Danmark åbner nu for de nationale olieberedskabslagre og frigiver en del af de strategiske reserver.
Beslutningen sker for at stabilisere energimarkedet og sikre forsyningen i en situation præget af uro og usikkerhed på de globale energimarkeder.
Ifølge en ny pressemeddelelse fra Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet frigives der olie fra de danske lagre som led i en international indsats for at dæmpe presset på energipriserne og sikre tilstrækkelige forsyninger.
Danmark vil frigive 124.600 tønder olie (ca. 200.000 m3) over 90 dage.
Klimaminister Lars Aagaard gør opmærksom på, at vi i Danmark har den olie, vi skal bruge, men at olien frigives i samarbejde med Det Internationale Energiagentur (IEA), hvor Danmark er medlem.
Samlet vil de 32 medlemslande frigive 400 millioner tønder olie fra landenes beredskabslagre.
De nationale lagre fungerer som en slags energimæssig buffer.
De er opbygget netop for at kunne træde til, hvis der opstår pludselige afbrydelser i forsyningen, geopolitisk uro eller markante udsving på energimarkederne.
Olie som nationalt beredskab
De fleste industrilande opretholder strategiske oliereserver.
Systemet blev etableret efter oliekriserne i 1970’erne, hvor mange lande oplevede pludselige forsyningsstop og kraftige prisstigninger.
I dag er lagrene en del af et internationalt energiberedskab, hvor medlemslande i både EU og det internationale energisamarbejde IEA kan koordinere frigivelse af olie, hvis markedet bliver presset.
I Danmark administreres beredskabet blandt andet gennem organisationen Danske Olieberedskabslagre, som står for at opretholde og forvalte en del af de strategiske reserver.
Formålet er enkelt: hvis der opstår en alvorlig energikrise, skal landet fortsat kunne holde transport, industri og kritisk infrastruktur i gang.
Lagre svarende til flere måneders forbrug
Selv om Danmark producerer olie i Nordsøen, er landet stadig afhængigt af import af olieprodukter.
Derfor opretholdes der betydelige lagre.
Ifølge Energistyrelsen har Danmark strategiske reserver svarende til mindst 81 dages nettoimport af olie og olieprodukter.
Det er et krav i både EU og det internationale energisamarbejde.
Lagrene består typisk af råolie og raffinerede produkter som benzin, diesel og fyringsolie, som opbevares i tanke og lagre rundt om i landet.
Når en del af reserverne frigives, betyder det ikke nødvendigvis, at lagrene permanent bliver mindre. Ofte fyldes de op igen senere, når situationen på energimarkedet stabiliserer sig.
Et velkendt værktøj i energikriser
Frigivelse af olie fra strategiske lagre er ikke usædvanlig i internationale energikriser.
I de senere år er det blandt andet blevet brugt under energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvor flere lande frigav olie for at stabilisere markedet.
Formålet er ikke at ændre den globale mængde olie, men at tilføre ekstra forsyning på kort sigt og dermed dæmpe risikoen for kraftige prisstigninger eller forsyningsproblemer.
Ved at koordinere frigivelser kan flere lande samtidig sende store mængder olie ud på markedet, hvilket kan have en mærkbar effekt på udbuddet.
Olie i en tid med grøn omstilling
Selv om Danmark har sat ambitiøse mål for den grønne omstilling, spiller olie fortsat en væsentlig rolle i energisystemet.
Transportsektoren er stadig i høj grad afhængig af olieprodukter, og olie anvendes også i dele af industrien.
Samtidig producerer Danmark fortsat olie og gas i Nordsøen, selv om landet politisk har besluttet at stoppe nye udbudsrunder og udfase produktionen frem mod 2050.
Olie og gas stadig en del af Danmarks energiforsyning, også mens vedvarende energi udbygges.
Netop derfor opretholder Danmark stadig strategiske olielagre, selv i en tid hvor energisystemerne gradvist bliver grønnere.
Lagrene fungerer som en sikkerhed i en verden, hvor energimarkederne fortsat kan blive påvirket af konflikter, geopolitik og pludselige udsving i produktionen.
Frigivelsen af olie fra de danske lagre ændrer derfor ikke ved den langsigtede energipolitik.
