Da Donald Trump i september meldte ud, at han vil afskaffe kravet om kvartalsvise regnskaber for amerikanske børsnoterede selskaber, var det ikke klimaet, han havde i tankerne. Forslaget blev lanceret som et opgør med bureaukrati og kortsigtet pres på virksomhederne. Alligevel er det netop klima- og bæredygtighedsorienterede investorer, der nu byder initiativet velkommen. De ser en mulighed for, at længere rapporteringsintervaller kan mindske jagten på hurtige resultater og skabe bedre rammer for grøn omstilling.
Fra kvartalsjagt til langsigtet strategi
I dag skal amerikanske selskaber indlevere finansielle rapporter hvert kvartal til det amerikanske finanstilsyn SEC. Reglerne blev indført i 1970’erne og har til formål at sikre gennemsigtighed og beskytte investorerne. De har dog også været genstand for kritik: Rapporteringspresset fremmer kortsigtede beslutninger og gør det sværere for virksomheder at investere i tiltag, der først betaler sig på lang sigt.
Trump argumenterede selv på sit sociale medie Truth Social for, at ændringen vil “spare penge og lade ledere fokusere på at drive deres virksomheder ordentligt”.
Med sit forslag lægger han op til, at USA følger i fodsporene på EU, Storbritannien, Australien og New Zealand, hvor halvårlige rapporter er standard.
Grønne investorer bakker op
Flere prominente investorer med fokus på bæredygtighed hilser forslaget velkomment. Ifølge Reuters mener de, at færre rapporteringskrav kan give plads til en mere stabil ejerkultur og langsigtede strategier.
David Pitt-Watson, forsker ved Cambridge University og tidligere leder i finanssektoren, siger:
“Folk, der arbejder med ansvarlige investeringer, har aldrig været tilhængere af kvartalsrapporter, da de typisk fremmer større fokus på handel og mindre på godt ejerskab.”
Nick Duncan, chef for ansvarlige investeringer i den britiske kapitalforvalter abrdn, der forvalter over 500 milliarder pund, uddyber, at kvartalsrapporter ofte gør det svært at tænke i langsigtede løsninger. Han ser en fordel i, at virksomheder får bedre mulighed for at planlægge flere år frem i tiden, hvis de ikke konstant skal levere resultater på tre måneders sigt: “Vi ønsker, at virksomheder skal overveje den væsentlige indvirkning af deres strategier i et langsigtet perspektiv og planlægge derefter for at mindske eventuelle bæredygtighedsrelaterede risici. Hvis det at bevæge sig væk fra kvartalsrapportering kan hjælpe med at opnå dette uden at påvirke gennemsigtighed og åbenhed, kan det være positivt.”
Kritik: Mindre gennemsigtighed
Ikke alle deler optimismen. Kritikere frygter, at investorer – særligt de mindre – kan miste vigtig information, hvis de kvartalsvise rapporter forsvinder. USA har nemlig ikke de samme krav om løbende profitadvarsler og løbende informationspligt, som man kender fra Storbritannien og Australien. Her skal selskaber informere markedet, så snart væsentlige ændringer sker, også mellem regnskaberne.
Hvis de mekanismer ikke indføres i USA, kan ændringen betyde lavere gennemsigtighed og øget risiko for kursudsving, påpeger analytikere i bl.a. Barron’s.
Hvorfor kan det styrke klimaindsatsen?
Selvom kritikerne peger på risikoen for mindre transparens, er der samtidig gode grunde til, at forslaget potentielt kunne gavne klimaindsatsen. Når virksomheder ikke skal stå til regnskab fire gange om året, reduceres presset for at levere kortsigtede resultater, og det giver bedre plads til investeringer, der først viser sig på længere sigt – eksempelvis energieffektiviseringer eller udvikling af nye klimavenlige teknologier.
Samtidig skaber længere rapporteringsintervaller mulighed for en mere strategisk tilgang. Klimatiltag som reduktion af CO₂-udledning eller omstilling af leverandørkæder kræver ofte en tidshorisont på fem til ti år. Med halvårlige rapporter får ledelserne bedre arbejdsro til at planlægge i den skala.
Kan påvirke danske investeringer
Selvom ændringen sker på den anden side af Atlanten, kan den også få betydning i Danmark. Mange pensionskasser har store investeringer i amerikanske virksomheder. Hvis selskaberne i højere grad får mulighed for at tænke langsigtet, kan det betyde mere stabile og grønnere afkast til danske opsparringer.
Forbrugerne kan også mærke det, om end indirekte. Virksomheder, der tør satse langsigtet, kan hurtigere omstille deres produktion til mere bæredygtige løsninger – hvilket på sigt kan ses i de varer, der ender på danske butikshylder. Omvendt kan lavere gennemsigtighed skabe usikkerhed på de globale aktiemarkeder, og det vil også ramme danske investorer.
Et politisk paradoks
Forslaget er endnu et eksempel på det paradoks, der ofte præger amerikansk klimapolitik. Donald Trump er kendt som klimaskeptiker og har blandt andet trukket USA ud af Parisaftalen under sin første præsidentperiode. Nu kan han – utilsigtet – bane vej for stærkere grønne investeringer, hvis hans forslag gennemføres.
Om effekten bliver stor, afhænger dog af, hvordan SEC udformer de nye regler. Uden krav om løbende information kan reformen ende med at svække investortilliden i stedet for at styrke den.
Grøn omstilling kræver tålmodighed
For klimaet er det i sidste ende en fordel, hvis virksomheder får bedre mulighed for at arbejde langsigtet. Den grønne omstilling sker ikke på tre måneder – men over årtier. At frigøre virksomheder fra kvartalsvis rapportering kan være ét af flere skridt mod en mere tålmodig og bæredygtig værdiskabelse.
Spørgsmålet er, om de utilsigtede grønne gevinster bliver store nok til at opveje de mulige ulemper. Det vil de kommende forhandlinger i USA vise.
