Antarktis plejer at have nogle af de mest stabile årstider på kloden.
Kulde, is og lys følger et mønster, som dyrelivet har tilpasset sig gennem tusinder af år.
Men nu begynder selv pingvinerne at bryde med kalenderen.
Nye observationer viser, at flere pingvinarter rykker deres ynglesæson markant – et stille, men tydeligt tegn på, at klimaforandringer også ændrer rytmen i et af verdens mest ekstreme økosystemer.
Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse, lavet af blandt andet forskere fra Oxford Univerity, er pingviner på den antarktiske halvø begyndt at indtage deres ynglepladser tidligere end ellers observeret.
Studiet bygger på mere end ti års data indsamlet ved hjælp af automatiske kameraer, der overvåger pingvinkolonier i nogle af verdens mest utilgængelige områder.
Forskerne bag undersøgelsen beskriver ændringen som markant – og hurtig.
Ynglesæsonen rykker – men ikke ens for alle
I studiet har forskere analyseret billeddata fra 77 kameraer placeret ved 37 kolonier af tre pingvinarter: Adélie-, chinstrap- og gentoo-pingviner.
Kameraerne har gjort det muligt at fastslå, hvornår pingvinerne for alvor indfinder sig ved kolonierne og påbegynder ynglesæsonen.
Resultatet er, at alle tre arter i gennemsnit begynder ynglesæsonen tidligere end for bare et årti siden.
Ifølge forskerne er forskydningen på omkring 10 dage for Adélie- og chinstrap-pingviner, mens gentoo-pingviner i nogle kolonier er rykket endnu tidligere.
Forskerne vurderer, at gentoo-pingviner i gennemsnit har rykket ynglestarten med op mod to uger på ti år – og i enkelte tilfælde endnu mere.
Det gør dem til en af de fuglearter, hvor man har observeret den hurtigste ændring i yngletiming overhovedet.
Et varmere Antarktis tæt på kolonierne
Forklaringen skal findes i klimaet – men ikke kun i de globale gennemsnit.
Studiet viser, at de områder, hvor pingvinerne yngler, opvarmes markant hurtigere end resten af Antarktis.
Ifølge forskerne er temperaturerne ved kolonierne steget med omkring 0,3 grader celsius om året i den undersøgte periode.
Det er langt mere end det gennemsnitlige temperaturstigningstempo for kontinentet som helhed.
Den lokale opvarmning påvirker især havisen, som spiller en afgørende rolle i pingvinernes livscyklus.
Når isen smelter tidligere, ændrer det både adgangen til ynglepladser og tilgængeligheden af føde i havet.
Pingviner er nøje timet til årstidernes skiften.
De skal ankomme til kolonierne på det rette tidspunkt, så æg, unger og føde falder sammen i et skrøbeligt samspil.
Når timingen rykker, kan det skabe ubalance.
Føde, unger og risikoen for skæv timing
En tidligere ynglesæson er ikke nødvendigvis en fordel.
Pingvinunger er afhængige af, at forældrene kan finde rigeligt med føde – især krill og små fisk – i de første uger efter klækning.
Hvis ungerne klækkes, før fødetilgængeligheden topper, kan det få konsekvenser for deres overlevelse.
Forskerne bag studiet understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om pingvinernes ændrede adfærd er en succesfuld tilpasning eller et tegn på stigende stress i bestandene.
Men de advarer om, at selv små forskydninger kan få store konsekvenser i et økosystem, hvor alt er nøje afstemt.
Forskerne beskriver ændringen som et klassisk eksempel på såkaldt phenologi – studiet af timing i naturens cyklusser – som ofte bruges til at måle, hvordan klimaændringer påvirker planter og dyr, før effekterne bliver synlige i større skala.
Fleksible arter klarer sig bedst
Studiet peger også på tydelige forskelle mellem pingvinarterne.
Gentoo-pingviner fremstår som mere fleksible.
De kan skifte fødekilder og yngle i områder med mindre havis, hvilket kan give dem en fordel i et varmere klima.
Adélie- og chinstrap-pingviner er derimod tættere knyttet til havis og krill og vurderes derfor at være mere sårbare over for ændringer i isforhold og fødekæder.
Ifølge The Guardian har flere forskere tidligere advaret om, at netop disse arter kan komme under pres, hvis opvarmningen fortsætter.
Det skaber et billede af et økosystem, hvor klimaforandringer ikke rammer alle ens – men gradvist ændrer balancen mellem arter.
Et tidligt signal fra verdens sydligste natur
For forskerne er pingvinernes forskudte ynglesæson ikke en isoleret hændelse, men et signal.
Antarktis reagerer på klimaforandringerne hurtigere, end mange havde forventet, og ændringerne viser sig først i detaljerne – i adfærd, timing og små forskydninger, der kan være svære at få øje på udefra.
Pingvinerne overlever måske. Nogle arter tilpasser sig endda.
Men deres ændrede adfærd fortæller en større historie om et kontinent i forandring.
Som The Guardian formulerer det, er det netop disse stille ændringer, der giver forskerne de klareste indblik i, hvordan klimaforandringer allerede nu omformer livsbetingelserne i nogle af verdens mest ekstreme miljøer.
