For få år siden lå der i Esbjergs gader, som så mange andre steder, næsten altid cigaretskodder langs kantstenene, og plast, pap og papir trillede rundt i rabatten i takt med vinden. I dag er billedet anderledes. De forbipasserende behøver kun at navigere uden om få stykker ensomt affald, før de møder en skraldespand. Forandringen er ikke tilfældig, og den er dokumenteret – om end kun på udvalgte steder i byen.
Esbjerg Kommune oplyser i en pressemeddelelse at mængden af henkastet affald faldet med 38 procent det seneste år på de lokaliteter, som organisationen Hold Danmark Rent (HDR) hvert år måler.
Det placerer kommunen på et renhedsindeks på 2,8, hvilket er det laveste, og derfor bedste, niveau, Esbjerg har haft siden målingerne begyndte for ti år siden. Kommunen oplyser samtidig, at dette er det bedste resultat blandt landets større kommuner – en oplysning fra kommunens egen sammenligning.
Et markant fald – på de steder, der bliver målt
Tallene kommer fra HDRs årlige affaldsanalyse, hvor udvalgte steder i landets kommuner gennemgås efter en fast metode: 20 lokaliteter med i alt 80 målepunkter, hvor optællere registrerer henkastet affald som skod, småt affald og stort affald. HDR beskriver selv analysen som et “øjebliksbillede” og fremhæver, at den afspejler udviklingen på de udvalgte steder – ikke nødvendigvis hele byen.
Alligevel er udviklingen i Esbjerg bemærkelsesværdig. Ifølge kommunens opgørelse er de fem såkaldte hotspots – de mest affaldsbelastede steder – blevet 33 procent renere i gennemsnit. Enkelte steder er faldet endnu større: nogle har oplevet reduktioner på op til 49 procent, viser kommunens pressemeddelelse.
Derudover fremgår det, at de øvrige 15 lokaliteter i undersøgelsen samlet set er blevet knap 40 procent renere. Pressemeddelelsen går ikke i detaljer med de enkelte steder, men beskriver en bred forbedring på tværs af byens målesteder.
Esbjergs bymidte hører til blandt de områder, hvor udviklingen kan ses i hverdagen. Især Storegade og området omkring busterminalen fremhæves af kommunen som steder, hvor der tidligere har været meget henkastet affald, men hvor driftsindsatsen er blevet styrket.
“Når mange trækker i samme retning”
Kommunen peger selv på, at udviklingen skyldes både en skærpet rengøringsindsats og borgernes engagement. I pressemeddelelsen siger Henning Ravn, formand for Plan og Byudviklingsudvalget, at “det her er et resultat, man kun kan skabe, når mange trækker i samme retning”.
Ravn fremhæver kommunens driftspersonale, men også dem, der bor, arbejder og færdes i byen, som en del af årsagen til faldet. Derudover indgår affaldssortering og genbrug i kommunens længerevarende indsats. Esbjerg har blandt andet indført nye affaldsbeholdere, der skulle gøre det lettere for borgere at sortere korrekt.
En tidligere pressemeddelelse fra kommunen viser også, at byens genbrugspladser har haft markant aktivitet med høj sorteringsgrad, hvilket kan være med til at holde dagrenovation og restaffald nede i byrummet.
Selvom disse forhold ikke direkte dokumenterer en sammenhæng med årets renhedsindeks, giver de et billede af en kommune, der gennem flere år har arbejdet bredt med affald og adfærd.
Hvad kan vi lære af Esbjerg?
Selvom HDRs analyse kun måler udviklingen på udvalgte steder og derfor ikke kan tages som et billede af hele kommunen, viser resultaterne tydeligt, at Esbjerg har ramt noget, der virker på de målte lokaliteter. Og det peger på flere greb, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.
Det første er målretningen. Esbjerg har brugt HDRs data til konsekvent at fokusere på de steder, hvor affaldet tidligere hobede sig mest op. Hotspots som busterminalen, Storegade og Torvegade broen er blevet prioriteret i både rengøringsfrekvens og tilstedeværelse af skraldespande. Erfaringen er, at synlige forbedringer netop på disse trafikerede steder hurtigt kan ændre borgernes oplevelse af hele byen.
Det andet er vedholdenheden. Ifølge kommunen har driftsteamet arbejdet systematisk over længere tid, uden at skrue ned, når de første forbedringer kom. Det er netop den langsigtede rytme, der ofte mangler, når andre byer forsøger sig med kortvarige kampagner.
Og det tredje er borgerinddragelsen. Esbjerg fremhæver selv, at effekten kun kommer, når “mange trækker i samme retning”. Det kan oversættes helt lavpraktisk til aktiviteter som affaldsindsamlinger, samarbejde med butikkerne i bymidten og en synlig kommunal tilstedeværelse, der minder borgerne om, at renhed er et fælles ansvar.
For andre kommuner ligger læringen derfor ikke kun i tallet på 38 procent, men i metoden bag: Data, vedholdenhed, fokus på de værst ramte steder og en borgerkultur, hvor renhed bliver noget, man deler. Det er ikke en garanti for samme resultat andre steder – men Esbjerg viser, at de grundlæggende greb kan flytte overraskende meget.
Kan udviklingen holde?
Det store spørgsmål bliver nu, om Esbjerg kan fastholde og måske videreudvikle sin nye position. HDRs analyser viser fra år til år, at byer kan rykke sig både frem og tilbage. Renhed er ikke en stationær tilstand, men et resultat af kontinuerlig vedligeholdelse, borgeradfærd og prioriteringer.
Kommunen lægger i pressemeddelelsen op til at fortsætte den målrettede indsats og bruge erfaringerne til at forbedre arbejdet yderligere. Men fremtiden vil afhænge af mange faktorer: hvor ofte der ryddes op, hvor god adgangen til skraldespande er, borgernes adfærd og ikke mindst de store aktiviteter, der præger en by i vækst.
På gadeniveau kan man allerede mærke forskellen. Men tallene skal ses for, hvad de er: et positivt resultat på udvalgte, målte steder – ikke en endegyldig diagnose af hele byen. Og måske er det netop i den nuancerede tilgang, man finder den mest bæredygtige vej frem: at glæde sig over forbedringerne, men samtidig holde øje med, hvordan billedet udvikler sig.
