Borgerne i Ringkjøbing-Skjern Kommune vågnede onsdag til en politisk nyhed af historisk format. For første gang nogensinde indtager Danmarksdemokraterne en borgmesterpost. Mads Fuglede, som hidtil har siddet i Folketinget for partiet, bliver ny borgmester efter Venstres Hans Østergaard.
Valget markerer et markant skifte i en kommune, hvor Venstre i årtier har været det mest dominerende parti. Selvom Venstre fortsat er størst med 26,5 procent af stemmerne, er tilbagegangen tydelig og mærkbar. Danmarksdemokraterne stormede ind som næststørste parti med 21,7 procent, mens Kristendemokraterne tog tredjepladsen med 17,9 procent.
Solcellernes skygge: ”Det gav nogle debatter, der oversteg min vildeste fantasi”
Hans Østergaard, der har stået i spidsen for kommunen gennem en periode præget af både grønne ambitioner og voksende lokal modstand, lagde ikke skjul på sin skuffelse, da han i debatprogrammet Farvel til bordet blev spurgt, om der var noget, han fortrød.
“Vi må konstatere, at det slap vi ikke særlig heldigt fra”, lød hans ærlige vurdering af den langstrakte solcelledebat, der især det seneste år har fyldt i den kommunale debat.
Solcelleanlæggene – flere store projekter placeret i landdistrikter og tæt på lokalsamfund – har skabt frustrationer blandt borgere, der frygter ødelagte landskaber, faldende ejendomsværdier og manglende indflydelse på beslutningsprocesserne. Østergaard erkender, at debatten blev langt mere voldsom end forventet.
“Det gav nogle debatter, der oversteg, hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig”, sagde han og tilføjede, at modstanden indimellem havde gjort ham både ærgerlig og ked af det.
Spørgsmålet om ansvar for Danmarksdemokraternes markante fremgang blev også rejst. Partiet har nationalt profileret sig på netop modstand mod store solcelleparker – eller “jernmarker”, som partiet ofte kalder dem. Mange vælgere i kommunen har fundet genklang i denne stemme.
“Om jeg direkte har skylden, det ved jeg ikke, men kunne jeg gøre det om, så ville jeg da gøre det. Jeg har ikke modellen for, hvordan jeg ellers skulle have gjort det”, sagde Østergaard.
Han understreger dog, at selvom solcellemodstanden var stærk, var de kommunale beslutninger taget ud fra et hensyn til grøn omstilling og nationale klimamål. Men når en lokal opinion bliver både højlydt og vedholdende, er det svært ikke at mærke presset.
Et opgør om tonen – og om retningen
Solcellesagen har ikke kun handlet om placeringer og lokalplaner. Den har også handlet om tonen i debatten. Ifølge Østergaard har enkelte borgergrupper og aktivister optrådt i en hård retorik, der har gjort det svært at føre en konstruktiv samtale om den grønne omstilling.
Den tidligere borgmester i Viborg Kommune og nu regionsrådsformand Ulrik Wilbek gav i samme udsendelse udtryk for, at politikerne ikke må lade sig presse af en hård tone:
“Vi skal ikke ligge under for, at nogle mennesker er så ubehagelige, som vi har oplevet en tone af, og så personlige, at vi lige pludselig tænker, at så skal vi ikke redde menneskeheden, og så skal vi ikke have grøn omstilling. For det skal vi. Der er ikke noget at diskutere“, lød det resolut fra den tidligere håndboldtræner.
Uenigheden er et billede på en mere grundlæggende politisk konflikt: Hvor går balancen mellem lokal modstand og nationale klimamål? Og hvor meget pres skal lokale politikere stå imod?
Danmarksdemokraternes sejr: Et symbolsk opgør med Venstre?
For Danmarksdemokraterne har valget i Ringkjøbing-Skjern en særlig betydning. Det er ikke blot partiets første borgmesterpost – det er også et gennembrud i Inger Støjbergs egen hjemegn. Politisk analytiker Camilla Stampe beskriver resultatet som ”en kæmpe sejr” til partiet og en ”stor symbolsk begmand” til Støjbergs gamle parti Venstre.
At et så ungt parti kan gå fra nul til borgmesterkæde på blot ét valg er usædvanligt i kommunalpolitik. Men Mads Fuglede, der har været et synligt ansigt for Danmarksdemokraterne på Christiansborg, har tydeligvis haft stor vælgerappel.
Fremgang i hele landet
Der har været store uenigheder om solcelleanlæg i mange af landets kommuner, fra syd til nord, i de seneste år. På internationalt niveau bliver Danmark anerkendt for sine klimaindsatser, herunder de ambitiøse planer for vedvarende energi. På lokalt niveau er mange danskere dog frustrerede over det, de oplever, som en ubønhørlig og forceret udvikling. “Det er jo ikke demokrati“, lød det fx fra en frustreret borger i Tønder.
Når den tidligere borgmester i Ringkjøbing-Skjern, Hans Østergaard, siger, at han ikke ved, hvad han “ellers skulle have gjort” kan det ses som et udtryk for det modsætningerne mellem Danmarks globale klimaindsats og den manglende lokale opbakning til især solcelleanlæg og, visse steder, vindmøller.
Danmarksdemokraterne har valgt en politisk strategi, hvor de direkte, og uden omsvøb, siger nej til lokale solcelleanlæg. Det har tilsyneladende givet pote, eftersom partiet opnåede flotte valgresultater i mange andre danske kommuner.
Hvad nu?
De andre partier kan nu vælge, om de vil tage ved lære af Danmarksdemokraternes succes eller om de vil anlægge den vinkel, at partiets tilhængere er “ubehagelige” og står i vejen for at vi kan “redde menneskeheden”, som Ulrik Wilbek dramatisk formulerer det. Det er forståeligt, at mange bliver ærgerlige over det, de oplever som Danmarkdemokraternes modvilje mod den grønne omstilling, men Danmark er trods alt et demokrati.
Det er nok også tvivlsomt, om det er befordrende for den grønne omstilling, hvis man tegner et billede af solcellepark-modstandere som nogen, der står i vejen for resten af menneskeheden.
