ikke har plads til mere energi.
Det nye netprojekt skal ændre på det. Energinet har fået grønt lys til at etablere et 47 kilometer langt 400 kV-dobbeltsystem i luftledninger, hvor omkring 14 kilometer kan blive lagt i jorden. Dertil kommer 41 kilometer dobbelt 220 kV-kabler, 28 kilometer enkeltkabler samt to nye 220 kV-stationer og en 400/220 kV-station.
Tilsammen skal det nye system fungere som en “strøm-motorvej”, der forbinder grøn produktion i syd med forbrug i resten af landet.
En investering i fremtidens grønne kapacitet
Projektet forventes at koste omkring 5 milliarder kroner, og arbejdet skal efter planen begynde i 2028, med drift fra 2033. Det er en del af regeringens plan for at fremskynde udbygningen af elnettet, så det kan følge med de nationale klimamål.
Minister for klima, energi og forsyning, Lars Aagaard (M), fremhæver projektet som et afgørende skridt:
Ministeriet skriver, at udbygningen skal styrke forsyningssikkerheden og give plads til mere grøn strøm fra sol og vind, så Danmark kan fortsætte den grønne omstilling. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er projektet en del af arbejdet med at gøre elnettet “større og stærkere, så det kan følge med udviklingen i den grønne strømproduktion”.
Det er ikke første gang, Lolland oplever konsekvenserne af at være tættest på den grønne udvikling. Regionen har i årevis leveret overskudsstrøm til Sjælland, men har samtidig kæmpet med spændingsproblemer og perioder, hvor produktionen har måttet begrænses for ikke at overbelaste nettet.
Med den nye forbindelse bliver området ikke blot leverandør af grøn energi – men også et centralt knudepunkt i Danmarks fremtidige energisystem.
Når grøn strøm møder grønne marker
For beboere og lodsejere langs den planlagte rute betyder projektet også forandring. Der skal etableres master, kabler og stationer på tværs af landbrugsjord og naturområder, og det får både landskabelige og lokale konsekvenser.
Energinet understreger, at den endelige linjeføring endnu ikke er fastlagt, og at miljøvurderinger, borgerhøringer og dialog med lodsejere bliver en del af processen. Ifølge ministeriet sker det blandt andet for at tage hensyn til natur, boliger og kulturmiljøer, inden de præcise placeringer besluttes.
Flere kommuner i området har allerede rejst spørgsmål om, hvordan de store luftledninger vil påvirke det åbne landskab. Energinet oplyser, at højst 30 procent af strækningen kan lægges i jorden, uden at det går ud over stabiliteten og kapaciteten i elnettet.
Hvor mange lodsejere projektet konkret kommer til at berøre er endnu uvist. Energinet forventer dog, at kompensationsordninger skal sikre, at ejere af jord, der bruges til ledninger eller stationer, modtager erstatning i overensstemmelse med gældende regler.
Flaskehalsen i den grønne omstilling
Mens havvindmøller og solparker får meget af opmærksomheden i klimadebatten, er det elnettet, der i stigende grad bliver den skjulte udfordring. Uden tilstrækkelig transportkapacitet kan ny strømproduktion ikke udnyttes – og dermed går både energi og investering tabt.
Det problem har ikke kun ramt Lolland og Sydsjælland, men store dele af Europa. EU-Kommissionen har gentagne gange påpeget, at elnettet skal moderniseres massivt, hvis unionens klimamål skal nås.
Ifølge Energinet forventes elforbruget i Danmark at stige markant frem mod 2040 som følge af elektrificering af industri, varme og transport. Uden en udbygning af elnettet risikerer Danmark, at grøn strøm fra sol og vind ikke kan udnyttes fuldt ud.
Et grønt fundament – og en ny rolle
Når projektet står færdigt i 2033, vil det kunne håndtere en langt større mængde strøm, både ind og ud af regionen. Det betyder, at nye solcelle- og vindprojekter kan kobles på nettet, uden at der opstår risiko for overbelastning.
Samtidig styrkes forsyningssikkerheden for både borgere og virksomheder i området. For Lolland og Falster kan det få konkret betydning for erhvervslivet – eksempelvis for Power-to-X-projekter, der kræver adgang til store mængder grøn strøm.
“Der skal investeres nu, hvis vi vil sikre tryghed for både forbrugere og virksomheder. Det her er grøn handling, der virker” sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ved præsentationen af projektet.
Elnettet over Sydsjælland, Lolland og Falster bliver altså meget mere end en teknisk opgradering. Det bliver et symbol på den grønne omstillings næste fase – hvor Danmark ikke blot skal producere mere energi, men bygge de forbindelser, der gør det muligt at bruge den.
Og i det sydlige Danmark kan man nu endelig begynde at se enden på flaskehalsen, der i årevis har sat prop i strømmen fra de grønne marker.
