På de åbne savanner i det sydvestlige Kenya står et af naturens mest berømte rovdyr, selveste dyrenes konge – løven – over for en ny trussel, som de færreste nok havde set komme.
Ifølge et nyt studie ledet af ph.d.-studerende Niels Mogensen fra Aarhus Universitet bliver løver presset væk fra deres traditionelle levesteder af den stadigt voksende tilstedeværelse af kvæg, som græsser i naturreservatet Maasai Mara – et af Afrikas mest berømte områder for naturturisme og biologisk mangfoldighed. Det fremgår af en pressemeddelelse til Ritzau.
Traditionelt har løver og kvæg levet i det, forskerne beskriver som et slags skiftehold: Kvæg græsser om dagen, mens løver jager om natten.
Men det nye studie viser, at denne umiddelbare, naturlige adskillelse ikke forhindrer konflikter.
Kvægets tilstedeværelse i landskabet – selv når de er under opsyn af hyrder og sikkert indhegnet om natten – påvirker direkte rovdyrenes adfærd.
Løver vælger simpelthen at undgå områder, hvor husdyr græsser, hvilket betyder, at de mister plads til jagt, hvile og social interaktion.
Et presserende økologisk problem
Maasai Mara dækker et område omtrent på størrelse med Lolland og en del af Falster.
Her indgår de såkaldte „The Big Five“ – løver, leoparder, elefanter, næsehorn og bøfler – i et komplekst net af interaktioner, som både er vigtige for økosystemets funktion og for turismen, som mange lokale masaier er afhængige af økonomisk.
Men i takt med udviklingen, herunder at 70 procent af Kenyas vilde dyr i dag lever uden for formelt beskyttede områder, er den balancerede sameksistens mellem mennesker, husdyr og vilde dyr gledet ind i en ny og sårbar fase.
Hvis løverne undgår områder med kvæg i stadig større områder, kan det få omfattende konsekvenser.
Forskningen viser, at løver, når de føler sig presset, mister plads og derfor ofte risikerer at blive skubbet ud i mindre egnede habitater.
Dette kan påvirke deres evne til at reproducere, øge konflikter med andre løveflokke, og potentielt føre dem tættere på landsbyer, hvor risikoen for menneske-konflikter følgelig vil vokse.
Mulige løsninger?
Forskerne foreslår flere løsninger, som kan hjælpe med at bevare løvernes plads i landskabet uden at underminere masaiernes levebrød:
- Målrettet græsningsstyring: Reducér antallet af husdyr i de områder, som løver foretrækker, især tæt på floder og tæt vegetation.
- Klare grænser og rotation: Indfør faste grænser for, hvor husdyr må græsse, og brug rotationssystemer, så visse områder får perioder uden græsning.
- Beskyttelse af fristeder: Sikring af områder, hvor løver kan skjule sig og hvile, så disse ikke kan bruges til græsning.
- Data-baseret forvaltning: Brug indsigt fra overvågningsdata om, hvor løver og kvæg faktisk opholder sig, til at planlægge græsning og bevarelse.
Selvom disse forslag rummer potentiale, afspejler de også en dybere udfordring: Hvordan balancerer man bæredygtigt mellem bevaring af vilde arter og de menneskelige behov i et landskab, hvor ressourcerne er knappe – og kravene til plads, mad og personlig indkomst er voksende?
Økosystemers skrøbelighed
Denne situation i Kenya understreger en fundamental, til tider overset realitet: Økosystemer reagerer sjældent forudsigeligt på menneskelig påvirkning.
Når vi ændrer én parameter – i dette tilfælde den rumlige fordeling af kvæg – ryster det et helt system, som vi måske troede var ganske robust.
Konsekvenserne kan være vidtrækkende og helt uforudsigelige:
Mønstret er i øvrigt ikke unikt for Kenya.
Human-lion conflict – konflikten mellem mennesker og løver – er et globalt kendt fænomen, hvor tab af habitat, jagt på naturligt bytte og landbrug presser rovdyr tættere på menneskelige områder, og omvendt.
I mange tilfælde fører dette til økonomiske tab for landmænd og, til gengæld, øget risiko for, at løver bliver dræbt i hævn eller for at beskytte husdyr.
Det overraskende i naturens balance
Det, der især slår én, når man dykker ned i denne problemstilling, er netop, hvor uforudsigelig naturens reaktion kan være.
Det, der på overfladen ligner relativt simpel en kamp om plads, er i praksis en kamp om adfærd, frygt og bevægelse.
Selv kvæg, som kun er til stede om dagen og indhegnet om natten, kan være med til at forme et landskab, som løver helt undgår.
Sådanne indirekte effekter er sværere at måle end direkte konflikter som jagt, dødelighed eller tab af byttedyr.
Men de kan være lige så ødelæggende for artsbestandens sundhed og for hele økosystemets funktion.
Vejen frem
For at opretholde Maasai Maras økologiske balance kræves nye tilgange, hvor både menneskers og dyrs behov tages i betragtning – vel at mærke ikke som modsætninger, men som integrerede, gensidigt nødvendige dele af et komplekst system.
Centralt står her erkendelsen af, at økosystemer ikke reagerer som forudsigelige maskiner, men som enorme netværk af relationer, hvor små ændringer kan føre til uforudsigelige kædereaktioner.
I sidste ende er løvernes kamp i Kenya et kraftfuldt eksempel på, hvordan vi helt grundlæggende må gentænke vores rolle i naturen – i stedet for at opføre os som forbrugere af land, må vi øve os på at se os selv mere som forvaltere af et fælles hjem, hvor alle arter har behov for plads.
