Den danske regering møder hård kritik fra Dyrenes Beskyttelse, efter at det er kommet frem, at et tidligere løfte om at arbejde for et forbud mod brugen af såkaldte samlesteder i svinetransporter, nu er blevet droppet. Samlestederne udgør ifølge dyreværnsorganisationen et markant hul i kontrollen, som muliggør både lovbrud og svigt af dyr under transport gennem Europa. Regeringens kursændring står i skarp kontrast til både EU-Kommissionens forslag og regeringens egne tidligere tilkendegivelser om at ville forfølge en mere ambitiøs linje i revisionen af EU’s transportforordning.
Dokumenteret smuthul i kontrollen
Sagen begyndte at rulle i sensommeren 2024, da Dyrenes Beskyttelse fulgte en dansk grisetransport hele vejen til et samlested i Sydtyrol. Overvågningen viste, at samlestedet kun fungerede som en kort pause på rejsen – ikke som den endelige destination, sådan som transportørerne havde oplyst i dokumenterne. Ifølge organisationen blev cirka 500 smågrise efter blot få timers ophold læsset på samme lastbil og fragtet videre i yderligere ni timer i temperaturer over 30 grader. Det egentlige bestemmelsessted viste sig at være en svinefarm syd for Torino i Italien.
Forløbet, som senere blev beskrevet i en artikelserie i Politiken, dokumenterede ifølge Dyrenes Beskyttelse en praksis, hvor danske eksportører benytter samlesteder til at unddrage sig myndighedskontrol. De danske myndigheder mister reelt overblikket over transporternes længde, forholdene undervejs samt den faktiske slutdestination, hvilket gør det vanskeligt at håndhæve de regler, der skal sikre dyrenes velfærd.
EU ønskede forbud – Danmark støttede oprindeligt
EU-Kommissionen har i forbindelse med revisionen af de mere end 20 år gamle dyretransportregler foreslået et direkte forbud mod at bruge samlesteder som angivet bestemmelsessted. Begrundelsen er den, at samlesteder i praksis sjældent er dyrenes reelle destination, og når ansvar og kontrol deles mellem flere landes myndigheder, øges risikoen for fejl og bevidst omgåelse af reglerne.
Forslaget har stor betydning for Danmark, der årligt eksporterer omkring 17 millioner levende grise. En betydelig del af disse sendes gennem Europa med et samlested opført som slutdestination, selv om turen i praksis fortsætter videre. Derfor erklærede den danske regering i 2024 – forud for EU-formandskabet – sin støtte til Kommissionens forslag. I en orientering til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg slog fødevareminister Jacob Jensen (V) fast, at regeringen støttede kravet om, at dyr skal forblive minimum syv dage på den angivne destination, og at samlesteder ikke skal kunne bruges som bestemmelsessted i logbogen.
Men nu, hvor Danmark har EU-formandskabet, er sagen tilsyneladende ikke længere en prioritet. Dette vækker undren hos Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse: Regeringen holder døren åben for svindel
Dyrenes Beskyttelse betegner regeringens kursændring som uforståelig – især set i lyset af den dokumentation, organisationen selv og Politiken har fremlagt.
“Man kan jo kun undre sig over, hvilken interesse regeringen skulle have i at holde dette hul i kontrollen åbent. Jeg opfordrer regeringen til at stå ved sit løfte og lade beskyttelsen af grisene veje tungere end hensynet til erhvervets mulighed for at snyde på vægten“, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse til Ritzau.
Ifølge organisationen er der ingen legitime grunde til at bruge et samlested som officielt bestemmelsessted – andet end ønsket om at omgå reglerne. Derfor mener Riis, at regeringens manglende handling i praksis holder døren åben for fortsat svindel, utilstrækkelig kontrol og dyrevelfærdsmæssigt svigt.
Minister uden klare svar i samråd
Muligheden for at genoverveje et forbud blev også diskuteret offentligt, da fødevareminister Jacob Jensen den 19. november stod i et samråd i Folketinget. Her blev han direkte spurgt, hvordan regeringen vil sikre, at gældende lovgivning om dyretransporter efterleves. Ministeren undgik dog gentagne gange at svare klart på, om han vil arbejde for at forhindre, at samlesteder fremover kan bruges som bestemmelsessted.
Dette tolkes af Dyrenes Beskyttelse som et tegn på, at regeringen ikke længere ser forbuddet som en politisk prioritet.
Sænket ambitionsniveau – trods løfter i trepartsaftale
Kritikken af regeringen kommer ikke kun fra dyreværnsorganisationer. Også flere partier uden for regeringen kan ifølge Dyrenes Beskyttelse føle sig ført bag lyset.
I forbindelse med den grønne trepartsaftale gav regeringen tilsagn om, at Danmark ville anlægge en mere ambitiøs linje end EU-Kommissionen, når transportforordningen skulle genforhandles. Det løfte mener Britta Riis ikke, at regeringen lever op til.
Foruden spørgsmålet om samlesteder peger Dyrenes Beskyttelse på, at regeringen også modarbejder forslag om højere bøder og et krav om dyrlægetilsyn ved på- og aflæsning af dyr. Set i lyset af Danmarks status som Europas største eksportør af levende grise mener organisationen, at regeringen burde gå forrest – ikke bremse initiativer, der kunne forbedre dyrenes beskyttelse.
“I praksis ville det faktisk være bedst, hvis kommissionen fik lov at bestemme. Danmark har som den største eksportør af levende grise i hele Europa et særligt ansvar for at sikre den bedst mulige lovmæssige beskyttelse af dyrene under transport. Det ville klæde regeringen at være sig det ansvar bevidst“, siger Riis.
En sag der kan få konsekvenser
Diskussionen om samlesteder rammer ind i en bredere debat om dyrevelfærd, eksportøkonomi og politisk troværdighed. Hvorvidt regeringen vil ændre kurs igen i løbet af EU-forhandlingerne, står endnu uklart. Dyrenes Beskyttelse fastholder, at sagen handler om mere end bureaukratiske detaljer – den handler om millioner af dyr, hvis velfærd afhænger af gennemsigtighed og konsekvent myndighedskontrol.
