I Missoula, Montana, står en gruppe børn og unge mellem 7 og 25 år nu i centrum for en opsigtsvækkende retssag. Med hjælp fra den juridiske organisation Our Children’s Trust forsøger de at bremse tre føderale bekendtgørelser, der skal øge brugen af kul og olie. For de unge er sagen enkel: Regeringen krænker deres ret til liv og frihed ved at forværre klimakrisen.
Et retsopgør fra børnehøjde
Det er ikke første gang, amerikanske unge tager kampen op. Allerede i 2023 vandt en gruppe børn en historisk sag mod staten Montana. Her fastslog en dommer, at statens energipolitik brød med forfatningen, fordi den ignorerede retten til et sundt miljø. Flere af de unge, der stod på sagsøgerbænken dengang, er også med i den nye føderale sag.
”Hvis Held v Montana lærte mig noget, er det, at vores stemmer og historier kan være utroligt stærke. Jeg håber, retten lytter og forstår, hvordan vores liv og fremtid bliver skadet af disse bekendtgørelser,” siger Georgi Fischer, en af de unge sagsøgere, til The Guardian.
Baggrunden for søgsmålet
De unge aktivister bygger deres sag på det amerikanske forfatningsprincip om retten til liv, frihed og ejendom, kombineret med den såkaldte state-created danger doctrine. Det juridiske princip betyder, at staten kan holdes ansvarlig, hvis dens beslutninger direkte udsætter borgerne for fare. Ifølge de unge er netop dette tilfældet, når regeringen erklærer en national energi-undtagelsestilstand og samtidig udsteder bekendtgørelser, der skal fremme kul- og olieproduktion.
Erklæringen om en national energi-undtagelsestilstand giver præsidenten vidtgående beføjelser til at fremskynde godkendelser, omdirigere ressourcer og lempe miljøkrav for at øge energiforsyningen. I praksis betyder det, at projekter som kulminer, olieboringer og rørledninger kan prioriteres og godkendes langt hurtigere – ofte på bekostning af miljøhensyn. Vedvarende energikilder som vind og sol indgår derimod kun i begrænset omfang, mens kul og olie fremhæves som centrale løsninger. For de unge sagsøgere er det netop denne prioritering, der skader klimaet og dermed deres fremtid.
Sagen minder på den måde om tidligere klimaretssager, hvor domstole har vurderet, om statens handlinger er i strid med grundlæggende borgerrettigheder. Mest kendt er Juliana v. United States, hvor unge aktivister forsøgte at holde den føderale regering ansvarlig for klimaskader – en sag, der dog blev afvist på teknikaliteter. Nu forsøger aktivisterne igen, men med fokus på de specifikke bekendtgørelser, som ifølge dem både forværrer klimakrisen og krænker deres rettigheder.
Eksperterne i vidneskranken
Retten vil i denne uge høre vidnesbyrd fra både de unge selv og en række eksperter. Blandt dem er Columbia Universitys miljøøkonom Geoffrey Heal, Stanford-professor Mark Jacobson og økologen Steven Running. Også John Podesta, tidligere klimarådgiver i Det Hvide Hus under Joe Biden, står på listen. De skal blandt andet forklare, hvordan en intensivering af kul- og olieproduktion vil undergrave klimaindsatsen.
Lang vej gennem retssystemet
Den tidligere retssag, Held v. Montana, blev fejret som en sejr, men den har ikke ændret landets klimapolitik grundlæggende. Føderale sager er notorisk svære at vinde, og 19 amerikanske delstater har allerede bedt domstolen om at afvise sagen. Det understreger, hvor højspændt og politisk kampen er.
Den amerikanske indenrigsministeriums talskvinde Alyse Sharpe har afvist at kommentere sagen: ”Vi kommenterer ikke på retssager”.
En global trend i unges klimakamp
Den tidligere sag i Montana og nu Missoula er del af en bredere bevægelse, hvor unge verden over bruger domstolene til at udfordre regeringers klimahandlinger. I Holland afgjorde højesteret i Urgenda-sagen, at staten var juridisk forpligtet til at hæve sine klimamål. I Tyskland fastslog forfatningsdomstolen, at de gældende mål var utilstrækkelige og skulle justeres for at beskytte de unges fremtid.
At det er børn og unge, der fører sagen, giver den en særlig vægt. I en tid, hvor magten i USA i høj grad ligger hos regeringen og de gigantiske fossile selskaber, er det slående, at netop de yngste borgere rejser sig og udfordrer systemet. De repræsenterer den generation, der skal leve længst med konsekvenserne af beslutninger truffet i dag – og derfor bruger de retten som et af de få steder, hvor deres stemme kan bære lige så tungt som industrien og staten.
Den symbolik rækker ud over USA’s grænser. I flere lande har domstolene allerede spillet en central rolle i at fremtvinge en mere ambitiøs klimapolitik. Hver ny sag ført af unge aktivister understreger et globalt mønster: at de, der arver fremtiden, også er dem, der må kæmpe for at beskytte den – selv når det betyder at stille sig op mod nogle af verdens mest magtfulde aktører.
