Danmark er et land med forholdsvis begrænset skovdække sammenlignet med mange andre europæiske lande. Et land som Polen har fx omkring dobbelt så meget skov i fht. landets samlede areal. Ifølge Danmarks Statistik er ca. 13,39% af Danmark dækket af skov. Alligevel er skovene i Danmark en vigtig del af vores natur, kultur og, i mange tilfælde, vores fritidsliv, og vi har tidligere været helt nede på ca. 3-4% skov i starten af 1800-tallet.
Skovene er meget varierede – med både løvskove, nåleskove og blandede bevoksninger. Sammensætningen præges af en blanding af hjemmehørende arter og træer, der primært tjener kommercielle formål, og skovene rummer et rigt dyreliv, hvor insekter, fugle, pattedyr og planter finder levesteder. Dette biologiske mangfoldighed gør skovområder til vigtige refugier for dyre- og planteliv.
Samtidig er skovene ofte ganske centrale for danskeres naturoplevelser. Vi tager på skovture, kører på mountain bike og samler spisesvampe. Skovene er med andre ord en vigtig del af kulturarven: Steder, hvor mange har barndomsminder, familietraditioner og friluftsoplevelser. Denne del af kulturarven ser vi også ofte afspejlet i guldaldermalernes motiver med frodig natur og majestætiske bøgetræer.
I de sidste årtier har der været fokus på at udvide skovområdet – ikke mindst fordi flere ønsker, at natur, biodiversitet og klima bliver opprioriteret.
Hvad er “skovrejsning”?
Begrebet skovrejsning dækker over processen hvor landbrugsjord eller andet ubebygget areal omlægges til skov. Dvs. at arealer, der tidligere kunne have været marker, græsarealer eller andet – i stedet plantes med træer eller, under visse omstændigheder, tillades at udvikle sig til skov over tid.
Formålet med skovrejsning er bredt: Det handler om at styrke natur og biodiversitet, forbedre klima og miljø, beskytte grundvand og vandmiljø, og give flere rekreative muligheder for borgere.
Den nye nationale skovrejsningsordning – som en del af Aftale om et Grønt Danmark – sigter på at etablere 250.000 ha ny skov frem mod 2045.
Ordningen omfatter både private og offentlige lodsejere – dvs. landmænd, kommuner, foreninger, vandværker etc. kan søge om tilskud til at omlægge tidligere landbrugsjord til skov.
Der findes forskellige typer af skovrejsning, alt efter hvad målet er: almindelig produktionsskov, naturnær skov eller – i nogle tilfælde – urørt skov, hvor man efter plantning lader naturen tage over mere af sig selv.
Hvordan foregår det i praksis?
Skovrejsning begynder med at udpege egnede arealer, som typisk er tidligere landbrugsjord eller andre åbne arealer, der kan omdannes til skov. Det er et krav, at jorden ikke allerede er dækket af skov eller på anden måde er underlagt fredskovspligt. Når et område vurderes velegnet, kan lodsejere – hvad enten det er private landmænd, kommuner, foreninger eller vandforsyninger – søge om tilskud gennem den nationale skovrejsningsordning. Ansøgningen behandles af myndighederne, og når projektet godkendes, kan selve etableringen af skoven begynde.
Plantningen foregår ofte med en blanding af hjemmehørende træarter og buske, som sikrer variation og et godt udgangspunkt for at udvikle biodiversitet. Der lægges typisk vægt på at skabe en naturlig og varieret skovstruktur med både skovbryn, lysninger og eventuelle vådområder, så dyre- og plantelivet får de bedst mulige vilkår. I etableringsfasen ydes der ofte tilskud til både plantning, hegning og den nødvendige pleje, indtil skoven har fået fodfæste.
Når skoven efter nogle år er vokset til, begynder den gradvist at udvikle sig mere naturligt. Træerne modnes, arter indvandrer, og skoven får lov at fungere som et levende økosystem. I nogle projekter vælger man desuden en naturnær tilgang, hvor menneskelig indgriben minimeres, så skoven får mulighed for at udvikle sig mere frit og langsomt nærme sig en struktur, der minder om urørt skov.
Konkrete eksempler og aktuel udvikling i Danmark
- Ifølge Naturstyrelsen etableres årligt omkring 300 hektar ny statsskov, hvilket svarer til ca. 900.000 træer om året.
- Der er i 2024 oprettet omkring 30 aktive skovrejsningsprojekter fordelt over hele landet i samarbejde med kommuner og vandforsyningsselskaber.
- En del af disse nye skove kan samtidig have fokus på urørt natur – dvs. områder hvor skovdrift og -hugst undgås, så træer får lov til at leve og dø naturligt. I urørte skove vil dødt ved, gamle træer og naturlige vådområder kunne skabe optimale levesteder for sjældne planter, svampe, insekter og dyr.
Disse tiltag er allerede i gang, og de viser, hvordan skovrejsning i praksis giver konkrete resultater: nye skovområder, flere træer, mere natur og større muligheder for biodiversitet og naturoplevelser.
Hvorfor skovrejsning er vigtig – og hvad fremtiden kan bringe
Der er flere gode grunde til, at skovrejsning i Danmark er vigtig:
- Biodiversitet: Ved at etablere ny skov – især med hjemmehørende arter og med variation i bevoksning -skaber vi nye levesteder for planter, svampe, insekter, fugle og pattedyr. Skove er blandt de mest artsrige naturområder, og mere skov betyder mere robust natur.
- Klima og miljø: Træer optager CO₂, binder kulstof og bidrager til at reducere klimabelastning. Skovrejsning er derfor et vigtigt klimatiltag.
- Grundvand & vandmiljø: Skove hjælper med at beskytte grundvand og vandmiljø ved at forhindre udvaskning, stabilisere jord og fremme naturlig vandbalance.
- Rekreation og velfærd: Flere skove betyder flere muligheder for friluftsliv, naturoplevelser, leg og ro – noget som mange danskere værdsætter. Følelsen af at have “grønne åndehuller” tæt på byer og landsbyer kan forbedre livskvalitet.
Set i lyset af klimaforandringer, tab af biodiversitet og et øget fokus på bæredygtighed, er skovrejsning en strategisk løsning. Hvis planerne gennemføres – med 250.000 ha mere skov inden 2045 – vil Danmark få cirka dobbelt så meget skov, som vi har nu.
Men det kræver vedvarende indsats: plantning, pleje, samarbejde med lodsejere, kommuner og stat, samt vilje til at prioritere natur, klima og miljø. Derudover bør man passe på at skabe variation i skovene: ikke kun store plantager med ensartede træer – men naturnære skove med blandede træarter, naturlig udvikling, åbninger, vådområder, plads til dødt ved, mosser, svampe, dyr osv., for at gavne biodiversitet.
Et grønnere Danmark med plads til naturen
Skovrejsning handler ikke kun om at plante træer. Det handler om at styrke og genoprette naturen – at give plads til dyreliv, biodiversitet og naturoplevelser. Det handler om at handle i forhold til klima, miljø og fremtidige generationers behov for grøn natur.
I Danmark – med vores ca. 14% skovdække – har vi allerede gode rammer for skov, men der er stadig stort potentiale for at vokse. Hvis ambitionerne realiseres, kan vi i løbet af de kommende årtier se en betydelig stigning i skovarealet – og med det en mere robust natur, mere mangfoldighed, bedre klima, sundere grundvand, og flere muligheder for skovture og naturoplevelser.
Det er med andre ord ikke kun et spørgsmål om arealer og træsorter: Det er et spørgsmål om, hvilken slags natur og samfund vi ønsker at give videre. Skovrejsning kan være et skridt i retning af et grønnere, rigere og mere naturligt Danmark – til glæde for mennesker, dyr og klima.
