Det danske farvand , Lillebælt, er et vigtigt levested for marsvin – små hvaler med et højt stofskifte, der er afhængige af konstant fodersøgning for at overleve.
Desuden er Lillebælt forholdsvis tæt befærdet med skibstrafik.
Forholdet mellem havdyr og skibsstøj var i mange år et underbelyst emne, men i nyere tid har videnskab vist, at der kan være en uhensigtsmæssig sammenhæng mellem støj og dyrenes trivsel.
Ny forskning viser således, at skibsstøj dramatisk kan påvirke marsvinenes naturlige adfærd.
Undersøgelserne, der netop er publiceret i tidsskriftet Marine Mammal Science, peger på, at skibstrafik reducerer både fødesøgningsaktivitet og social kommunikation hos disse dyr – med potentielt alvorlige konsekvenser for deres sundhed og populationsudvikling.
Marsvinets “buzz” vidner om forstyrret adfærd
Marsvin bruger korte kliklyde, ofte kaldet “buzz-lyde”, når de søger efter føde og interagerer socialt.
Studiet viser, at antallet af disse lyde falder med op til næsten 50% i perioder med høj skibstrafik.
Særligt om sommeren, hvor både marsvin og skibe er mest aktive i Lillebælt, observerer forskerne betydelige fald i buzz-niveauet.
Marsvin er kendt for deres høje stofskifte: de skal spise næsten konstant for at opretholde energien.
Hvis fødesøgningsaktiviteten reduceres, kan det føre til dårligere kropskondition, nedsat reproduktionsevne og i sidste ende øget dødelighed – især når disse forstyrrelser er tilbagevendende og forekommer gentagne gange.
Lyttestationer kortlægger støj og adfærd
Forskerne bag studiet har anvendt en lyttestation, etableret ved Middelfart i Lillebælt i 2017.
Den består af hydrofoner, undervandskameraer og GPS-modtagere, der registrerer både skibes position og marsvinenes kliklyde.
Dataene viser klart, at marsvinenes aktivitet stiger markant i perioder uden skibstrafik, hvilket tyder på, at det ikke blot er tilfældigheder, men direkte forstyrrelser fra skibstrafik, der ændrer dyrenes adfærd.
Forskerne mener, at det er nødvendigt at forholde sig kritisk til de støjkilder, der påvirker dyrene, eftersom marsvin ikke bare kan flytte til et andet område (De er afhængige af bestemte levesteder med passende byttedyr).
Læs også: Skibsstøj truer det arktiske dyreliv
Understøttende forskning: Skibstøj påvirker adfærd
Den nye forskning bygger videre på tidligere studier, der allerede har observeret, hvordan skibsstøj påvirker marsvinenes adfærd i farvande med massiv skibstrafik.
Et vigtigt tidligere studie publiceret i Marine Pollution Bulletin viste, at GPS-mærkede marsvin ofte reagerer på skibslyde ved at ændre retning eller dykke dybere – selv når skibet er flere kilometer væk.
Andre forskningsresultater har vist, at marsvin kan udvise forkortet og mere begrænset fødesøgning – eller helt ophøre med at bruge ekkolokation ved høje støjniveauer, hvilket er stærkt bekymrende.
Det betyder, at marsvinene reelt er “blændet” og ikke har mulighed for at navigere ordentligt.
Disse observationer understreger, at støj ikke blot maskerer de biologisk vigtige kliklyde, men også har den betydning, at det direkte ændrer adfærden hos arter, der er afhængige af lyd til at finde føde og navigere.
Konsekvenser for bevaring og forvaltning
Den nye forskning tilføjer væsentlig viden til forståelsen af, hvordan menneskelig aktivitet påvirker marine økosystemer, især arter som marsvin, der er ekstremt følsomme over for lyd.
Forskerne bag studiet håber, at resultaterne vil blive brugt i fremtidig forvaltning af skibstrafik i beskyttede områder, herunder regulering af fart og placering af ruter for at reducere støjforstyrrelser.
Forhåbningen er, at data fra bioakustiske studier kan give en stærk videnskabelig basis for at træffe politiske beslutninger, der kan hjælpe med at bedre beskytte disse arter – uden nødvendigvis at forhindre eller bare begrænse den samlede skibstrafik.
Mulige forbedringstiltag kunne eksempelvis være hastighedsbegrænsninger, støjdæmpende teknologi på skibe eller udpegning af “støjsvage” zoner i marine naturreservater, hvor skibsstøj er forbudt eller skal holdes under et bestemt niveau.
Læs også: Støjforurening i Danmark
En støjende fremtid med plads til forbedringer
Stigningen i global skibstrafik og lystsejlerbåde betyder, at marsvin og andre marine pattedyr står over for stadig flere støjforstyrrelser i deres levesteder.
Selvom den nye forskning ikke direkte måler populationseffekter over lang tid, understøtter den en voksende bekymring for, at kronisk støj kan have betydelige biologiske og økologiske konsekvenser, hvis den ikke bliver tacklet.
Udfordringen er derfor at finde løsninger, der mindsker menneskets akustiske fodaftryk i havet, så de smukke og yderst lydafhængige pattedyr fortsat kan trives i et havmiljø, der bliver stadig mere præget af menneskelig aktivitet.
