En ung hanulv, der blev fundet død i skovområdet Klosterheden i Vestjylland kort før nytår, blev skudt ulovligt.
Det viser en obduktion foretaget af Københavns Universitet.
Ulven overlevede sine skader i flere dage, muligvis op til næsten to uger, inden den døde – formentlig af blodforgiftning.
Ulven blev fundet med et brækket bagben, og det var først efter obduktionen, som blev udført af dyrlæge Anne Sofie Hammer, at det stod klart, at skaden skyldtes et projektil, som dog ikke dræbte ulven.
Den har derfor med stor sandsynlighed bevæget sig rundt i naturen med alvorlige skader, indtil infektioner og blodforgiftning førte til dens død.
Klar overtrædelse af artsfredningen
Ulven er en strengt beskyttet art i Danmark og må kun skydes, hvis den er udpeget som en såkaldt problemulv, og hvis der foreligger en konkret tilladelse fra myndighederne.
I dette tilfælde var der ingen tilladelse, og derfor vurderes skuddet som ulovlig jagt.
Myndighederne peger samtidig på, at den lange periode, hvor ulven levede med skudskader, understreger, hvor galt, det kan gå, når nogen tager loven i egne hænder.
Debatten om ulve har bølget i årevis, og der er meget delte meninger om, hvorvidt ulven hører hjemme i Danmark eller ej.
Men der er trods alt enighed om, at ingen dyr, ulve eller andre, fortjener en langsom, smertefuld død.
Dyrevelfærdsloven af 2020 fastslår, at dyr ikke alene er beskyttet mod dyrplageri, altså overlagt mishandling, men at dyr i udgangspunktet skal behandles som sansende væsener.
Det betyder fx også, at aflivning af dyr skal foregå på måde, hvor dyret lider mindst muligt.
Lempede regler for problemulve
Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025 efter livlig politisk debat.
Blandt andet bragte medierne historier om fårehyrder, som havde oplevet ulveangreb, selv om de havde opsat ulvesikrede hegn.
Det afstedkom frustration og krav om politisk handling.
Det betyder blandt andet, at en ulv, der gentagne gange viser sig inden for byskilte trods forsøg på at skræmme den bort, nu kategoriseres som problemulv.
Også ulve, der angriber husdyr bag ulvesikrede hegn, kan defineres som problemulve efter et enkelt angreb.
Ifølge eksperter er ulve sky, men også intelligente og alsidige væsener, og hvis de først vænner sig til mennesker, kan det resultere i angreb, som man blandt andet har set i Holland.
Hvis ulvene skal kunne leve naturligt i Danmark, må de nødvendigvis leve så adskilt som muligt fra mennesker og civilisation.
Fra 1. juli lempes reglerne yderligere.
De nye regler giver blandt andet dyreholdere mulighed for at skyde ulve bag ulvesikrede hegn uden at skulle søge om forudgående tilladelse.
Sagen fra Klosterheden falder dog uden for disse rammer og er derfor fortsat ulovlig.
Læs også: Hegn mod ulve: Virker de?
Politianmeldelse og strengere straffe
Ifølge minister for grøn trepart Jeppe Bruus er sagen blevet politianmeldt.
I en skriftlig kommentar til Berlingske kalder han hændelsen både uetisk og fastlår, at der er tale om et alvorligt brud på loven.
Samtidig oplyser han på, at straffen for naturkriminalitet skærpes allerede i februar, hvor bødestraffe for blandt andet krybskytteri bliver fordoblet, og de groveste sager kan føre til fængselsstraf.
Ulven fra Klosterheden er én ud af fem døde ulve, som for nylig er blevet obduceret.
Én af de øvrige ulve var lovligt reguleret, mens tre blev dræbt i trafikken.
Resultaterne af obduktionerne sendes videre til Naturhistorisk Museum Aarhus, som overvåger ulvebestanden i Danmark.
Ifølge myndighederne bidrager undersøgelserne med vigtig viden om ulvenes sundhed, levevilkår og de risici, de møder i det danske landskab.
