Træer er fundamentale for livet på Jorden.
De fungerer som store CO₂-lagre, skaber levesteder for en lang række arter fra svampe til insekter og større dyr og stabiliserer jorden.
Skove leverer livsvigtige ressourcer til menneskelig anvendelse – fra byggematerialer til rekreation og æstetiske oplevelser.
Men skovene er under konstant forvandling på grund af både indre og ydre faktorer.
Et stort globalt studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Plants viser, at sammensætningen af verdens skove ændrer sig, i accelererende tempo, drevet af klimaforandringer, intensiv skovudnyttelse og deraf følgende ødelæggelse af naturlige levesteder.
Analysen af mere end 31.000 træarter over hele kloden indikerer, at skovene i stigende grad bliver domineret af hurtigvoksende trætyper, mens langsomt voksende, mere specialiserede arter til gengæld forsvinder.
Dette kan underminere biodiversiteten på uforudsigelige måder og svække skovenes økologiske funktioner.
Hurtigvoksende træer truer biodiversiteten
Studiet peger på, at klimaforandringer og menneskelige påvirkninger favoriserer træarter, der vokser hurtigt og spreder sig effektivt.
Disse ”sprintere”, som fx akacie, eukalyptus, poppel og fyr, er ofte bedre til at overtage områder, der er blevet forstyrret af skovhugst eller radikalt ændrede klimaforhold.
Men deres økologiske værdi er begrænset, når man sammenligner med langsomt voksende arter.
De hurtigvoksende typer er nemlig generelt mere sårbare over for ekstreme vejrforhold, sygdomme og skadedyr – og deres hurtige vækst betyder, at de lagrer mindre kulstof på lang sigt.
Ifølge Jens-Christian Svenning, leder af Aarhus Universitet’s forskningscenter ECONOVO og en af hovedforfatterne bag Nature Plants-studiet, skaber denne ændring et stabilitetstab i skovene.
Hvis langsomt voksende træarter, der er tilpasset specifikke økosystemer, forsvinder, opstår der huller i den økologiske struktur, som nye arter sjældent kan udfylde – selv om de vokser aldrig så hurtigt.
Det fremgår af en pressemeddelelse til Ritzau.
Tabet af artsrigdom rammer især tropiske og subtropiske skove hårdt.
Her findes mange træarter med meget snævre udbredelser – arter som er ekstra sårbare over for ødelæggelse af levesteder.
Når disse arter mister terræn, kan det få vidtrækkende konsekvenser for hele økosystemernes funktion.
Hvorfor aktiv forvaltning af skovene er nødvendig
For at bremse den negative udvikling kræver skovene mere end blot passiv beskyttelse.
Aktiv forvaltning – planlagte og målrettede indsatser, der fremmer biodiversitet og økologisk funktion – er ifølge eksperter helt central.
Det understøttes af erfaringer fra bl.a. Naturstyrelsens LIFE Open Woods-projekt, der samlede de bedste bud på praksis for biodiversitetsvenlig skovforvaltning.
Et første skridt i projektet var at kortlægge og systematisere eksisterende viden om metoder, der fremmer skovnaturens mangfoldighed.
Dokumentet, der blev udgivet i 2021, beskriver en række virkemidler, som naturforvaltere kan bruge for at skabe mere robuste og funktionelle skovøkosystemer.
Blandt disse er:
- Hydrologigenopretning: Mange skove i Europa er i dag drænet for at optimere træproduktion. Genoprettelse af naturlige vandforhold, fx ved lukning af grøfter, kan øge variationen af levesteder og fremme biologisk dynamik.
- Græsning: Kontrolleret græsning kan bidrage til variation i skovens strukturer og skabe lysninger, som er vigtige for en række plante- og insektarter.
- Veteranisering: Gamle træer og dødt ved efterlades, fordi de udgør nøglehabitater for svampe, insekter og hulrugende fugle.
- Lysstilling af værdifulde træer: Ældre og sjældne træer kan sikres bedre adgang til sollyst, så de får bedre vækstbetingelser og dermed øger deres værdifulde funktioner som levesteder.
I praksis betyder aktiv forvaltning altså, at man ikke blot beskytter skoven ved at lade den stå uberørt, men at man styrer og understøtter naturprocesser, så variation i skovens struktur og funktion øges.
Dette kan gøres samtidig med, at der tages hensyn til rekreative interesser, kulturminder og lokale forhold.
Vejen frem – fra ensartede skove til robuste økosystemer
Det internationale studie viser klart, at mange af verdens skove blive mere ensartede og økologisk skrøbelige, hvis vi lader de nuværende tendenser fortsætte.
Hurtigvoksende træarter vil dominere, mens langsomt voksende og specialiserede træarter stille og roligt vil forgå.
Dette har konsekvenser ikke blot for biodiversiteten, men også for skovenes evne til at lagre kulstof, modstå klimatiske chok og sikre essentielle økosystemer.
Derfor peger både forskere og naturforvaltere på, at skovene har brug for øget biodiversitetsfokus i forvaltningen – ikke kun i beskyttede områder, men i alle skove, der har potentiale til at bidrage til økologisk integritet.
Ved at kombinere global forskning med lokal praksis, som den der opsamles i LIFE Open Woods-projektet, kan vi forhåbentlig være med til at skabe skove, der er mere robuste, artsrige og bedre rustet til fremtidens udfordringer.
Jo mere vi lærer om klimaforandringerne, jo klarere bliver det også, at vores rolle i naturen ikke blot er som forbrugere eller passive tilskuere – men i stigende grad som beskyttere og forvaltere.
