Odense Byråd har valgt at stoppe med indkøb og brug af såkaldte turbokyllinger i alle kommunale køkkener og institutioner.
Byrådet har således vedtaget, at kommunen fremover kun vil købe kyllingekød med mindst to hjerter i Det Statslige Dyrevelfærdsmærke – et krav, der sikrer bedre dyrevelfærd for de fugle, der bruges i offentlige måltider.
Det fremgår af en pressemeddelelse til Ritzau.
Turbokyllinger er hurtigvoksende racer, herunder den omdiskuterede Ross 308-variant, der på blot cirka 35 dage vokser fra nyklækket til slagtevægt.
Den ekstreme vækst medfører ofte, at kyllingerne får diverse helbredsproblemer.
Overvægt, i forhold til knogler og organer, medfører, at mange har svært ved at gå og døjer med åndedrætsproblemer.
I de værste tilfælde dør kyllingerne af organsvigt.
Helt op imod 75% af kyllingerne er så belastede af egen kropsvægt, at de ikke kan gå normalt.
Odense bliver dermed en del af en voksende gruppe af danske kommuner – heriblandt Aarhus, Aalborg og Roskilde – som har besluttet at udfase brugen af turbokyllingene fra deres indkøbspolitikker.
I alt 31 kommuner har i skrivende stund sat en stopper for indkøb af turbokyllinger.
Fra beslutning til handling: Hvad betyder ændringen i praksis?
Ifølge kommunen har turbokyllinger hidtil udgjort op til omkring 80 procent af al kyllingeindkøb til kommunens institutioner, kantiner og plejehjem.
Turbokyllingerne har altså fyldt relativt meget i de offentlige indkøb.
Den politiske beslutning kommer efter forslag fra rådmand Anne Skau Styrishave (Radikale Venstre), som har været en ihærdig fortaler for at sætte dyrevelfærd og bæredygtighed højere i det offentlige indkøb.
Debatten har ikke kun handlet om dyrevelfærd generelt, men også om, at Odense som en stor dansk by kan – og måske skal – gå foran i bæredygtige valg, når det gælder offentlige måltider og ressourcer.
Det er en politik, som Radikale Venstre jævnligt fremfører på nationalt plan også.
Finansielle og ernæringsmæssige perspektiver
Som man måske kunne forestille sig, er det ofte økonomiske hensyn, som har drevet beslutningen om at købe så mange turbokyllinger.
Ifølge oplysninger fra de lokale medier forventer Odense Kommune således nu en merudgift på omkring 1 million kroner om året som følge af de højere krav til dyrevelfærd i indkøbene.
Kommunen har dog vurderet, at denne merudgift kan håndteres inden for de nuværende budgetrammer uden at det går ud over kvaliteten af de måltider, der serveres, eller at det påvirker leveringssikkerheden på kødleverancerne.
Endvidere vurderer man fra kommunal side, at omlægningen ikke får negative konsekvenser for ernæringen i de tilbud, Odense stiller til rådighed i fx daginstitutioner og plejehjem.
En del af en større tendens
Odenses beslutning kommer i kølvandet på en bredere debat i både politik og civilsamfund om dyrevelfærd i fødevareproduktionen.
I 2023 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at det statslige indkøb af turbokyllinger skal stoppes.
Desuden har flere private aktører – herunder store supermarkedskæder og caféer – allerede sat gang i processen med at fjerne turbokyllinger fra deres sortiment – netop som reaktion på forbrugernes øgede bevidsthed om dyrevelfærd og bæredygtighed.
Reaktioner og fremtidsperspektiver
Reaktionerne i Odense har været overvejende positive blandt dyreværnsorganisationer, lokale medier og politikere på tværs af fløjene.
Direktør Joh Vinding i dyreværnsorganisationen Anima har rost Odense for at tage ansvar.
Forventningen er, at denne beslutning kan sprede sig som ringe i vandet og accelerere den positive udvikling, så endnu flere kommuner vælger samme vej.
Afviklingen af indkøb af turbokyllinger har nemlig været længe undervejs og allerede i 2020 valgte Danpo A/S, Danmarks største fjerkræslagteri, at udfase brugen.
Produkt eller væsen?
Odense Kommunes beslutning om at udfase brugen af turbokyllinger er et konkret, politisk og værdidrevet initiativ, som sætter dyrevelfærd højt på den offentlige agenda.
Desuden føjer det sig til en længere dansk tradition for at fokus på kyllingers velfærd i industrien.
I løbet af 2010erne var der således heftig debat om de såkaldte burhøns. I 2020 havde de fleste større supermarkeder helt udfaset salget af de såkaldte buræg.
Paradoksalt nok har det vist sig, at turbokyllinger faktisk har endnu mindre plads end typiske burhøns og derfor på mange måder lever under værre forhold.
Det er en deprimerende påmindelse om, hvor let et levende væsen bliver reduceret til en industriel forbrugsvare i den moderne dyreproduktion.
Det er svært at finde plads til menneskelighed og naturlighed i en verden, som er præget af produktionsmål, output-målinger og konstante krav om økonomiske besparelser.
Derfor er det opløftende at se, at kommunerne i stigende grad siger nej til at være en del af det system.
Det er rationelt, at erhvervslivet – på godt og ondt – har et overskyggende fokus på driftsoptimering og økonomi, men det betyder ikke, at skatteyderfinansierede offentlige instanser behøver følge samme logik.
