I mere end hundrede år har tandlæger verden over brugt tandamalgam – en sølvfarvet fyldning bestående af blandt andet kviksølv – som standardbehandling ved huller i tænderne. De fleste voksne danskere vil sikkert kunne huske de karakteristiske metalglinsende fyldninger fra deres barndom og ungdom, og mange danskere går stadig rundt med denne tandamalgam i en eller flere tænder. Kviksølv er dog et stærkt giftigt stof, der kan skade både mennesker og miljø, og derfor har brugen af amalgam længe været til debat. Nu er der taget et markant globalt skridt: Et internationalt forbud mod kviksølv i tandfyldninger er blevet aftalt under dansk ledelse.
Minamata-konventionen
Under det danske EU-formandskab er 153 lande blevet enige om at indføre et globalt forbud mod brugen af kviksølv i tandfyldninger. Forbuddet sker som led i Minamata-konventionen – en international aftale, der siden 2017 har haft som mål at begrænse udslip og brug af kviksølv, opkaldt efter den japanske by Minamata, hvor omfattende kviksølvforurening i 1950’erne førte til alvorlige sygdomsudbrud.
Med den nye aftale bliver tandamalgam nu et af de områder, hvor verden samlet set tager et skridt væk fra brugen af det giftige metal. Forbuddet er globalt og skal implementeres fuldt ud i 2034, dog med den undtagelse, at tandlæger i særlige tilfælde fortsat kan bruge amalgam, hvis patientens specifikke medicinske behov gør det nødvendigt.
Et giftigt metal med vidtrækkende konsekvenser
Kviksølv er et af de mest problematiske miljøgifte, man kender. Når det frigives i naturen – eksempelvis ved udslip fra industri, affaldsforbrænding eller gennem brugen af produkter som tandfyldninger – kan det omdannes til methylkviksølv, som ophobes i fødekæden. Det betyder, at koncentrationerne af stoffet stiger, jo højere man kommer op i fødekæden, og mennesker får stoffet ind i kroppen primært gennem kosten, især via fisk og skaldyr. Det er bl.a. derfor, at der ofte findes større mængder kviksølv i tunfisk.
De sundhedsmæssige konsekvenser er alvorlige. Methylkviksølv kan skade nervesystemet, og den største risiko er for fostre og små børn, hvor eksponering kan føre til varige udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og nedsat motorik. Derfor har sundhedsmyndigheder i mange år arbejdet på at begrænse kviksølveksponering gennem både fødevarer og produkter.
I Danmark og store dele af Europa er brugen af kviksølv i tandfyldninger allerede forbudt, med få medicinske undtagelser. I Europa benyttes i dag primært plastmaterialer til fyldninger, og danske tandlæger har i årevis kun lavet meget få amalgamfyldninger. Men sådan ser det ikke ud i resten af verden. I mange lav- og mellemindkomstlande er tandamalgam stadig standardmaterialet, fordi det er billigt, holdbart og let at arbejde med.
Det er netop denne forskel, som det nye globale forbud skal gøre op med. Formålet er at sikre, at verdenssamfundet samlet set afvikler brugen af kviksølv.
Dansk pres og internationalt gennembrud
Danmark har spillet en central rolle i kampen for et globalt forbud. Siden Minamata-konventionens vedtagelse i 2017 har danske miljø- og sundhedsmyndigheder arbejdet aktivt for at sætte kviksølv i tandfyldninger på dagsordenen. Det intensiverede arbejde har nu båret frugt.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen for et markant skridt:
“Kviksølv er et problem både for miljøet og for menneskers sundhed. Derfor skal der selvfølgelig ikke være kviksølv i plumper, vi får i munden hos tandlægen. Fra dansk side har det været forbudt med kviksølv i tandfyldninger i flere år, og vi har siden 2017 kæmpet for at få et globalt forbud. Det er nu lykkedes under det danske EU-formandskab, og det er et vigtigt skridt for beskyttelsen af miljø og sundhed i hele verden.”
Også sundhedsminister Sophie Løhde fremhæver, at aftalen markerer afslutningen på en praksis, der i årtier var fuldstændig normal – men som man også længe har vidst indebærer væsentlige risici:
“i dag får langt de fleste danskere plastfyldninger. Men sådan er det ikke desværre ikke i mange andre lande, og derfor har vi fra dansk side presset på for at få et globalt forbud mod kviksølv til tandfyldninger, og jeg er tilfreds med, at det nu er lykkedes“, udtaler hun.
EU’s medlemslande har forhandlet samlet med Danmark og EU-Kommissionen i spidsen, og aftalen kan dermed siges at være et eksempel på internationalt samarbejde, der fungerer: En koordineret indsats, der både styrker folkesundheden og beskytter miljøet.
Fra sølvfyldninger til sikrere alternativer
Selvom tandamalgam historisk har været populært, findes der i dag alternativer, der både er mere æstetiske og sundere. Kompositfyldninger – plastmaterialer, der farvemæssigt ligner tændernes naturlige udseende – er i dag den mest anvendte behandlingsform i Europa. De er dog dyrere og teknisk mere krævende at arbejde med.
Det globale forbud vil derfor med stor sandsynlighed indebære en teknologisk og økonomisk omstilling i mange lande. Overgangen til nye materialer kræver investeringer i uddannelse, udstyr og sundhedssystemer. Men ifølge eksperter er gevinsten klar: Mindre kviksølv i miljøet, bedre beskyttelse af verdens befolkning – særligt børn og gravide – og en gradvis udfasning af et stof, som ikke længere hører hjemme i moderne sundhedsbehandling.
Et langsigtet mål for en renere fremtid
Forbuddet træder i kraft i 2034, og frem mod dette år vil brugen af amalgam skulle udfases gradvist. Der vil som sagt fortsat være mulighed for at anvende materialet i særlige medicinske tilfælde, men globalt set markerer aftalen et slutpunkt for en æra, hvor kviksølv havde en naturlig plads i tandlægeklinikkerne.
Det globale forbud er et vigtigt skridt i kampen mod miljøgifte og en stærk demonstration af, at internationalt samarbejde kan føre til konkrete resultater. Det viser samtidig, at små materialer som en tandfyldning – kan have store konsekvenser, og at det er muligt at ændre gamle arbejdsmåder til fordel for både sundhed og miljø.
