Et hav i hedebølge lyder måske som noget, der hører til på en varm sommerdag i Middelhavet.
Men i fremtidens Danmark kan marine hedebølger blive så almindelige, at der simpelthen vil være flere dage med hedebølge end uden.
Nye beregninger fra DMI viser, at danske farvande mod slutningen af århundredet kan opleve omkring 250 dage om året med temperaturer, der efter dagens målestok betegnes som marine hedebølger.
Det er en voldsom ændring.
I referenceperioden 1981-2010 var der i gennemsnit 37 dage om året med marine hedebølger.
Dermed kan antallet altså stige med mere end 500 procent.
“Det, vi i dag kalder en marin hedebølge, bliver langt mere almindeligt i fremtiden. Målt med dagens klima kan marine hedebølger derfor blive den nye normal i de danske farvande,” siger klimaforsker Mark R. Payne fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Fra 37 til 250 dage om året
Tallene kommer fra en ny udvidelse af DMI’s Klimaatlas, der for første gang også indeholder data om fremtidens temperaturer i de danske farvande.
Allerede i perioden 2041-2070 forventer DMI i gennemsnit omkring 190 dage med marine hedebølger om året. Mindst 64 af dem kan blive klassificeret som kraftige.
Frem mod 2071-2100 stiger tallet til omkring 250 dage, hvoraf mere end 110 kan blive kraftige.
Til sammenligning blev blot tre dage om året i gennemsnit klassificeret med kraftig marine hedebølger i perioden 1981-2010.
Samtidig forventes den gennemsnitlige temperatur ved havoverfladen at stige.
I 2041-2070 viser beregningerne en stigning på 1,2 grader sammenlignet med referenceperioden.
Mod slutningen af århundredet er stigningen 1,6 grader.
“Havet reagerer langsommere end atmosfæren, men retningen er klar. Jo mere klimaet bliver varmet op, desto varmere bliver de danske farvande. Og desto flere dage vil have temperaturer, som vi i dag kalder marine hedebølger,” siger Mark R. Payne.
Det betyder ikke 250 dage med varmt badevand
250 dage med hedebølge kan lyde, som om fremtidens danskere skal kunne hoppe i et næsten middelhavsvarmt Øresund langt ind i vintermånederne.
Sådan skal tallet dog ikke forstås.
En marin hedebølge har ikke en bestemt temperaturgrænse.
Den defineres ved, at havtemperaturen i mindst fem sammenhængende dage ligger blandt de ti procent højeste temperaturer for det pågældende sted og tidspunkt på året.
Derfor kan en marin hedebølge også finde sted om vinteren.
De 250 dage betyder altså, at temperaturer, der var usædvanligt høje i klimaet fra 1981-2010, kan forekomme størstedelen af året i fremtidens klima.
Det ekstreme efter nutidens målestok risikerer med andre ord at blive ganske almindeligt.
Varmen stopper ikke ved vandoverfladen
For mennesker kan varmere havvand måske umiddelbart lyde som en bonus, når badesæsonen rammer.
Men under overfladen er historien en anden.
Havets dyr og planter er tilpasset bestemte temperaturforhold, og marine hedebølger kan lægge pres på økosystemerne.
Et studie fra det vestlige Østersøområde har blandt andet undersøgt, hvordan flere marine hedebølger kan påvirke vigtige gydeområder for sild.
Et andet studie offentliggjort i Communications Earth & Environment fandt, at sommerlige marine hedebølger, der når helt ned til havbunden i lavvandede dele af Østersøen, kan sænke iltkoncentrationen i vandet.
Forskerne peger derfor på, at flere marine hedebølger kan øge risikoen for iltmangel i kystområder.
Det er særligt relevant i et dansk perspektiv, hvor iltsvind allerede er et stort problem i dele af de danske farvande.
Også ålegræsenge, som fungerer som vigtige levesteder for en lang række arter, kan blive udsat for temperaturpres.
Forskning har vist, at marine hedebølger kan påvirke centrale marine planter som ålegræs og blæretang, mens nyere forsøg viser store forskelle på, hvor godt forskellige fiskearter i ålegræsenge kan klare kortvarig ekstrem varme.
Østersøen står til den største forandring
Opvarmningen bliver ikke ens omkring hele Danmark.
Ifølge DMI vil ændringerne kunne mærkes i alle danske farvande, men de største ændringer forventes i Østersøområdet.
I Nordsøen og Kattegat ventes udviklingen at være mindre markant.
Det passer ind i et større billede af et Østersøområde, der allerede er under pres.
Forskning viser, at den lavvandede Østersø siden begyndelsen af 1980’erne har været blandt de hurtigst opvarmede kysthave i verden.
Det betyder samtidig, at marine hedebølger ikke nødvendigvis kommer alene.
De rammer et havmiljø, der flere steder også kæmper med blandt andet iltmangel og tab af levesteder.
250 dage er et scenarie – ikke en sikker forudsigelse
Der er dog en vigtig usikkerhed i tallene.
DMI’s beregning af de 250 dage tager udgangspunkt i et scenarie med mellemhøje udledninger af drivhusgasser.
Ifølge DMI er det det scenarie, der ligger tættest på den nuværende klimapolitiske kurs, og det svarer til en global temperaturstigning på omkring 2,4 grader ved slutningen af århundredet sammenlignet med 1850-1900.
De 250 dage er derfor ikke en facitliste over, hvordan havet omkring Danmark med sikkerhed ser ud i år 2100. Udviklingen afhænger blandt andet af, hvor meget verden fremover udleder af drivhusgasser.
Men DMI’s beregninger illustrerer, hvor markant de danske farvande kan forandre sig, hvis opvarmningen fortsætter.
For hvor en marin hedebølge i dag netop er defineret ved at være noget usædvanligt, kan grænsen mellem det ekstreme og det normale blive stadig sværere at få øje på i fremtidens danske hav.
