I 2025 har en række sager igen sat fokus på, hvordan dyr behandles i landbruget og fødevareindustrien.
Fra svineproduktion og transporter til mælkeproduktion og pelsavl har året budt på afsløringer, der peger på gentagne problemer med kontrol, ansvar og prioritering af dyrevelfærd.
Samtidig har politiske beslutninger og retsafgørelser haft betydning for, hvordan dyrevelfærd håndteres – både i Danmark og i udlandet.
Svin: Kontrolsvigt, transporter og politianmeldelser
Svineproduktionen blev et centralt omdrejningspunkt for flere af årets dyrevelfærdssager. Ikke mindst pga. TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”.
Gentagne afsløringer har vist, hvordan regler for både produktion og transport kan omgås – og hvordan konsekvenserne for dyrene ofte er alvorlige.
En af de mest opsigtsvækkende sager handlede om brug af falske transportoplysninger i forbindelse med eksport af levende grise.
Dyrenes Beskyttelse anmeldte en svineeksportør efter at have dokumenteret en lang transport under høje temperaturer, som på papiret fremstod lovlig, men i praksis brød reglerne for transporttid og varme.
Problemerne stopper ikke ved transportleddet.
I en opsigtsvækkende sag valgte borgmesteren i Tønder Kommune at lukke sin svineproduktion, efter at Fødevarestyrelsen gentagne gange havde politianmeldt forholdene på ejendommen.
Desuden mødte Danish Crown kritik for planer om at øge svineproduktionen markant på Sjælland.
Kritikere pegede på, at udvidelser i den skala vil lægge yderligere pres på et i forvejen belastet kontrolsystem og øge risikoen for flere dyrevelfærdsbrud.
Debatten har rejst spørgsmålet om, hvorvidt vækst i produktionen er forenelig med ordentlig kontrol og hensyn til dyrene.
Læs mere om problemerne med svineproduktion og -transporter
Vold, klima og Bovaer
Også mælkeproduktionen var genstand for kritik i 2025.
I slutningen af året offentliggjorde Anima skjulte optagelser fra en svensk gård, der leverer til Arla. Videoerne viste grov vold mod køer og kalve, herunder slag og hårdhændet behandling.
Sagen viste, hvordan landbrugsdyr ikke blot risikerer at lide overlast som følge af besparelser og fusk – i de mest grelle tilfælde bliver dyrene ganske simpelt mishandlet uden nogen speciel årsag.
Også klima-fodermidlet “Bova” skabte debat i 2025.
Midlet, der blev indført i januar 2025, anvendes for at reducere køers metanudledning, men allerede i løbet af 2025 blev der rejst tvivl om dets konsekvenser for dyrenes helbred.
Flere mælkeproducenter rapporterede om syge køer og krævede svar på, om midlet er så uskadeligt, som det er blevet hævdet.
Det fik Alternativet, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne til at kræve, at regeringen indfører straksforbud mod Bovaer, men det er foreløbig ikke sket.
Fødevarestyrelsen henviser til, at EFSA har vurderet, at Bovaer er sikre at anvende.
Mink, pelsavl og internationale kontroverser
Mink og pelsavl spillede fortsat en rolle i dyrevelfærdsdebatten i 2025.
I Danmark blev Fødevarestyrelsen frifundet i en central minkretssag om myndighedernes håndtering af mink under coronapandemien.
Afgørelsen afsluttede et juridisk forløb, der har haft stor betydning for forståelsen af myndighedsansvar og krisehåndtering i Danmark.
Internationalt skete der samtidig et markant skifte, da Polen stemte for at forbyde pelsavl.
Beslutningen blev set som et vigtigt skridt i retning af at udfase en industri, som i årevis har været kritiseret for systematiske dyrevelfærdsproblemer.
I december i 2025 kom det til voldelige sammenstød mellem utilfredse europæiske landmænd og politi i Bruxelles.
Landmændene er utilfredse med den planlagte Mercosur-aftale, som de mener vil både ødelægge deres eget forretningsgrundlag og føre til ringere kontrol med både dyrevelfærd og brug af sprøjtemidler.
Et år med tydelige konflikter
Sagerne fra 2025 viser, hvordan dyrevelfærd fortsat er et område præget af konflikter mellem produktion, politik og hensynet til dyrene.
Året har på deprimerende vis tydeliggjort, at de nuværende regler og kontrolmuligheder ikke altid er tilstrækkelige, og at dyrevelfærd ofte først bliver et tema, når problemerne allerede er dokumenteret.
Det er prisværdigt, at organisationer som Anima og Dyrenes Beskyttelse på eget initiativ undersøger og afdækker dyremishandling og lovbrud, men omvendt bør det ikke være op til private foretagender at sikre, at kriminelle bliver retsforfulgt.
Selv om nogen måske måtte synes, at de danske dyrevelfærdsregler er for omfattende, må man trods alt bøje sig for loven.
Gør man ikke det, må man retsforfølges.
Det er en fundamental spilleregel i en retsstat og det er derfor bekymrende, at regeringens kontrolmyndigheder har så svært ved at håndhæve gældende lovgivning.
