En gruppe forskere, aktivister og borgere forsøger nu igen at få politikerne til at stoppe planerne om olieproduktion i Hejre-feltet i den danske del af Nordsøen.
Over 400 personer har skrevet under på et åbent brev, der opfordrer den kommende klima- og energiminister til at afvise projektet.
Blandt underskriverne er blandt andre Enhedslistens politiske leder Pelle Dragsted og Alternativets leder Franciska Rosenkilde.
Brevet er organiseret af Den Grønne Ungdomsbevægelse og retter en direkte appel til politikerne om at stoppe projektet, som ifølge underskriverne vil være i modstrid med Danmarks klimamål.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen, hvor initiativtagerne argumenterer for, at Danmark bør holde fast i ambitionen om at udfase fossil energi i stedet for at åbne nye olieprojekter.
Ifølge brevet vil udviklingen af Hejre-feltet være “i direkte modstrid med både Parisaftalen og Danmarks egne klimamål”.
Debatten om Hejre-feltet er ikke ny.
Tværtimod har projektet i flere år været en af de mest omdiskuterede olieplaner i Danmark.
Et gammelt oliefelt, der aldrig kom i gang
Hejre-feltet ligger omkring 300 kilometer vest for den jyske vestkyst og blev opdaget allerede i 1990’erne.
Planerne om at udvikle feltet har dog flere gange været udskudt eller ændret.
I dag er det det britiske energiselskab INEOS Energy, der ønsker at sætte gang i produktionen.
Ifølge selskabets planer kan feltet indeholde betydelige mængder olie og gas, og produktionen vil kunne fortsætte i en årrække, hvis projektet gennemføres.
Sagen har imidlertid været igennem flere runder i det danske myndighedssystem.
I 2024 godkendte Energistyrelsen projektet, men afgørelsen blev senere ophævet efter en klage til Energiklagenævnet, som vurderede, at sagen skulle behandles igen.
Det betyder, at projektet stadig ikke er endeligt afgjort.
Dermed er Hejre-feltet igen blevet et politisk stridspunkt i en tid, hvor Danmark samtidig forsøger at accelerere den grønne omstilling.
Klimahensyn over for energiproduktion
Kritikken fra klimaorganisationer og dele af oppositionen handler først og fremmest om signalværdien i at udvikle nye olieprojekter.
Danmark besluttede i 2020 at stoppe nye licenser til olie- og gasudvinding i Nordsøen og samtidig fastsætte en slutdato for produktionen i 2050.
Aftalen blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget og blev internationalt fremhævet som et eksempel på, hvordan olieproducerende lande kan begynde at udfase fossile brændsler.
Men beslutningen gælder kun nye licensrunder.
Eksisterende projekter og felter kan fortsat udvikles, hvis de allerede er omfattet af tidligere tilladelser.
Det er netop denne undtagelse, der gør Hejre-feltet kontroversielt.
Kritikerne mener, at projektet reelt vil forlænge Danmarks olieproduktion i en periode, hvor landet samtidig forsøger at reducere sine drivhusgasudledninger markant.
Energipolitiske ambitioner og virkeligheden
Modstanden mod Hejre-feltet har især været tydelig blandt Enhedslisten og Alternativet, som begge har argumenteret for, at projektet bør droppes helt.
Kritikerne peger blandt andet på, at ny olieproduktion vil være i strid med Danmarks klimamål og Parisaftalen, og at Danmark i stedet bør fokusere på at udbygge vedvarende energi.
Fortalere for fortsat olieproduktion fremhæver blandt andet hensynet til energiforsyning, arbejdspladser og statens indtægter fra Nordsøen.
Ifølge Energistyrelsen bidrager olie- og gasproduktionen fortsat til både energiforsyning og statens økonomi gennem skatter og afgifter fra selskaberne.
Dermed bliver spørgsmålet om Hejre-feltet også et eksempel på den balance, som præger dansk energipolitik mellem ambitionen om at udfase fossile brændsler og hensynet til energiforsyning og økonomi.
En sag, der rækker ud over ét oliefelt
Det åbne brev er ikke kun en protest mod ét projekt, men også et forsøg på at påvirke den bredere retning for dansk energipolitik.
For underskriverne handler sagen om, hvorvidt Danmark skal fortsætte med at udvikle olieprojekter, selv om landet samtidig har sat ambitiøse klimamål.
Spørgsmålet er også blevet mere aktuelt i takt med, at energipolitik i stigende grad kobles til både klimahensyn og geopolitik.
Efter energikrisen i Europa har flere lande forsøgt at styrke deres egen energiforsyning, blandt andet gennem øget produktion af gas og olie.
Samtidig har klimaforskere og internationale organisationer gentagne gange peget på, at nye fossile projekter kan gøre det sværere at nå målene i Parisaftalen.
Dermed er Hejre-feltet blevet et symbol på et større dilemma i den grønne omstilling: hvordan man bevæger sig væk fra fossile brændsler uden samtidig at skabe nye udfordringer for energiforsyning og økonomi.
Om projektet ender med at blive gennemført, afhænger nu af den videre behandling hos myndighederne og de politiske beslutninger, der følger.
Men debatten viser allerede, at spørgsmålet om Danmarks sidste olie langt fra er afgjort.
